Raketbatteri ved Kiskelund, Elsøvej

Raketbatteriet lå ca 1 km øst for Kiskelundgård på en bakke der strækker sig ud i Kiskelund Mose.
Det bestod af 12 betonaffyringsplatforme i 2 rækker og det var det største af de 4 batterier. Raketterne blev udløst bag en dækningsgrav ca. 70-80 meter derfra (1).
Stillingen blev brændt af tyskerne den 4. maj 1945 inden kapitulationen (2).

Helge Larsen som tjente på Holdbi Kro fortæller følgende:
Om aftenen den 4. maj blev raketterne affyret af tyskerne i stillingen og næste morgen havde de forladt området. Raketterne landede i kanten af plantagen ved Elsø (3).

Hans Peter Scmidt boede i det sydlige af de 2 huse syd for raketbatteriet (Elsøvej 8) fra 1954. Naboen i det nordlige hus (Knud Møller - Elsøvej 13) og hans far (der var gårdmand på stedet) har fortalt følgende:
Raketterne var en slags antiluftskyts og de var fjernstyrede.
På et tidspunkt kom der 2 engelske fly over stillingen. Der blev affyret raketter efter dem, men de fløj i meget lav højde og blev ikke ramt. De fortsatte sydpå hvor de bombede fabrikken i Kobbermølle lige syd for grænsen.
Det var muligvis Otto Hansen som sprængte raketbatteriet i stykker efter krigen. Han boede på Elsøvej 4 i bygningen lige vest for Kiskelundgård. De fleste brokker blev brugt til fundament under Shelltanken på Sønderborgvej i Kruså.
Tyskerne i stillingen spiste i øvrigt hos Otto Hansen (1).


Dette er det eneste af de 4 raketbatterier man endnu kan se rester af. Med et trænet øje kan de 2 rækker cirkler ses som svage fordybninger i terrænet. De er ca. 2,5 meter i diameter og der er en afstand på 6 meter mellem midten af hver række og hver cirkel.
I en årrække lå der betonbrokker ved resterne af raketbatteriet men i dag er de forsvundet eller groet til.
Ejeren, Preben Fogtmann, har prøvet at grave i batteriet med en gummiged for at se nærmere på det, men måtte opgive på grund af sten og brokker (4).

Området er privatejet og der er ingen adgang.

Efter krigen blev der i øvrigt opstillet en lade lige øst for Knud Møllers hus som var en barak der kom fra en tysk flyveplads. Laden er revet ned i dag men en del af fundamentet findes stadig. (5, 1).

Ved nordøsthjørnet af Knud Møllers have i en lavning lå der en mindre barak hvor tyskerne boede. Da krigen sluttede var Christian Jørgensen fra Bov Mark ude at kikke i barakken. Der var efterladt en masse forbindsstoffer og  en radio (1, 5).

Øst for Elsøvej 8 og 13 lige syd for vejen lå der en jordhøj af form som en kæmpehøj med et træbeklædt rum. Christian Jørgensen sneg sig en dag ind i rummet med nogle kammerater fra Bov Terrænsportsforening. De så en eltavle på et stativ med kontakter og røde lamper. De blev opdaget af en tysker og forfulgt igennem skoven nordpå. Det lykkedes for dem at undslippe tyskeren (5).
Jordhøjen kan ikke ses på luftfoto fra krigen og kan ikke huskes af andre fra dengang. Der i mod lå der lige syd for den sydlige gård en gammel betonvandbeholder i en jordhøj. Beholderen havde form som en ajletank - rund med fladt tag. I tysk tid stod der en vindmølle som trak vand op i beholderen. Møllen var væk og beholderen var tom og ude af brug under krigen. Der blev lavet en indgang fra sydsiden i beholderen. Den blev fjernet i 1960´erne.
Sandsynligvis er det denne som tyskerne har brugt under krigen (1). 

En sommerdag i 1943 kom en tysker der hed Heine gående igennem mosen fra gården Mulsmark mod nord ned mod barakken vest for Kiskelundgård. Christian Jørgensen mødte ham og bemærkede at han bar på noget der lignede en rødmalet raket (5). Heine havde "sort" arbejde for bønderne i området. Det tolererede det tyske militær ikke og da Christian Jørgensen spurgte efter ham i sommeren 1944, fik han at vide at Heine var blevet sendt til østfronten. Det var blevet afsløret at han arbejdede for bønderne i fritiden.

Christian Rossen mener at der lå en lyskaster i en periode, men han kan ikke huske hvor i området. Den blev sandsynligvis fjernet inden krigen sluttede (6).

På sydsiden af vejen noget øst for Elsøvej 8 og 13 var tyskerne i gang med at lave et mindre stykke løbegrav. I dens østlige ende var der en udgravning som muligvis skulle bruges til et mandskabsrum (1).
Løbegraven blev ikke gravet i fuld dybde men kun markeret. Den gik i sik-sak. I en årrække efter krigen pløjede Knud Møller uden om udgravningen for enden af løbegraven (1).


På billedet ses de 2 gårde nord og syd for Elsøevej samt raketbatteriet
øverst på billedet. Det har form som et aflangt trapezformet rektangel
med 12-13 hvide cirkler.
Mellem den nordlige gård og raketbatteriet ses barakken hvor tyskerne
boede.
I nederste højre hjørne ses et par mindre hvide pletter. Det var stedet
med den lille løbegrav og udgravningen.
(Luftfoto: Royal Airforce / Kort- og Matrikelstyrelsen 03.09.1945. Udsnit af E 51 - 100).

Den 25. april 2004 blev raketbatteriet, efter indhentet tilladelse hos ejeren, undersøgt af tyske eksperter med flere typer metaldetektorer. Det viste sig at der endnu findes større mængder metal i batteriet ned til 2 meters dybde.


Torben Ketelsen undersøger raketbatteriet med dybdegående metalsøger
mens Otto Schoewing,
Dirk Wasse og Johannes Matthiesen ser på.
April 2004.


Kilder
1. Hans Peter Schmidt, Smedeby Mark (2003): Mundtlige oplysninger
2. Hans Christian Hansen (1985): Mine egne oplevelser omkring 2. verdenskrig 1939 – 1945. Skriftlige erindringer
    fra krigen omkring Bov, via Christian Jørgensen (5)
3. Helge Larsen, Vilsbæk (2003): Mundtlige oplysninger
4. Johannes Matthiesen, Kragelund (2002-2005): Mundtlige oplysninger
5. Christian Jørgensen, Kliplev (2002, 2003): Mundtlige og skriftlige oplysninger 
6. Christian Rossen, Bovmark (2003): Mundtlige oplysninger


Raketbatterier

 

Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk