Indledning om raketbatterier

Signalraketter
De mest specielle anlæg den tyske værnemagt byggede i grænseområdet næst efter Frøslevlejren var 4 raketbatterier med signalraketter. Raketterne var knap 2 meter lange, 15 cm i diameter og vejede godt 42 kg (1).
På tysk hed de Raketenscheinsignalgeschoss (15 cm R-SsGs) eller blot Scheinsignalrakete 44 (SSR).



En sjældenhed
I Danmark er disse anlæg de eneste kendte stationære batterier for signalraketter. I Tyskland fandtes de mere end 30 steder ved større byer og industrianlæg, men tilsyneladende ikke andre steder uden for Tyskland end her ved Kruså.
I Danmark fandtes der ganske få raketbatterier af andre typer. Der var et på Lolland og muligvis et mellem Ballum og Skast.



Batteriernes beliggenhed og indhold
De 4 signalraketbatterier lå nord for grænsen ved Kiskelund (Mulsmark og Elsøvej), Kruså og Hønsnap.


Kort over raketbatterierne.

Det enkelte batteri indeholdt 4 til 12 raketter der hver stod på en cirkulær betonplatform på ca. 2,5 meter i diameter. Betonplatformene var støbt i 2 rækker med nogle meter imellem hver platform og hver række. Raketterne skulle kunne afskydes skråt ud over ubebyggede områder og nå op i ca 2 km´s højde i løbet af 20 sekunder.
Til hver batteri hørte der en barak hvor det militære personale på 7 - 8 personer boede (2).


Skitse af raketbatteriet ved
Kiskelund, Mulsmark på luftfoto fra september 1945.


15 cm signalraket i affyringsrampe


Ovenstående tegning og tekst fra den danske publikation "Hvis Krigen
rykker nærmere" fra 1944 forklarer virkningen af de allierede
målmarkeringsbomber som de tyske lyssignalraketter skulle efterligne (3).


Raketbatteriernes sammenhæng med andre anlæg

Alfred Price fortæller i bogen "Battle Over the Reich" fra 1973 følgende:

"Endnu et element i det tyske luftforsvar, og et der havde vokset i betydning med Bomber Commands tiltagende styrke, var det store antal lokkemål der nu var spredt ud over Tyskland.......En opfindelse i 1943 var brugen af specielt udviklede pyrotekniske lys; I en forudbestemt højde eksploderede disse, lysene antændtes og de væltede ned som en imitation af de engelske målindikatorer.
Hvis de allierede flyvemaskiner angreb et mål nær et lokkemål ville sidstnævnte gå i aktion med simulerede bombeeksplosioner, brændende huse, snydemarkeringer samt ægte søgelys og antiluftskyts; Alle disse kombineret til at lave et stærkt realistisk element der lokkede mange bomber på afveje" (4).

Bemanding og tilhørsforhold
Følgende udsagn er usikre, de baserer sig på oplysninger om et signalraketanlæg ved Duisburg i Tyskland:
Sandsynligvis blev raketbatterierne betjent af en del af et luftbeskyttelseskompagni (L.S. Komp. z.b.V.). Det var ikke en militær organisation men kunne sammenlignes med dansk civilforsvar.
Anlæggene stod under kommando af en flakgruppe (antiluftskytsgruppe).
Når der skulle affyres raketter blev ordren givet af kompagniføreren eller fra flakregiment Flensburg (undergruppekommando = UGRUKO) (5).
Desuden fortælles i en anden kilde at raketbatterierne (i Tyskland) var etableret af Luftwaffe og at hver var bemandet med ca 20 mand der arbejdede i 12-timers skift (6).

Fugleskræmsler (Scarecrows)
Under krigen rapporterede allierede fly flere gange at de var blevet angrebet med "skræmmevåben" der mere skulle påvirke psyken end skade flyene - Eksplosioner med ild og gnister i forskellige farver og masser af røg. Det er sandsynligt at det i nogle tilfælde har drejet sig om signalraketter der er eksploderet tæt ved flyene. Den psykologiske effekt var næppe tilsigtet fra tyskernes side, men rygterne om scarecrows er aldrig blevet endeligt be- eller afkræftet (4).

Raketternes funktion
Raketbatterierne havde i princippet samme funktion som brandstederne - Nemlig at få allierede bombefly til at kaste deres last nord for grænsen i stedet for over Flensborg.
I krigens sidste del fløj såkaldte pathfinderfly foran formationerne af bombefly. Når disse stifinderfly havde lokaliseret bombemålene blev der kastet lysbomber ud som markerede målene. Herefter skulle bombeflyene droppe deres last ved lysmarkeringerne (1).
Raketterne blev skudt op ved fjendtlige overflyvninger for at få fjendens bombefly til at tro lysmarkeringerne var udlagt af egne pathfinderfly og derefter skulle bombeflyene kaste lasten af bomber.
Forskellige militære enheder i området havde pligt til uophørligt at melde art og farvekombination af de allierede flys målmarkeringer, så raketbatterierne øjeblikke senere kunne opsende de rigtige farvekombinationer (5).
Raketterne blev flere gange brugt under krigen, men der blev så vidt vides ikke kastet bomber efter dem. De kom således næppe til at virke efter hensigten.
Til gengæld blev Flensborg bombet 38 gange under krigen med mere end 15.000 bomber i alt.
Raketterne blev affyret i deres transportkasser som blev holdt på plads af et stativ. 4 metalskinner i trækasserne styrede raketterne under affyring. De 6 raketfinner passerede imellem skinnerne. Raketterne blev fjernaffyret med elektrisk tænding. De kunne brænde i 20 sekunder hvor de nåede op i max 2 km´s højde.
Signalraketternes øverste del bestod af et hårdt papmachéhylster. I paprøret var der lysbomber - 42 eller 56 små bomber som kunne brænde i 2 minutter og have farverne rød, grøn, gul eller hvid (1).
De allierede stifinderfly skiftede farve på deres lysmarkeringer fra togt til togt og endda undervejs på det enkelte togt. De brugte også målmarkeringer med blandede farver. Alt sammen for at gøre det svært for signalraketbatterierne at efterligne markeringerne (7).


Løsning af gåden om raketbatterierne
I flere år var jeg i tvivl om der overhovedet havde været raketbatterier i området, da det var temmelig usandsynligt alene på grund af deres sjældenhed i Europa. På den anden side kan man på luftfotos fra september 1945 se mystiske anlæg der ikke ligner noget andet kendt.
En efterlysning i Bovbladet i 2003 bragte historier frem fra lokale som havde oplevet raketterne og set dem blive affyrede. Der måtte altså være tale om raketter. Ud fra beskrivelserne blev der med hjælp fra diverse personer gættet på adskillige forskellige typer, som dog efterhånden alle kunne tilbagevises.
Derefter dukkede der billeder op af en, utroligt nok, bevaret transport- og affyringsramme fra Hønsnapbatteriet (8). Det var Torben Ølholm fra Hønsnap Mark der havde opsporet kassen og fotograferet den. Ud fra billederne kom der fra udenlandske eksperter via Dan Mouritzsen i Silkeborg besked om at det måtte dreje sig om 15 cm signalraketter (1).

 
 
Kasse til raket
©Torben Ølholm
 

Ved en snak med Thomas Petersen fra Dalsgård viste det sig at han havde underdelen af en raket fra Hønsnapbatteriet! Jeg fik raketten , og den beviste endeligt at der VAR tale om 15 cm signalraketter som tidligere formodet.
I dag er både raketramme og raket blevet forenet på Museet på Sønderborg Slot. Ved afleveringen i 2009 skubbede vi bundstykket ind i rammen og det passede (naturligvis) perfekt.


Bunden af den bevarede raket fra Hønsnapbatteriet.


Men, men, men....

Måske er gåden om raketbatterierne alligevel ikke helt løst. Signalraketterne kunne i realiteten afskydes fra et simpelt træstativ der med lethed kunne stilles op overalt - selv på den bare jord. Raketterne skulle IKKE ramme noget mål præcist så der var i realiteten ikke brug for at opbygge de solide affyringsramper af beton og mursten som tilfældet var i de 4 danske batterier. Måske var batterierne tiltænkt nogle helt andre og større raketter?
Forhåbentlig kommer vi med tiden endnu nærmere sandheden. 


Indberetning til Stockholmarkivet

Ifølge illegale efterretninger i Stockholmsarkivet blev der omkring den 1. maj 1944 anlagt tre raketbatterier ved Hønsnap. Der fandtes desuden et fjerde batteri nord for Kruså som ikke blev beskrevet i indberetningen.
I Stockholmarkivet står der:

  1. Der anlagdes et på østsiden af højdepunktet på 66 m.o.h. nordvest for Hønsnap. Det skulle bestykkes med 6 pjecer.
  2. Der anlagdes et i Elsøe ca. 1000 meter vest-nordvest for Stagehøj. Det skulle bestykkes med 12 pjecer.
  3. Der anlagdes et ved Mulsmark sydøst for 20 km stenen på vejen mellem Kruså og Aabenraa. Bestykningen var på det tidspunkt ukendt.

For alle tre batterier blev det nævnt at der for hver pjece var opmuret en halv meter tyk krans med en diameter på 2,5 meter. Inde i denne en lavere krans og inderst en cirkulær brisk med 3 bolte til at montere pjecen på.
Betjeningsmandskabet angav at affyringen skulle foretages fra en dækningsgrav 70 – 80 meter fra pjecen af hensyn til lufttrykket. Pjecerne k
unne affyres såvel enkeltvis som batterivis.
Omkring den 1. maj 1944 var endnu ingen af pjecerne monterede (9).

I
øvrigt findes der en mere fantasifuld indberetning i Stockholmarkivet som omtaler raketbatterierne. På siden står der: VII, side 80, Pilkeruten, den 23. 8. 44. Den citeres her ordret - og den er en del af en længere samtale mellem "herfra" og "hertil":

"Herfra: Vi har oplysninger om at der i Sønderjylland mellem Graasten og Ballum ligger nye Robotanlæg, som dog näppe er färdige. Lidt syd for Højer paa eller i Frederiksskog ligger et lager. Mellem Buntje og Skast et lager, et Udskydsningsbatteri og en Radiostyrestation. Paa Manö og Römö ligger Radiostyrestationer. Bomben (Torpedoen, Planet) vejer 12 ?? og er med nyt stærkt Sprängstof. Er forsynet med Glideplaner der vippes ud efter Starten. (En anden Melding siger at Lager ogsaa findes noget Öst for Karup). Egnen er jo ret tysk präget - Beboerne er ikke evakueret, men skal "blive hjemme" og iövrigt ud- og indpasseres til Hjemegnen ad bestemte Veje. En Linje fra et Sted mellem Mögeltönder og Tönder rät Nord i til Gränsen ved Rudeböl over Höjer, Brede op til Döstrup maa kun passeres uden särlig Kontrol - her findes Afspärringer, Pigtraad, Advarselsskilte m.m. Hurtig Bekræftelse önskelig - dels pr. ?ekla dels pr. Brev " (9).

Ifølge en anden kilde blev i hvert fald batteriet ved Kiskelund, Mulsmark anlagt allerede i 1943 (10).


Kilder
1.  Dan Mouritzsen, Silkeborg (2004 og 2006): Skriftlige og mundtlige oplysninger
2.  Thomas Petersen, Dalsgård (2004): Mundtlige oplysninger
3.  Statens Civile Luftværn (1944): Hvis Krigen rykker nærmere
4.  Alfred Price (1973): Battle Over the Reich
5.  Michael Svejgaard, Karup (2004): Skriftlige oplysninger
6.  Edward Westermann: Luftwaffe Deception Operations, 1939-1945 via Michael Svejgaard

7.  Henrik Skov Kristensen (1988): Vestallierede luftangreb
8.  Torben Ølholm, Hønsnap (2003, 2004): Mundtlige og skriftlige oplysninger
9.  Illegale efterretninger og skitser i Stockholmsarkivet på Rigsarkivet
10. Aabenraa-Sønderborg Amts arkivalier (1943-1959). I: Landsarkivet for Sønderjylland. Erstatningssager for
     skader forårsaget af den tyske værnemagt. J.nr. D-III. Løbenumre (gamle): 392, 412, 413, 431, 432, 454,
     475, 500, 501, 526, 527, 557, 587, 614, 642, 667, 693, 720, 749, 780 og 832



Signalraketbatteriet ved Kiskelund, Mulsmark
Signalraketbatteriet ved Kiskelund, Elsøvej
Signalraketbatteriet ved Kruså
Signalraketbatteriet ved Hønsnap



Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk