|
Friservolden og de 6 spærrestillinger
Baggrund
Efter
invasionen i Normandiet blev tyskernes frygt for en allieret landgang på
den tyske vadehavskyst og i
Jylland forøget. Den tyske værnemagt ønskede bl.a. at beskytte sig mod et angreb
ned igennem Jylland mod Nordtyskland efter en formodet allieret landgang
ved Esbjerg. Den 28. august 1944 gav Hitler derfor ordre til bygning af
den såkaldte Friservold med 6 tilhørende
spærrestillinger (Riegelstellungen).
Udstrækning
Friservolden skulle strække sig langs den tyske kyst
fra Holland til Danmark bestående af 3 spærrelinier langs kysten samt befæstning af
de tyske vadehavsøer og Rømø. Friservolden skulle opbygges af pansergrave,
løbegrave og maskingeværstillinger (3, 4).
6
spærrestillinger
I tilknytning til Friservolden skulle de 6 spærrestillinger anlægges
tværs over Jylland og vest – øst gennem Nordtyskland. De skulle ligesom
Friservolden hovedsageligt bestå af pansergrave med tilknyttede
løbegrave og lette forsvarsstillinger (5, 3, 4). På dette sene
tidspunkt af krigen var der mangel på mandskab og materialer så i stedet
for forsvarsanlæg i beton bygget professionelt blev det til simple
jordanlæg bygget af et sammensurium af mænd der ikke allerede var
indkaldt til aktiv krigstjeneste: gamle, store børn, frivillige og
koncentrationslejrfanger.
De 6 spærrestillinger nåede ikke alle at blive bygget færdige inden
krigen sluttede. De fik følgende forløb nævnt fra nord mod syd:
1)
Brunhildstellung fra Esbjerg til Vejle
2)
Gudrunstellung fra Ribe til Kolding
3)
Kriemhildstellung fra Rejsby til
Haderslev
4)
Grenzstellung (Grænsestillingen)
langs grænsen fra Humtrup
til Kruså og videre fra Flensborg syd for Flensborg Fjord til
Kielerbugten. Sandsynligvis fortsatte
stillingen syd for
Flensborg Fjord mod øst
5)
Husumer Riegel fra Husum i vest til et punkt øst for Schleswig
6) Kanalstellung langs Kielerkanalen fra
Brunsbüttel i vest til Kiel i
øst
Organisation
Det blev MarineOberkommando Nordsee der i samarbejde med Generalkommando
X i Hamborg kom til at stå for byggeriet. Den praktiske udførelse blev
overdraget Organisation Todt, som på et tidspunkt havde ca. 7.000
arbejdere og 50 firmaer i gang. For at koordinere arbejdet blev
Führungsstab Nordseeküste oprettet (3, 4, 6).
De 3 nordligste spærrestillinger helt på dansk grund blev det dog overladt general von Hanneken i
Silkeborg at etablere (3, 4).
Spærrestillingerne vendes
I
april 1945 blev det besluttet at ”vende” de 4 nordlige stillinger da de
allierede hære rykkede frem mod Nordtyskland. Det ville give den tyske
ledelse
mulighed for at forsvare Danmark og Norge mod fjenden fra syd. (7).
Der blev i tyske militære kredse talt om at området mellem Flensborg og Aabenraa
kunne blive den sidste del af "Tyskland" der blev forsvaret mod
fjenderne. Så langt nåede
man heldigvis ikke inden freden kom (8).
Pansergrav udgraves i Kriemhildstillingen af frivillige ved Haderslev.
1945.
Fra Haderslev Byhistoriske Arkiv via Leif Petersen.
Grænsestillingen
Pansergraven
Forløb
Grænsestillingen bestod primært af en pansergrav (tankgrav) langs grænsen.
Dens vestlige ende lå ved Humptrup
vest for Süderlügum på den tyske side af grænsen. Fra Sofiedal løb
den resten af strækningen på den danske side af grænsen til Smedeby
nordøst for Padborg hvor den endte ved Kruså Tunneldal. Fra Flensborg
fortsatte den mod øst langs Flensborg Fjord på sydsiden af denne.
Fra Smedeby ved Kruså Tunneldal til Flensborg Fjord
var det ikke nødvendigt at føre pansergraven igennem, da tunneldalen på sit forløb ud til fjorden ville forhindre fjendens
passage mindst lige så effektivt med bæk, enge og sumpe samt stejle og
stedvis skovbevoksede skrænter.
Dog var der et lille stykke bag Krusågård hvor bækken er smal med bakker
på begge sider. Der ville tanks relativt let kunne komme over, så derfor var der lavet
en pansergrav på den strækning.
Pansergravens forløb. Muligvis
fortsatte den øst for Flensborg.
I en periode var der planer om også at bygge en pansergrav syd om
Frøslev Plantage. Det blev dog opgivet i februar 1945.
Tegning: Sejr Siticum.
Fra Sofiedal til Padborg.
Pansergrav (rød) og løbegrave (gule):
Løbegrave som også er markeret med grønt findes stadig.
Umiddelbart vest for Sofiedal udenfor kortets venstre kant findes endnu
et
stykke pansergrav på knap 1,2 km.
Tryk på kortet for at se det i stort format.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen 03.09.1945. Udsnit af
E 51 - 98).
Fra Padborg til Kollund.
Pansergrav og løbegrave.
Under krigen fandtes flere løbegrave end de indtegnede.
I dag kan man sikkert endnu se rester af flere løbegrave end dem der er
markerede med grønt.
Tag ud og kik ! - men respekter den private
ejendomsret.
Tryk på kortet for at se det i stort format.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen 03.09.1945. Udsnit af
E 51 - 100).
Indretning
Pansergraven var ca. 4 meter
bred for oven og mindst 3 meter dyb. Den var spids i bunden. Ikke alle
steder gravede man den ned i fuld dybde på grund af uigennemtrængelige al-lag
eller høj grundvandstand. Den blev lavet på bedste ”kinesiske” vis med
håndkraft, hvor der blev skovlet jord fra mand til mand. Først i
trappetrin op ad siderne og derefter jævnet ud i en afstand fra 1 til ca. 10 meter fra
graven.
Efter krigen blev den i øvrigt brugt af de lokale børn både til badning og skøjteløb (10,
12,
14, 16).
Broer
over pansergraven
Flere steder var der lavet
broer over pansergraven for ikke at spærre bøndernes adgang til
markerne.
F.eks. har Mathis Juhl Nørgaard fortalt hvordan hans far Jes Juhl
Nørgaard ansøgte det tyske militær om en bro over pansergraven på Bov
Mark. Tyskerne lavede broen der kom til at bestå af granstammer. Når han
kørte over med hestevognen larmede det og hestene havde let ved at blive
skræmte (17).
Stedet på Bov Mark hvor Jes Juhl
Nørgaard fik tyskerne til at lave en bro.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen 03.09.1945. Udsnit af
E 51 - 98).
Pansergraven i Smedeby med bro. Fotograferet af læge Hans Lorenzen.
I baggrunden ses Smedeby Kro.
Sandsynligvis i vinteren 1945 - 46.
Foto: Læge Hans Lorenzen, Bov – Fra
Bov Lokalarkiv.
Samme sted i 2004. Smedeby Kro med
kørestald ligger stadig ud til vejen.
Schippere
Pansergraven på den danske
side af grænsen blev lavet af såkaldte Schippere (skovlere). Det var
især ældre mænd fra Sydslesvig der ikke var egnede til egentlig
krigstjeneste. En del kom
med tog over grænsen hver dag, og andre blev fra januar 1945
indkvarteret i offentlige bygninger i lokalområdet. Herfra gik de eller
blev kørt. Omkring Kragelund boede der vagtmandskab i Kragelund Skole.
Schippere boede blandt andet i Fårhus Skole, i Fårhus Forsamlingshus, i
Kiskelund Skole og i Frøslev Skole (7).
Mange af schipperne var faktisk for gamle til det hårde arbejde. En del
af dem syntes selv at det var spildt arbejde så tæt på krigens slutning
hvor mange tyskere dog stadig satte deres lid til det nye vidundervåben
(Der Neue Waffen) der skulle vende krigslykken.
En dag kom der et tog ind på Padborg Station med Schippere. Uden på
vognen havde de skrevet: "Wir alten Affen, sind der neue Waffen!" (18).
Schippere ved Kiskelund Skole nord for
Kruså 1945.
Foto: Ukendt – Fra Bov Lokalarkiv
Kronologi
Man
startede med at grave pansergraven i november 1944.
Den 31. januar 1945 kom der besked fra Führungsstab Nordküste om at
færdiggørelse af Grænsestillingen skulle prioriteres højere end de
øvrige stillinger i Tyskland. Desuden blev det på grund af
ressourcemangel pålagt at særligt vigtige steder først og fremmest blev
færdiggjort. Langs hele Grænsestillingen prioriterer Führungsstab
Nordküste således området syd for Kiskelund (= Kruså) højest (19).
I krigens sidste måneder blev Grænsestillingen ”vendt”, så den kunne
bruges til at forsvare Danmark og Tyskland mod en allieret invasion
sydfra. Det skete også med Kriemhildstillingen mellem Rejsby og
Haderslev.
I februar 1945 blev det opgivet at udbygge grænsestillingen med en
pansergrav syd om Frøslev Plantage mellem den eksisterende pansergrav
mod vest og Flensborg Fjord mod øst. Til gengæld pålagde Führungsstab
Nordküste at forsvaret af Flensborg blev forstærket med en forsvarslinje
fra Bov i nord over Handewitt til Weding mod syd hvorfra den fik
forbindelse til den eksisterende forsvarslinje syd om Flensborg (20).
Pansergraven
nåede ikke at blive helt færdig inden krigen sluttede.
Tegningen viser frivillige lokale,
især hjemmetyskere, der er ved at grave
pansergraven i Kriemhildstillingen ved Haderslev.
Tegningen stammer fra æ Rummelpot`, 1946.
General von
Hanneken inspicerer fortifikationsanlæg ved Bov
Samtidigt med at Grænsestillingen blev anlagt af rigstyske
batallioner var Krimhildstillingen mellem Rejsby og Haderslev ved at
blive lavet. Det skete for en stræknings vedkommende med knap 1.500
frivillige, primært fra det tyske mindretal i Danmark. Dette arbejde
gik langsomt og ikke særligt tilfredsstillende.
Den øverstkommanderende for de tyske besættelsestropper i Danmark
Hermann von Hanneken var på et tidspunkt på besøg i Bovområdet hvor
han inspicerede anlægsarbejderne. Selv om de blev udført af ældre og
svækkede tyskere var han alligevel overbevist om at det fungerede
mere effektivt end anlægsarbejderne på Kriemhildstillingen med
frivillige fra Danmark. Han aftalte derfor med rigskommissær Hinrich
Lohse at de rigstyske kræfter skulle fortsætte arbejdet på
Kriemhildstillingen således at de frivillige fra Danmark kunne
trækkes ud af arbejdet (22). |
Reetablering efter
krigen
Der blev lavet en lov nr. 327 af 7. juli 1945 om opfyldning af tankgrave
m.v.
(1). Det var heri besluttet at tankgrave i hele landet skulle fjernes ved
statens foranstaltning uden udgifter for grundejerne. Arbejdet skulle
gives i entreprise til kommuner eller private entreprenører, og
lodsejere kunne få anlæg på deres grund fjernet, som regel efter
henvendelse til den stedlige amtsvejinspektør (13).
Pansergraven langs grænsen blev herefter stort set opfyldt og
udjævnet som de fleste andre pansergrave i Danmark. Enkelte
steder i Danmark som i Svinkløv Klitplantage i Nordjylland er der dog bevarede tankgrave.
På den danske side af grænsen var det firmaet Stenderup-Jensen fra
Sønderborg der mellem Sofiendal og Krathusevej ved
Kragelund fjernede pansergraven. Det skete med en bull-dozer af typen Hanomag med bælter (7,
12). Fra Krathusevej til
Hjortholm (Kragelundvej 24) var det firmaet Rudolf Brink fra Aabenraa der
jævnede. Det foregik ved at 2 mand på gammeldags maner skovlede graven til
igen. De brugte dog tipvogne til at transportere sandet i. Fra Hjortholm
til Fårhus var det firmaet Stenderup-Jensen der jævnede graven (12). Hvem
der fjernede graven på resten af strækningen vides ikke.
Stenderup-Jensen havde i øvrigt deres skurvogn holdende ved Hjortholm i
Kragelund (12).
Registrering
Pansergraven blev indtegnet på kort af Leif Petersen fra Haderslev (11)
som et led i Skov- og Naturstyrelsens registreringsprojekt i 1990´erne.
A.P. Poulsen har givet en beskrivelse af arbejdet med pansergraven ved Bov
(2).
På luftfoto fra september 1945 er pansergraven synlig i stort set
hele sit forløb. Kun enkelte steder er den allerede i september 1945
sløjfet (9).
Synlige spor i dag
Nordvest for Hjortholm kan man ganske svagt se pansergraven aftegnet i
jorden da overjorden her på en strækning ikke blev lagt tilbage igen.
Enkelte andre steder kan pansergraven anes som en svag fordybning i terrænet
eller ses ved at landbrugsafgrøderne i tørre perioder har en anden højde
end på den resterende del af marken.
På en strækning af ikke mindre end 1,2 km langs selve grænsen til
Tyskland er pansergraven bevaret da den på denne strækning samtidig
fungerer som offentligt vandløb. Den er velbevaret med en dybde på ca. 3
meter og en topbredde på 5-6 m. Det ser ud til at den efter krigen har
fået formindsket hældningen på siderne. Oprindelig stod de mere stejle.
Et stykke af den bevarede 1,2 km lange
strækning af pansergraven på
selve grænsen mellem Tyskland og Danmark.
Vest for Fehle/Sofiedal 2006.
Efter sigende lå pansergraven utildækket en årrække på sit østligste
forløb gennem Bov Mark. Om sommeren badede børnene i vandet i
pansergraven mens køerne drak af det - det tog man ikke så nøje dengang
(15).
På den tyske side af grænsen er der bevaret flere stykker af
pansergraven. Ud til Mühlenweg vest for Ladelund er der således bevaret
et stykke på næsten 1 km´s længde - Sammensunket og tilvokset. I dag
ligner det mere en dyb grøft end en pansergrav.
Pansergraven ved Mühlenweg vest for
Ladelund, 2004.
Løbegrave
Grænsestillingen
bestod ud over selve pansergraven også af et system
af løbegrave med maskingeværstillinger og mandskabsskjul.
Løbegravssystemet bestod primært af 2 længere forløb parallelt med
pansergraven. Et nord for og et syd for.
(7, 12).
Maskingeværbunkers
I forbindelse med pansergraven var der bygget
mindst 4 små betonbunkers (Tobruks) for at hjælpe med at forsvare hullet
mellem pansergraven og Flensborg Fjord ved den betydningsfulde vej over
grænsen ved Kruså.
Vejspærringer
Desuden havde den tyske værnemagt lavet to
vejspærringer ved Kruså som bestod af jernbanevogne.
Minerede broer
Flere broer og å-underløb langs grænsen var
mineret så de kunne sprænges hvis fjenden ville passere dem. I hele
Friservolden var 1.168 broer forberedt til sprængning den 31.01.2005
(23). Ved grænsen var Osbækkens underløb under Fjordvejen ved Frueskov
f.eks. forberedt til sprængning (21) og den gamle Hærvejsbro ved Gejlå
efter sigende mineret.
Kilder
1.
George Løwe
(2000): Tilintetgørelsen af Luftwaffe i Danmark 1945
2. A.P.
Paulsen: Træk af Bov skoles historie. I Historisk Samfund for Vis herred
(1980): Fra Bov Museum,
side 20 – 22
3.
Ladelund mindeudstilling om koncentrationslejren m.m.
4. Führerweisung nr. 62 fra den 28. august 1944 om Friservolden m.m.
5.
Jes Peter Lorenzen, Kollund (2004): Mundtlige oplysninger
6.
Elke Suhr (1984): Das Konzentrationslager im Pfarrgarten
7. Johannes
Matthiesen, Kragelund (2002-2005): Mundtlige oplysninger
8. Otto Schöwing, Flensborg (2004): Mundtlige oplysninger
9. Luftfoto fra d. 3. sept.
1945, 1:40.000, E 51 – 98, FS nr 930581, Kort- og Matrikelstyrelsen
10. Morten Gundesen, Krathuse, (2001): Mundtlige oplysninger
11. Leif Petersen, Haderslev (ca
1998): Registreringskort over pansergravene, fotos samt skriftlige
oplysninger
(2002 - 2004)
12. Lorenz Jacobsen, Hjortholmgård, Kragelund (2001): Mundtlige oplysninger
13. Vagn Johansen (1952): Det Danske Statsskovbrug i Krigs- og
Efterkrigstiden, 1939-1950
14. Claus Peter Petersen, Fårhus (2003): Mundtlige oplysninger
15.
Frode Johannsen (2004):
Erindringer fra min barndom under og efter anden verdenskrig. I:
Historisk årbog for
Bov og Holbøl sogne
16.
Egon Petersen,
Kegnæs (2004): Mundtlige oplysninger
17.
Mathis Juhl Nørgaard (2007): Mundtlige oplysninger
18. Svend Sørensen, Padborg (2006): Mundtlige oplysninger samt skriftlige erindringer
19. Führungsstab Nordküste (31.01.1945): Besondere Anordnungen Nr. 20. für den beschleunigten Ausbau der
Deutschen Bucht und der Ems-Stellung. BA/MA, Bundesarchiv /
Militärarchiv, Freiburg
20. Führungsstab Nordküste (05.02.1945): Besondere Anordnungen Nr. 21. für den beschleunigten Ausbau der
Deutschen Bucht und der Ems-Stellung. BA/MA, Bundesarchiv /
Militärarchiv, Freiburg
21.
Hans Frederik Bøjskov, Rønshoved (2005): Mundtlige oplysninger
22.
Interview med lederen af NSDAPN Jens Møller (1945): I: Aabenraa Politimesterarkiv, Skansearbejder m.m. i
Landsarkivet for Sønderjylland
23. Führungsstab Nordküste (31.01.1945): 18. Ausfertigungen. Stand der Verteidigungsvorbereitungen. BA/MA,
Bundesarchiv / Militärarchiv, Freiburg
|
