|
Batteriet lå godt 100
meter nordvest for gården Mulsmark nord for Kruså.
Peter Hansen var karl på Mulsmark
fra foråret 1944 til november 1945. Han kendte de tyske soldater i
stillingen. De hentede blandt andet vand på gården. Peter var ude i marken
og se selve raketbatteriet. Peter fortæller: Raketterne blev skudt af når
der kom allierede fly over stillingen. Der gik ca. et par sekunder mellem
hver raket røg i luften. Først fløj de op med hyl, ild og røg. Et stykke
oppe eksploderede de og der kom en masse flotte lyskugler ud som lysende
i mange farver dalede til jorden. Det lignede et kæmpe lysende juletræ
på nattehimlen. Det lignede flotte nytårsraketter. De fløj ikke særligt højt op.
Selve raketbatteriet var så vidt det huskes ikke indhegnet - hverken med
pigtråd eller jordvold (1).
En af de sidste dage inden krigen sluttede var Peter og en kollega i gang
med at fælde et træ ved gården. Uheldigvis rev træet nogle el-ledninger
med ned da det faldt. Det var ledningerne ud til raketbatteriet. Der blev
ballade fordi tyskerne ikke kunne fyre raketterne af. En elektriker blev
tilkaldt og han bøvlede endnu med ledningerne kl. 2 om natten. Bare de
ville fyre et par raketter af, sagde han, så kunne jeg i det mindste se
noget.
Efter at tyskerne den 4. maj om aftenen havde
sendt alle raketterne til himmels,
kom de ned til gården og sagde, at nu gik de hjem (til Tyskland). De
fortalte også at de efterlod forskellige ting i barakken som beboerne på
gården kunne overtage. Der blev både hentet jakker og støvler derfra (1).
Helge Larsen som tjente på Holdbi
Kro fortæller følgende: Raketbatteriet kunne ses ude fra hovedvejen. Der
ragede nogle firkantede affyringsramper op. Om aftenen den 4. maj blev
raketterne affyret af tyskerne i stillingen og næste morgen havde de
forladt området. Efter sigende havde de fået en konvolut udleveret som
skulle åbnes og ordren efterleves når krigen sluttede. Der blev skudt ca
20 raketter af. De landede på en mark nær en transformatorstation ved
Øster Gejl på Hans Thielsens mark (han ejede Holdbi Kro). De brændende
raketrester havde
en tykkelse som store alterlys (knap 10 cm i diameter). Hvor lange de var
er Helge Larsen, som så dem brænde på marken, ikke klar over. Der var ca
30 cm tilbage af dem da de lå på marken. De brændte i øvrigt et stykke tid
efter nedslaget (2).
Det må formodes at det var resterne af den øverste del af raketterne Helge så.
De tyske soldater
opholdt sig i en vagtbarak syd for stillingen. Her kunne der sove ca. 14
mand. Når de ikke havde vagt boede de i en stor barak som lå lige nord for
Kiskelundgård på Elsøvej længere syd for stillingen (1).
Soldaterne spiste
på Holdbi Kro. (2).
Peter Hansen fortæller at han og
den anden karl på gården efter krigen fandt adskillige lyskugler fra
raketterne der hver var ca. 5 cm i diameter.
"Vi samlede dem sammen
og lagde dem i en bunke tørt halm midt på gårdspladsen, hvorefter vi
tændte ild til halmen. Det var flot. lyskuglerne fór ud til alle
sider. Vistoft (gårdejeren) kom farende ud og forbød os at gentage
eksperimentet. Der kunne gå ild i gården" (1).
Luftfoto af gården Mulsmark i september 1945. Nordvest
for gården ses
raketbatteriet meget tydeligt i marken. Syd for
batteriet op ad vejen
ses vagtbarakken.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen 03.09.1945. Udsnit af
E 51 - 100).
Kurt Jensen, der boede vest for Mulsmark, husker raketaffyringsramperne
som runde betonringe med en keglestub i midten af hver hvor der stod
noget som lignede en kanon (3).
Allerede den 15. juni var raketbatteriet
fjernet og Julius Vistoft fik udbetalt hele 1.482 kr. for tabt
landbrugsindtægt 1943-1945 og for jævning af anlægget. Erstatningen
omfattede ud over den såkaldte raketstartbane også løbegrave, 8 bunkers
(jordshelters), 18 skydehuller samt en jordvold på 14 m3. Vistoft
beholdt betonbrokkerne og træet (4).
Den 25. april 2005 blev raketbatteriet efter
tilladelse hos ejeren undersøgt med metaldetektor. Der var problemer med
at stedfæste beliggenheden da området i dag dyrkes som mark. Det
lykkedes dog, og der var kraftige udslag på metaldetektoren.
Otto Schoewing med metaldetektor på
stedet hvor raketbatteriet lå.
April 2005.
Kilder
1. Jørgen Peter Hansen, Kruså (2003 og 2004): Mundtlige oplysninger.
2. Helge Larsen, Vilsbæk (2003): Mundtlige oplysninger.
3. Kurt Jensen, Bovrup (2007): Mundtlige oplysninger
4. Aabenraa-Sønderborg Amts arkivalier (1943-1959). I: Landsarkivet for Sønderjylland. Erstatningssager for
skader forårsaget
af den tyske værnemagt. J.nr. D-III. Løbenumre (gamle): 392, 412, 413, 431,
432, 454,
475, 500, 501, 526, 527, 557, 587, 614, 642, 667, 693,
720, 749, 780 og 832
Raketbatterier
|
