|
Der fandtes mange kilometer løbegrave langs grænsen da krigen sluttede. De
fleste løbegrave havde forbindelse med Grænsestillingen (pansergraven) tværs over Jylland. De skulle være med til at forsvare Tyskland mod allieret invasion
igennem Jylland fra nord.
Der er dog også lavet løbegrave i forbindelse med enkelte stillinger. Ved Fårhus Flyveplads var der f.eks. et
lille stykke løbegrav.
Gravene blev brugt til at søge dækning i når der
fløj fjendtlige fly over området eller hvis fjenden rykkede frem over
landjorden. De kaldes også for forbindelsesgrave eller dækningsgrave.
Normalt havde de en dybde på ca. 1 meter og forløb i sik-sak for at der
ikke skulle kunne skydes på langs ad dem.
Fra Sofiedal til Padborg.
Pansergrav (rød) og løbegrave (gule):
Løbegrave der også er markeret med grønt findes stadig.
Tryk på kortet for at se det i stort format.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen 03.09.1945. Udsnit af
E 51 - 98).
I forbindelse med løbegravene har der mange steder været mindre
maskingevær- og maskinkanonstillinger, ammunitionsskjul og mandskabsskjul
(shelters/unterstände) enten til ophold eller til overnatning.
De sidste var gravet ned med gulve, vægge og lofter af rafter.
For at skabe frie skudfelter fra nogle af maskinkanonstillingerne blev
der især i flere skove ned mod Flensborg Fjord fældet en del træer
(10).
Der
var givet en hel del flere løbegrave end registreret på kortene ovenfor og nedenfor.
F.eks. skriver en kilde at der ovenfor Sønderhav i højderne ind mod Hønsnap Mark var placeret en ring af skyttegrave udenom "den gamle bydel"
(9). Det er endnu ikke lykkedes at stedfæste disse løbegrave.
Flere steder er det helt oplagt at nogle stumper løbegrave har haft
forbindelse. Men så længe det ikke kan registreres på gamle luftfotos,
eller er bekræftet af vidner, er det ikke medtaget på kortene ovenfor og nedenfor.
Fra Padborg til Kollund.
Pansergrav og tilhørende løbegrave:
Under krigen fandtes flere løbegrave end de angivne.
I dag findes der sikkert også flere løbegrave end dem der er indtegnet med
grønt.
Tryk på kortet for at se det i stort format.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen 03.09.1945. Udsnit af
E 51 - 100).
Fra Kollund til Rønshoved.
Tryk på kortet for at se det i stort format.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen 03.09.1945. Udsnit af
E 51 - 102).
Løbegravene i forbindelse med pansergraven
Både nord og syd for pansergraven løb der parallelle løbegrave. Disse løbegrave var forbundet med nord-syd
gående tværgrave.
Forklaringen på at der lå parallelle løbegrave både nord og syd for
pansergraven er følgende: Løbegravene blev anlagt bag pansergraven, det
vil sige til at starte med syd for. Da så pansergravens forsvarsretning
blev vendt mod syd i april 1945, gik man i gang med at grave løbegrave
nord for (bag ved). Det passer godt med, at det netop var de nordlige
løbegrave man arbejdede på omkring Kragelund, da krigen sluttede. (3, 4, 5 m.fl.).
Løbegravene var ca. 1 meter dybe. Over åben mark og igennem
skov var de lavet i klassisk sik-sak-mønster med
primitive mandskabsskjul (3). I markhegn og langs veje var løbegravene
enten rette med små buler på eller rette, men med regelmæssige vinkelrette
spring, så de forløb skiftevis på den ene og den anden side af markhegnene
(4 m.fl).
Schippere
Pansergraven og løbegravene blev lavet af ca. 3.000 såkaldte ”Schippere”
(skovlere), d.v.s. fortrinsvis ældre mænd - især fra Sydschleswig (Rendsborgområdet
(8)) der var for gamle til egentlig militærtjeneste (3, 7) Der var dog
også enkelte yngre imellem (2).
Schipperne boede bl.a. på skoler og i andre
offentlige bygninger som værnemagten havde okkuperet (4). Blandt andet boede der schippere på Fårhus
Skole og i Fårhus Forsamlingshus (6) samt i Kiskelund Skole (2).
Midt på
dagen fik de mad bragt ud i transportable tanke (3, 4). Maden bestod
mest af suppe (4). Ca. 100 schippere spiste blandt andet i kornladen og på
gårdspladsen hos Hans J. Muusmann nær jernbanen. De fik ikke meget mad, og
hos Hans Muusmann blev der både stjålet alt spiseligt samt tørv og korn
(6).
|
En af schipperne der spiste hos Hans Muusmann var redaktør af Kieler
Neueste Nachtrichten. Han bad om at låne wc´et, for som han sagde: ”Ich
bin ja mit træk und slip gewöhnt”, men blev af Hans henvist til at sætte
sig i stalden som ordentlige mandfolk gjorde eller ude på en stang bag
laden som schipperne normalt brugte (6). |
Busserne som transporterede Schipperne fra og til arbejde blev gemt ved de omkringliggende gårde og
bevogtet (1).
Schipperne var hverken særligt nazistiske eller positive
overfor krigen. De var utilfredse med at være sendt hjemmefra og de vidste
udmærket at krigen inden længe ville ende med Tysklands nederlag. De
kunne dog ikke give udtryk for deres modvilje og utilfredshed direkte, men
gjorde det igennem humoristiske eller tvetydige bemærkninger (4).
Schippere der gravede løbegrave i området. Kiskelund
Skole ca. april 1945.
Fotograf ukendt. Fra Lokalhistorisk arkiv i Bov.
Løbegravene mod øst ved den østjyske længdebane blev brugt af
tyske soldater i togene når der var angreb af allierede fly - Så gemte
soldaterne sig i dem. Det skete flere gange i løbet af vinteren
1944/45 (6).
Efter krigen blev næsten alle løbegravene jævnet. Ejerne af arealer med
løbegrave fik penge i erstatning for at jævne dem (3).
Kilder
1. Morten Gundesen, Krathuse,
(2001): Mundtlige oplysninger
2. Christian Jørgensen, Kliplev (2002, 2003): Mundtlige og
skriftlige oplysninger
3. Johannes Matthiesen,
Kragelund (2002-2005): Mundtlige oplysninger
4. Lorenz Jacobsen, Kragelund (2001): Mundtlige
oplysninger
5. Leif Petersen, Haderslev (ca.
1998): Registreringskort over pansergravene samt skriftlige oplysninger
6. Hans J.
Muusmann, Kragelund (1980): Erindringer 1901-1973
7.
Peter
Thomsen: Tiden i Kragelund under 2. Verdenskrig. I: Historisk Forening for Vis Herred (1985): Fra Bov
Museum. Desuden mundtlige oplysninger år 2001
8. Lorens Christiansen,
Kragelundgård (2001): Mundtlige oplysninger
9. Hans Frank (1984):
Sønderhav
10.
Axel S. Sabroe (1946): Tyskernes hugster og skader i de jydske skove og planter, i: Dansk Skovforenings
tidsskrift, Bind XXXI.
|
