|
Signalraketter
De mest specielle anlæg den tyske
værnemagt byggede i grænseområdet næst efter Frøslevlejren var 4 raketbatterier med signalraketter.
Raketterne var knap 2 meter lange, 15 cm i diameter og vejede godt 42 kg (1).
På tysk hed de Raketenscheinsignalgeschoss (15 cm R-SsGs) eller blot
Scheinsignalrakete 44
(SSR).
En sjældenhed
I Danmark er disse anlæg de eneste
kendte stationære batterier for signalraketter. I Tyskland fandtes de
mere end 30 steder ved større byer og industrianlæg, men tilsyneladende ikke
andre steder uden for Tyskland end her ved Kruså.
I Danmark fandtes der ganske få raketbatterier af andre typer. Der var et på Lolland
og muligvis et mellem Ballum og Skast.
Batteriernes
beliggenhed og indhold
De 4 signalraketbatterier lå nord for grænsen ved
Kiskelund (Mulsmark og Elsøvej), Kruså og Hønsnap.
Kort over raketbatterierne.
Det enkelte batteri indeholdt
4 til 12 raketter der hver stod på en cirkulær
betonplatform på ca. 2,5 meter i diameter. Betonplatformene var støbt i 2
rækker med nogle meter imellem hver platform og hver række. Raketterne
skulle kunne afskydes skråt ud over ubebyggede områder og nå op i ca 2
km´s højde i løbet af 20 sekunder.
Til hver batteri hørte der en barak hvor det militære personale på 7 - 8
personer
boede (2).
Skitse af raketbatteriet ved
Kiskelund,
Mulsmark på luftfoto fra september 1945.
15 cm signalraket i affyringsrampe
Ovenstående tegning og tekst fra den
danske publikation "Hvis Krigen
rykker nærmere" fra 1944 forklarer
virkningen af de allierede
målmarkeringsbomber som de tyske
lyssignalraketter skulle efterligne (3).
Raketbatteriernes
sammenhæng med andre anlæg
Alfred Price fortæller i bogen
"Battle Over the Reich" fra 1973 følgende:
"Endnu et element i det tyske luftforsvar,
og et der havde vokset i betydning med Bomber Commands
tiltagende styrke, var det store antal lokkemål der nu var spredt ud
over Tyskland.......En opfindelse i 1943 var brugen af specielt
udviklede pyrotekniske lys; I en forudbestemt højde eksploderede
disse, lysene antændtes og de væltede ned som en imitation af de
engelske målindikatorer.
Hvis de allierede flyvemaskiner angreb et mål nær et lokkemål ville
sidstnævnte gå i aktion med simulerede bombeeksplosioner, brændende
huse, snydemarkeringer samt ægte søgelys og antiluftskyts; Alle
disse kombineret til at lave et stærkt realistisk element der
lokkede mange bomber på afveje" (4).
Bemanding og
tilhørsforhold
Følgende udsagn er usikre, de
baserer sig på oplysninger om et signalraketanlæg ved Duisburg i
Tyskland:
Sandsynligvis blev raketbatterierne betjent af en del af et
luftbeskyttelseskompagni (L.S. Komp. z.b.V.). Det var ikke en militær
organisation men kunne sammenlignes med dansk civilforsvar.
Anlæggene stod under kommando af en flakgruppe
(antiluftskytsgruppe).
Når der skulle affyres raketter blev ordren givet af kompagniføreren
eller fra flakregiment Flensburg (undergruppekommando = UGRUKO) (5).
Desuden fortælles i en anden kilde at raketbatterierne (i Tyskland) var
etableret af Luftwaffe og at hver var bemandet med ca 20 mand der
arbejdede i 12-timers skift (6).
Fugleskræmsler
(Scarecrows)
Under krigen rapporterede allierede
fly flere gange at de var blevet angrebet med "skræmmevåben" der mere
skulle påvirke psyken end skade flyene - Eksplosioner med ild og gnister
i forskellige farver og masser af røg. Det er sandsynligt at det i nogle
tilfælde har drejet sig om signalraketter der er eksploderet tæt ved
flyene. Den psykologiske effekt var næppe tilsigtet fra tyskernes side,
men rygterne om scarecrows er aldrig blevet endeligt be- eller afkræftet
(4).
Raketternes funktion
Raketbatterierne havde i princippet samme
funktion som brandstederne - Nemlig at få
allierede bombefly til at kaste deres last nord for grænsen i stedet for
over Flensborg.
I krigens sidste del fløj såkaldte pathfinderfly foran formationerne af
bombefly. Når disse stifinderfly havde lokaliseret bombemålene blev der
kastet lysbomber ud som markerede målene. Herefter skulle bombeflyene
droppe deres last ved lysmarkeringerne (1).
Raketterne blev skudt op ved fjendtlige overflyvninger for at få
fjendens bombefly til at tro lysmarkeringerne var udlagt af egne
pathfinderfly og derefter skulle bombeflyene kaste lasten af bomber.
Forskellige militære enheder i området havde pligt til uophørligt at
melde art og farvekombination af de allierede flys målmarkeringer, så
raketbatterierne øjeblikke senere kunne opsende de rigtige
farvekombinationer (5).
Raketterne blev flere gange brugt under krigen, men der blev så vidt
vides ikke kastet bomber efter dem. De kom således næppe til at virke
efter hensigten.
Til gengæld blev Flensborg bombet 38 gange under krigen med mere end
15.000 bomber i alt.
Raketterne blev affyret i deres transportkasser som blev holdt på plads
af et stativ. 4 metalskinner i trækasserne styrede raketterne under
affyring. De 6 raketfinner passerede imellem skinnerne. Raketterne blev fjernaffyret med
elektrisk tænding.
De kunne brænde i 20 sekunder hvor de nåede op i max 2 km´s højde.
Signalraketternes øverste del bestod af et hårdt papmachéhylster. I paprøret var der
lysbomber - 42 eller 56 små bomber som kunne brænde i 2
minutter og have farverne rød, grøn, gul eller hvid (1).
De allierede stifinderfly skiftede farve på deres lysmarkeringer fra
togt til togt og endda undervejs på det enkelte togt. De brugte også
målmarkeringer med blandede farver. Alt sammen for at gøre det svært for
signalraketbatterierne at efterligne markeringerne (7).
Løsning af gåden om
raketbatterierne
I flere år var jeg i tvivl om der
overhovedet havde været raketbatterier i området, da det var temmelig
usandsynligt alene på grund af deres sjældenhed i Europa. På den anden
side kan man på luftfotos fra september 1945 se mystiske anlæg der ikke
ligner noget andet kendt.
En efterlysning i Bovbladet i 2003 bragte historier frem fra
lokale som havde oplevet raketterne og set dem blive affyrede. Der måtte
altså være tale om raketter. Ud fra beskrivelserne blev der med hjælp
fra diverse personer gættet på
adskillige forskellige typer, som dog efterhånden alle kunne
tilbagevises.
Derefter dukkede der billeder op af en, utroligt nok, bevaret transport- og
affyringsramme fra Hønsnapbatteriet (8). Det var Torben Ølholm fra
Hønsnap Mark der havde opsporet kassen og fotograferet den. Ud fra billederne kom der
fra udenlandske eksperter via
Dan Mouritzsen i Silkeborg besked om at det måtte dreje sig om 15 cm
signalraketter (1).
Kasse til raket
©Torben Ølholm
Ved en snak med
Thomas Petersen fra Dalsgård viste det sig at han havde underdelen af en
raket fra Hønsnapbatteriet! Jeg fik raketten , og den beviste endeligt at
der VAR tale om 15 cm signalraketter som tidligere formodet.
I dag er både raketramme og raket blevet forenet på Museet på Sønderborg
Slot. Ved afleveringen i 2009 skubbede vi bundstykket ind i rammen og
det passede (naturligvis) perfekt.
Bunden af den bevarede raket fra
Hønsnapbatteriet.
Men, men, men....
Måske er gåden om raketbatterierne
alligevel ikke helt løst. Signalraketterne kunne i realiteten afskydes
fra et simpelt træstativ der med lethed kunne stilles op overalt - selv
på den bare jord. Raketterne skulle IKKE ramme noget mål præcist så der
var i realiteten ikke brug for at opbygge de solide affyringsramper af beton
og mursten som tilfældet var i de 4 danske batterier. Måske var
batterierne tiltænkt nogle helt andre og større raketter?
Forhåbentlig kommer vi med tiden endnu nærmere sandheden.
Indberetning til Stockholmarkivet
Ifølge illegale efterretninger i Stockholmsarkivet blev der omkring den
1. maj 1944 anlagt tre raketbatterier ved Hønsnap. Der fandtes desuden
et fjerde batteri nord for Kruså som ikke blev beskrevet i
indberetningen.
I Stockholmarkivet står der:
-
Der anlagdes et på østsiden af højdepunktet på 66 m.o.h. nordvest
for Hønsnap. Det skulle bestykkes med 6 pjecer.
-
Der anlagdes et i Elsøe ca. 1000 meter vest-nordvest for Stagehøj. Det
skulle bestykkes med 12 pjecer.
-
Der anlagdes et ved Mulsmark
sydøst for 20 km stenen på vejen mellem Kruså og Aabenraa.
Bestykningen var på det tidspunkt ukendt.
For alle tre batterier blev det nævnt at der for hver pjece var opmuret
en halv meter tyk krans med en diameter på 2,5 meter. Inde i
denne en lavere krans og inderst en cirkulær brisk med 3 bolte til at
montere pjecen på.
Betjeningsmandskabet angav at affyringen skulle foretages fra en
dækningsgrav 70 – 80 meter fra pjecen af hensyn til lufttrykket. Pjecerne
kunne affyres såvel enkeltvis som batterivis.
Omkring den 1. maj 1944 var
endnu ingen af pjecerne monterede (9).
I øvrigt findes der en mere
fantasifuld indberetning i Stockholmarkivet som omtaler raketbatterierne. På siden står der: VII, side 80, Pilkeruten, den
23. 8. 44. Den citeres her ordret - og den er en del af en længere samtale
mellem "herfra" og "hertil":
"Herfra: Vi har oplysninger om at der i
Sønderjylland mellem Graasten og Ballum ligger nye Robotanlæg, som dog
näppe er färdige. Lidt syd for Højer paa eller i Frederiksskog ligger et
lager. Mellem Buntje og Skast et lager, et Udskydsningsbatteri og en
Radiostyrestation. Paa Manö og Römö ligger Radiostyrestationer. Bomben
(Torpedoen, Planet) vejer 12 ?? og er med nyt stærkt
Sprängstof. Er
forsynet med Glideplaner der vippes ud efter Starten. (En anden Melding
siger at Lager ogsaa findes noget Öst for Karup). Egnen er jo ret tysk
präget - Beboerne er ikke evakueret, men skal "blive hjemme" og iövrigt
ud- og indpasseres til Hjemegnen ad bestemte Veje. En Linje fra et Sted
mellem Mögeltönder og Tönder rät Nord i til Gränsen ved Rudeböl over Höjer,
Brede op til Döstrup maa kun passeres uden särlig Kontrol - her findes
Afspärringer, Pigtraad, Advarselsskilte m.m. Hurtig Bekræftelse önskelig -
dels pr. ?ekla dels pr. Brev " (9).
Ifølge en anden kilde blev i hvert fald
batteriet ved Kiskelund, Mulsmark anlagt allerede i 1943 (10).
Kilder
1. Dan Mouritzsen, Silkeborg (2004 og 2006): Skriftlige og mundtlige oplysninger
2. Thomas Petersen, Dalsgård (2004): Mundtlige oplysninger
3.
Statens Civile Luftværn
(1944): Hvis Krigen rykker nærmere
4. Alfred Price (1973): Battle Over the Reich
5. Michael Svejgaard, Karup (2004): Skriftlige oplysninger
6. Edward Westermann: Luftwaffe Deception Operations, 1939-1945 via Michael Svejgaard
7. Henrik Skov Kristensen (1988): Vestallierede luftangreb
8. Torben Ølholm, Hønsnap (2003, 2004): Mundtlige og skriftlige
oplysninger
9. Illegale efterretninger og skitser i Stockholmsarkivet på Rigsarkivet
10. Aabenraa-Sønderborg Amts arkivalier (1943-1959). I: Landsarkivet for Sønderjylland. Erstatningssager for
skader forårsaget
af den tyske værnemagt. J.nr. D-III. Løbenumre (gamle): 392, 412, 413, 431,
432, 454,
475, 500, 501, 526, 527, 557, 587, 614, 642, 667, 693,
720, 749, 780 og 832
•
Signalraketbatteriet ved
Kiskelund, Mulsmark
• Signalraketbatteriet ved
Kiskelund, Elsøvej
• Signalraketbatteriet ved Kruså
• Signalraketbatteriet ved Hønsnap
|
