Grænsestillingen - Pansergraven
(Die deutsch-dänische Grenzstellung)

Friservolden og de 6 spærrestillinger
Baggrund
Efter invasionen i Normandiet blev tyskernes frygt for en allieret landgang på den tyske vadehavskyst og i Jylland forøget. Den tyske værnemagt ønskede bl.a. at beskytte sig mod et angreb ned igennem Jylland mod Nordtyskland efter en formodet allieret landgang ved Esbjerg. Den 28. august 1944 gav Hitler derfor ordre til bygning af den såkaldte Friservold med 6 tilhørende spærrestillinger (Riegelstellungen).

Udstrækning
Friservolden skulle strække sig langs den tyske kyst fra Holland til Danmark bestående af 3 spærrelinier langs kysten samt befæstning af de tyske vadehavsøer og Rømø. Friservolden skulle opbygges af pansergrave, løbegrave og maskingeværstillinger (3, 4).

6 spærrestillinger
I tilknytning til Friservolden skulle de 6 spærrestillinger anlægges tværs over Jylland og vest – øst gennem Nordtyskland. De skulle ligesom Friservolden hovedsageligt bestå af pansergrave med tilknyttede løbegrave og lette forsvarsstillinger (5, 3, 4). På dette sene tidspunkt af krigen var der mangel på mandskab og materialer så i stedet for forsvarsanlæg i beton bygget professionelt blev det til simple jordanlæg bygget af et sammensurium af mænd der ikke allerede var indkaldt til aktiv krigstjeneste: gamle, store børn, frivillige og koncentrationslejrfanger.

De 6 spærrestillinger nåede ikke alle at blive bygget færdige inden krigen sluttede. De fik følgende forløb nævnt fra nord mod syd:

     1)     Brunhildstellung fra Esbjerg til Vejle
2)
     Gudrunstellung fra Ribe til Kolding
3)
     Kriemhildstellung fra Rejsby til Haderslev
4)
     Grenzstellung (Grænsestillingen) langs grænsen fra Humtrup
        til Kruså og videre fra Flensborg syd for Flensborg Fjord til
        Kielerbugten. Sandsynligvis fortsatte stillingen syd for
        Flensborg Fjord mod øst
5)
     Husumer Riegel fra Husum i vest til et punkt øst for Schleswig
6)     Kanalstellung langs Kielerkanalen fra Brunsbüttel i vest til Kiel i
        øst

Organisation
Det blev MarineOberkommando Nordsee der i samarbejde med Generalkommando X i Hamborg kom til at stå for byggeriet. Den praktiske udførelse blev overdraget Organisation Todt, som på et tidspunkt havde ca. 7.000 arbejdere og 50 firmaer i gang. For at koordinere arbejdet blev Führungsstab Nordseeküste oprettet (3, 4, 6).

De 3 nordligste spærrestillinger helt på dansk grund blev det dog overladt general von Hanneken i Silkeborg at etablere (3, 4).

Spærrestillingerne vendes
I april 1945 blev det besluttet at ”vende” de 4 nordlige stillinger da de allierede hære rykkede frem mod Nordtyskland. Det ville give den tyske ledelse mulighed for at forsvare Danmark og Norge mod fjenden fra syd. (7).
Der blev i tyske militære kredse talt om at området mellem Flensborg og Aabenraa kunne blive den sidste del af "Tyskland" der blev forsvaret mod fjenderne. Så langt nåede man heldigvis ikke inden freden kom (8).


Pansergrav udgraves i Kriemhildstillingen af frivillige ved Haderslev. 1945.
Fra Haderslev Byhistoriske Arkiv via Leif Petersen.

 

Grænsestillingen

Pansergraven
Forløb
Grænsestillingen bestod primært af en pansergrav (tankgrav) langs grænsen.  Dens vestlige ende lå ved Humptrup vest for Süderlügum på den tyske side af grænsen. Fra Sofiedal  løb den resten af strækningen på den danske side af grænsen til Smedeby nordøst for Padborg hvor den endte ved Kruså Tunneldal. Fra Flensborg fortsatte den mod øst langs Flensborg Fjord på sydsiden af denne.
Fra Smedeby ved Kruså Tunneldal til Flensborg Fjord var det ikke nødvendigt at føre pansergraven igennem, da tunneldalen på sit forløb ud til fjorden ville forhindre fjendens passage mindst lige så effektivt med bæk, enge og sumpe samt stejle og stedvis skovbevoksede skrænter.
Dog var der et lille stykke bag Krusågård hvor bækken er smal med bakker på begge sider. Der ville tanks relativt let kunne komme over, så derfor var der lavet en pansergrav på den strækning.


Pansergravens forløb. Muligvis fortsatte den øst for Flensborg.
I en periode var der planer om også at bygge en pansergrav syd om
Frøslev Plantage. Det blev dog opgivet i februar 1945.
Tegning: Sejr Siticum.


Fra Sofiedal til Padborg.
Pansergrav (rød) og løbegrave (gule):
Løbegrave som også er markeret med grønt findes stadig.
Umiddelbart vest for Sofiedal udenfor kortets venstre kant findes endnu et
stykke pansergrav på knap 1,2 km.
Tryk på kortet for at se det i stort format.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen 03.09.1945. Udsnit af E 51 - 98).


Fra Padborg til Kollund.
Pansergrav og løbegrave.
Under krigen fandtes flere løbegrave end de indtegnede.
I dag kan man sikkert endnu se rester af flere løbegrave end dem der er
markerede med grønt.
Tag ud og kik ! - men respekter den private ejendomsret.
Tryk på kortet for at se det i stort format.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen 03.09.1945. Udsnit af E 51 - 100).

Indretning
Pansergraven var ca. 4 meter bred for oven og mindst 3 meter dyb. Den var spids i bunden. Ikke alle steder gravede man den ned i fuld dybde på grund af uigennemtrængelige al-lag eller høj grundvandstand. Den blev lavet på bedste ”kinesiske” vis med håndkraft, hvor der blev skovlet jord fra mand til mand. Først i trappetrin op ad siderne og derefter jævnet ud i en afstand fra 1 til ca. 10 meter fra graven.
Efter krigen blev den i øvrigt brugt af de lokale børn både til badning og skøjteløb (10, 12, 14, 16).

Broer over pansergraven
Flere steder var der lavet broer over pansergraven for ikke at spærre bøndernes adgang til markerne.
F.eks. har Mathis Juhl Nørgaard fortalt hvordan hans far Jes Juhl Nørgaard ansøgte det tyske militær om en bro over pansergraven på Bov Mark. Tyskerne lavede broen der kom til at bestå af granstammer. Når han kørte over med hestevognen larmede det og hestene havde let ved at blive skræmte (17).


Stedet på Bov Mark hvor Jes Juhl Nørgaard fik tyskerne til at lave en bro.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen 03.09.1945. Udsnit af E 51 - 98).


Pansergraven i Smedeby med bro. Fotograferet af læge Hans Lorenzen.
I baggrunden ses Smedeby Kro. Sandsynligvis i vinteren 1945 - 46.

Foto: Læge Hans Lorenzen, Bov – Fra Bov Lokalarkiv.
 


Samme sted i 2004. Smedeby Kro med kørestald ligger stadig ud til vejen.


Schippere
Pansergraven på den danske side af grænsen blev lavet af såkaldte Schippere (skovlere). Det var især ældre mænd fra Sydslesvig der ikke var egnede til egentlig krigstjeneste.
En del kom med tog over grænsen hver dag, og andre blev fra januar 1945 indkvarteret i offentlige bygninger i lokalområdet. Herfra gik de eller blev kørt. Omkring Kragelund boede der vagtmandskab i Kragelund Skole. Schippere boede blandt andet i Fårhus Skole, i Fårhus Forsamlingshus, i Kiskelund Skole og i Frøslev Skole (7).
Mange af schipperne var faktisk for gamle til det hårde arbejde. En del af dem syntes selv at det var spildt arbejde så tæt på krigens slutning hvor mange tyskere dog stadig satte deres lid til det nye vidundervåben (Der Neue Waffen) der skulle vende krigslykken.
En dag kom der et tog ind på Padborg Station med Schippere. Uden på vognen havde de skrevet: "Wir alten Affen, sind der neue Waffen!" (18).


Schippere ved Kiskelund Skole nord for Kruså 1945.
Foto: Ukendt – Fra Bov Lokalarkiv

Kronologi
Man startede med at grave pansergraven i november 1944.
Den 31. januar 1945 kom der besked fra Führungsstab Nordküste om at færdiggørelse af Grænsestillingen skulle prioriteres højere end de øvrige stillinger i Tyskland. Desuden blev det på grund af ressourcemangel pålagt at særligt vigtige steder først og fremmest blev færdiggjort. Langs hele Grænsestillingen prioriterer Führungsstab Nordküste således området syd for Kiskelund (= Kruså) højest (19).
I krigens sidste måneder blev Grænsestillingen ”vendt”, så den kunne bruges til at forsvare Danmark og Tyskland mod en allieret invasion sydfra. Det skete også med Kriemhildstillingen mellem Rejsby og Haderslev.
I februar 1945 blev det opgivet at udbygge grænsestillingen med en pansergrav syd om Frøslev Plantage mellem den eksisterende pansergrav mod vest og Flensborg Fjord mod øst. Til gengæld pålagde Führungsstab Nordküste at forsvaret af Flensborg blev forstærket med en forsvarslinje fra Bov i nord over Handewitt til Weding mod syd hvorfra den fik forbindelse til den eksisterende forsvarslinje syd om Flensborg (20).
Pansergraven nåede ikke at blive helt færdig inden krigen sluttede.


Tegningen viser frivillige lokale, især hjemmetyskere, der er ved at grave
pansergraven i Kriemhildstillingen ved Haderslev.
Tegningen stammer fra æ Rummelpot`, 1946.

General von Hanneken inspicerer fortifikationsanlæg ved Bov
Samtidigt med at Grænsestillingen blev anlagt af rigstyske batallioner var Krimhildstillingen mellem Rejsby og Haderslev ved at blive lavet. Det skete for en stræknings vedkommende med knap 1.500 frivillige, primært fra det tyske mindretal i Danmark. Dette arbejde gik langsomt og ikke særligt tilfredsstillende.
Den øverstkommanderende for de tyske besættelsestropper i Danmark Hermann von Hanneken var på et tidspunkt på besøg i Bovområdet hvor han inspicerede anlægsarbejderne. Selv om de blev udført af ældre og svækkede tyskere var han alligevel overbevist om at det fungerede mere effektivt end anlægsarbejderne på Kriemhildstillingen med frivillige fra Danmark. Han aftalte derfor med rigskommissær Hinrich Lohse at de rigstyske kræfter skulle fortsætte arbejdet på Kriemhildstillingen således at de frivillige fra Danmark kunne trækkes ud af arbejdet (22).

Reetablering efter krigen
Der blev lavet en lov nr. 327 af 7. juli 1945 om opfyldning af tankgrave m.v. (1). Det var heri besluttet at tankgrave i hele landet skulle fjernes ved statens foranstaltning uden udgifter for grundejerne. Arbejdet skulle gives i entreprise til kommuner eller private entreprenører, og lodsejere kunne få anlæg på deres grund fjernet, som regel efter henvendelse til den stedlige amtsvejinspektør (13).
Pansergraven langs grænsen blev herefter stort set opfyldt og udjævnet som de fleste andre pansergrave i Danmark. Enkelte steder i Danmark som i Svinkløv Klitplantage i Nordjylland er der dog bevarede tankgrave.

På den danske side af grænsen var det firmaet Stenderup-Jensen fra Sønderborg der mellem Sofiendal og Krathusevej ved Kragelund fjernede pansergraven. Det skete med en bull-dozer af typen Hanomag med bælter (7, 12). Fra Krathusevej til Hjortholm (Kragelundvej 24) var det firmaet Rudolf Brink fra Aabenraa der jævnede. Det foregik ved at 2 mand på gammeldags maner skovlede graven til igen. De brugte dog tipvogne til at transportere sandet i. Fra Hjortholm til Fårhus var det firmaet Stenderup-Jensen der jævnede graven (12). Hvem der fjernede graven på resten af strækningen vides ikke. Stenderup-Jensen havde i øvrigt deres skurvogn holdende ved Hjortholm i Kragelund (12).

Registrering

Pansergraven blev indtegnet på kort af Leif Petersen fra Haderslev (11) som et led i Skov- og Naturstyrelsens registreringsprojekt i 1990´erne.
A.P. Poulsen har givet en beskrivelse af arbejdet med pansergraven ved Bov (2).
På luftfoto fra september 1945 er pansergraven synlig i stort set hele sit forløb. Kun enkelte steder er den allerede i september 1945 sløjfet (9).

Synlige spor i dag

Nordvest for Hjortholm kan man ganske svagt se pansergraven aftegnet i jorden da overjorden her på en strækning ikke blev lagt tilbage igen. Enkelte andre steder kan pansergraven anes som en svag fordybning i terrænet eller ses ved at landbrugsafgrøderne i tørre perioder har en anden højde end på den resterende del af marken.
På en strækning af ikke mindre end 1,2 km langs selve grænsen til Tyskland er pansergraven bevaret da den på denne strækning samtidig fungerer som offentligt vandløb. Den er velbevaret med en dybde på ca. 3 meter og en topbredde på 5-6 m. Det ser ud til at den efter krigen har fået formindsket hældningen på siderne. Oprindelig stod de mere stejle.


Et stykke af den bevarede 1,2 km lange strækning af pansergraven på
selve grænsen mellem Tyskland og Danmark. Vest for Fehle/Sofiedal 2006.

Efter sigende lå pansergraven utildækket en årrække på sit østligste forløb gennem Bov Mark. Om sommeren badede børnene i vandet i pansergraven mens køerne drak af det - det tog man ikke så nøje dengang (15).
På den tyske side af grænsen er der bevaret flere stykker af pansergraven. Ud til Mühlenweg vest for Ladelund er der således bevaret et stykke på næsten 1 km´s længde - Sammensunket og tilvokset. I dag ligner det mere en dyb grøft end en pansergrav.

  
Pansergraven ved Mühlenweg vest for Ladelund, 2004. 

Løbegrave
Grænsestillingen bestod ud over selve pansergraven også af et system af løbegrave med maskingeværstillinger og mandskabsskjul. Løbegravssystemet bestod primært af 2 længere forløb parallelt med pansergraven. Et nord for og et syd for. (7, 12).


Maskingevær
bunkers
I forbindelse med pansergraven var der bygget mindst 4 små betonbunkers (Tobruks) for at hjælpe med at forsvare hullet mellem pansergraven og Flensborg Fjord ved den betydningsfulde vej over grænsen ved Kruså.

Vejspærringer
Desuden havde den tyske værnemagt lavet to vejspærringer ved Kruså som bestod af jernbanevogne.

Minerede broer

Flere broer og å-underløb langs grænsen var mineret så de kunne sprænges hvis fjenden ville passere dem. I hele Friservolden var 1.168 broer forberedt til sprængning den 31.01.2005 (23). Ved grænsen var Osbækkens underløb under Fjordvejen ved Frueskov f.eks. forberedt til sprængning (21) og den gamle Hærvejsbro ved Gejlå efter sigende mineret.


Kilder
1.
 George Løwe (2000): Tilintetgørelsen af Luftwaffe i Danmark 1945
2.  A.P. Paulsen: Træk af Bov skoles historie. I Historisk Samfund for Vis herred (1980): Fra Bov Museum,
     side 20 – 22
3.
 Ladelund mindeudstilling om koncentrationslejren m.m.
4.  Führerweisung nr. 62 fra den 28. august 1944 om Friservolden m.m.
5.  Jes Peter Lorenzen, Kollund (2004): Mundtlige oplysninger
6.
 Elke Suhr (1984): Das Konzentrationslager im Pfarrgarten
7.
 Johannes Matthiesen, Kragelund (2002-2005): Mundtlige oplysninger
8.  Otto Schöwing, Flensborg (2004): Mundtlige oplysninger
9.  Luftfoto fra d. 3. sept. 1945, 1:40.000, E 51 – 98, FS nr 930581, Kort- og Matrikelstyrelsen
10. Morten Gundesen, Krathuse, (2001): Mundtlige oplysninger
11. Leif Petersen, Haderslev (ca 1998): Registreringskort over pansergravene, fotos samt skriftlige oplysninger
      (2002 - 2004)
12. Lorenz Jacobsen, Hjortholmgård, Kragelund (2001): Mundtlige oplysninger
13. Vagn Johansen (1952): Det Danske Statsskovbrug i Krigs- og Efterkrigstiden, 1939-1950
14. Claus Peter Petersen, Fårhus (2003): Mundtlige oplysninger
15.
Frode Johannsen (2004): Erindringer fra min barndom under og efter anden verdenskrig. I: Historisk årbog for
      Bov og Holbøl sogne
16.
Egon Petersen, Kegnæs (2004): Mundtlige oplysninger
17.
Mathis Juhl Nørgaard (2007): Mundtlige oplysninger
18. Svend Sørensen, Padborg (2006): Mundtlige oplysninger samt skriftlige erindringer
19. Führungsstab Nordküste (31.01.1945): Besondere Anordnungen Nr. 20. für den beschleunigten Ausbau der
      Deutschen Bucht und der Ems-Stellung. BA/MA, Bundesarchiv / Militärarchiv, Freiburg
20. Führungsstab Nordküste (05.02.1945): Besondere Anordnungen Nr. 21. für den beschleunigten Ausbau der
      Deutschen Bucht und der Ems-Stellung. BA/MA, Bundesarchiv / Militärarchiv, Freiburg
21.
Hans Frederik Bøjskov, Rønshoved (2005): Mundtlige oplysninger
22.
Interview med lederen af NSDAPN Jens Møller (1945): I: Aabenraa Politimesterarkiv, Skansearbejder m.m. i
      Landsarkivet for Sønderjylland
23. Führungsstab Nordküste (31.01.1945): 18. Ausfertigungen. Stand der Verteidigungsvorbereitungen. BA/MA,
      Bundesarchiv / Militärarchiv, Freiburg



 

Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk