Indledning om løbegrave

Der fandtes mange kilometer løbegrave langs grænsen da krigen sluttede. De fleste løbegrave havde forbindelse med Grænsestillingen (pansergraven) tværs over Jylland. De skulle være med til at forsvare Tyskland mod allieret invasion igennem Jylland fra nord.
Der er dog også lavet løbegrave i forbindelse med enkelte stillinger. Ved Fårhus Flyveplads var der f.eks. et lille stykke løbegrav.
Gravene blev brugt til at søge dækning i når der fløj fjendtlige fly over området eller hvis fjenden rykkede frem over landjorden. De kaldes også for forbindelsesgrave eller dækningsgrave.
Normalt havde de en dybde på ca. 1 meter og forløb i sik-sak for at der ikke skulle kunne skydes på langs ad dem.


Fra Sofiedal til Padborg.
Pansergrav (rød) og løbegrave (gule):
Løbegrave der også er markeret med grønt findes stadig.
Tryk på kortet for at se det i stort format.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen 03.09.1945. Udsnit af E 51 - 98).

I forbindelse med løbegravene har der mange steder været mindre maskingevær- og maskinkanonstillinger, ammunitionsskjul og mandskabsskjul (shelters/unterstände) enten til ophold eller til overnatning. De sidste var gravet ned med gulve, vægge og lofter af rafter.
For at skabe frie skudfelter fra nogle af maskinkanonstillingerne blev der især i flere skove ned mod Flensborg Fjord fældet en del træer (10).
Der var givet en hel del flere løbegrave end registreret på kortene ovenfor og nedenfor. F.eks. skriver en kilde at der ovenfor Sønderhav i højderne ind mod Hønsnap Mark var placeret en ring af skyttegrave udenom "den gamle bydel" (9). Det er endnu ikke lykkedes at stedfæste disse løbegrave.
Flere steder er det helt oplagt at nogle stumper løbegrave har haft forbindelse. Men så længe det ikke kan registreres på gamle luftfotos, eller er bekræftet af vidner, er det ikke medtaget på kortene ovenfor og nedenfor.


Fra Padborg til Kollund.
Pansergrav og tilhørende løbegrave:
Under krigen fandtes flere løbegrave end de angivne.
I dag findes der sikkert også flere løbegrave end dem der er indtegnet med grønt.
Tryk på kortet for at se det i stort format.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen 03.09.1945. Udsnit af E 51 - 100).


Fra Kollund til Rønshoved.
Tryk på kortet for at se det i stort format.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen 03.09.1945. Udsnit af E 51 - 102).


Løbegravene i forbindelse med pansergraven

Både nord og syd for pansergraven løb der parallelle løbegrave. Disse løbegrave var forbundet med nord-syd gående tværgrave.

Forklaringen på at der lå parallelle løbegrave både nord og syd for pansergraven er følgende: Løbegravene blev anlagt bag pansergraven, det vil sige til at starte med syd for. Da så pansergravens forsvarsretning blev vendt mod syd i april 1945, gik man i gang med at grave løbegrave nord for (bag ved). Det passer godt med, at det netop var de nordlige løbegrave man arbejdede på omkring Kragelund, da krigen sluttede. (3, 4, 5 m.fl.).

Løbegravene var ca. 1 meter dybe. Over åben mark og igennem skov var de lavet i klassisk sik-sak-mønster med primitive mandskabsskjul (3). I markhegn og langs veje var løbegravene enten rette med små buler på eller rette, men med regelmæssige vinkelrette spring, så de forløb skiftevis på den ene og den anden side af markhegnene (4 m.fl).


Schippere

Pansergraven og løbegravene blev lavet af ca. 3.000 såkaldte ”Schippere” (skovlere), d.v.s. fortrinsvis ældre mænd - især fra Sydschleswig (Rendsborgområdet (8)) der var for gamle til egentlig militærtjeneste (3, 7) Der var dog også enkelte yngre imellem (2).
Schipperne boede bl.a. på skoler og i andre offentlige bygninger som værnemagten havde okkuperet (4). Blandt andet boede der schippere på Fårhus Skole og i Fårhus Forsamlingshus (6) samt i Kiskelund Skole (2).
Midt på dagen fik de mad bragt ud i transportable tanke (3, 4). Maden bestod mest af suppe (4). Ca. 100 schippere spiste blandt andet i kornladen og på gårdspladsen hos Hans J. Muusmann nær jernbanen. De fik ikke meget mad, og hos Hans Muusmann blev der både stjålet alt spiseligt samt tørv og korn (6).

En af schipperne der spiste hos Hans Muusmann var redaktør af Kieler Neueste Nachtrichten. Han bad om at låne wc´et, for som han sagde: ”Ich bin ja mit træk und slip gewöhnt”, men blev af Hans henvist til at sætte sig i stalden som ordentlige mandfolk gjorde eller ude på en stang bag laden som schipperne normalt brugte (6).

Busserne som transporterede Schipperne fra og til arbejde blev gemt ved de omkringliggende gårde og bevogtet (1).
Schipperne var hverken særligt nazistiske eller positive overfor krigen. De var utilfredse med at være sendt hjemmefra og de vidste udmærket at krigen inden længe ville ende med Tysklands nederlag. De kunne dog ikke give udtryk for deres modvilje og utilfredshed direkte, men gjorde det igennem humoristiske eller tvetydige bemærkninger (4).


Schippere der gravede løbegrave i området. Kiskelund Skole ca. april 1945.
Fotograf ukendt. Fra Lokalhistorisk arkiv i Bov.

Løbegravene mod øst ved den østjyske længdebane blev brugt af tyske soldater i togene når der var angreb af allierede fly - Så gemte soldaterne sig i dem. Det skete flere gange i løbet af vinteren 1944/45 (6).

Efter krigen blev næsten alle løbegravene jævnet. Ejerne af arealer med løbegrave fik penge i erstatning for at jævne dem (3).


Kilder
1.
Morten Gundesen, Krathuse, (2001): Mundtlige oplysninger
2. Christian Jørgensen, Kliplev (2002, 2003): Mundtlige og skriftlige oplysninger
3.
Johannes Matthiesen, Kragelund (2002-2005): Mundtlige oplysninger
4.
Lorenz Jacobsen, Kragelund (2001): Mundtlige oplysninger
5.
Leif Petersen, Haderslev (ca. 1998): Registreringskort over pansergravene samt skriftlige oplysninger
6.
Hans J. Muusmann, Kragelund (1980): Erindringer 1901-1973
7. Peter Thomsen: Tiden i Kragelund under 2. Verdenskrig. I: Historisk Forening for Vis Herred (1985): Fra Bov
    Museum. Desuden mundtlige oplysninger år 2001

8.
Lorens Christiansen, Kragelundgård (2001): Mundtlige oplysninger
9.
Hans Frank (1984): Sønderhav
10. Axel S. Sabroe (1946): Tyskernes hugster og skader i de jydske skove og planter, i: Dansk Skovforenings
     tidsskrift, Bind XXXI.


 

Forside

Martin Reimers ©2023                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk