|
Atlantvolden
I Tønder, Aabenraa og Sønderborg kommuner er der flest betonbunkers at
se på Rømø. De blev bygget som en del af Atlantvolden i sidste del af
krigen som et forsvarsværk mod en allieret invasion. På Rømø blev der
bygget ca. 52 betonbunkers hvor de fleste er bevaret endnu.
Atlantvolden strakte sig fra Biscayen til Nordnorge. Den bestod af
tusindvis af betonbunkers med tilhørende anlæg.
Bunkers på Rømø
På Rømø kan man opleve "rigtige" regelbau-bunkers der typisk har to
meter tykke vægge og lofter. De blev bygget i forbindelse med
radarstillingerne på øen og til at forsvare øen mod allieret landgang
ved Lakolk. De fleste er bevaret herunder Mammutbunkeren der er
Sønderjyllands største. Nogle af dem er umiddelbart tilgængelige og
andre kun på guidede bunkersvandringer som Tønnisgaard Naturcenter
arrangerer.
Hovedgangen i Mammutbunkeren.
Til venstre ses trappeindgangen og apsis til radio
med teleskopantenne.
Lige frem ses gasslusen mellem de to dørkarme
og bagerst ses starten af det store radarrum.
Til højre ses skydeskåret fra det ene nærkamprum.
16.08.1991.
Friservolden
I den vestlige del af området er der bevaret en del
enmandsbunkers især på den tyske side af grænsen. Desuden er
der bevaret to af mindst fire ringstillinger, såkaldte
Tobruks, i Kruså-området på den danske side af grænsen.
Begge dele var sandsynligvis en del af den såkaldte
Grænsestilling der fulgte den dansk-tyske grænse. Stillingen
var en af seks vest-østgående spærrestillinger i forbindelse
med Friservolden der skulle løbe langs den tyske
vadehavskyst. Friservolden med tilhørende spærrestillinger
skulle forstærke Atlantvolden i Tyskland men blev ikke
bygget færdig før krigen endte. Den bestod primært af
tankgrave med tilhørende løbegrave, skydestillinger og
skjul.
Enmandsbunkers
Der er indtil videre fundet 26 enmandsbunkers ved
Rudbøl, Møllehus og Sæd men der har sikkert være en del
flere. I hvert enmandshul har der kunnet stå en soldat. Bunkerne
er bygget ind i digerne med hovedskudretning mod nord hvor
man kunne frygte fjenden ville komme fra.
Desuden er der fundet en enkelt afvigende enmandsbunker ved
Bov.
De små runde enmandsbunkers stikker betontoppen op ad
græsset
på dette foto fra Rosenkranz på den tyske side af grænsen.
December 2006.
Ringstillinger
De såkaldte Tobruks, type 58 C, fandtes på strategiske
steder ved overgangen ved Kruså. De var kraftigere bygget
end de tyndvæggede enmandsbunkers med et lille forrum i
hver. Da vægtykkelsen kun var 30 cm er flere af dem fjernet
siden krigen.
Vagtbunkers i Aabenraa
I Aabenraa blev der under krigen bygget 3 små
skydestillinger i mursten på strategiske steder. De var
placeret på fortovene og forsynet med skydeskår.
Den nordlige bunker ved den
danske borgerskole i Nygade.
Fotograf: Alma Nielsen. Copyright Institut for Sønderjysk
Lokalhistorie.
Beskyttelse af Flensborg
Der gemmer sig resterne af en større bunkers i jorden
ved Kollund. Her lå en af tre større
antiluftskytsstillinger, benævnt Kollund Flak, til forsvar
af Flensborg. Bunkeren er ikke synlig og ikke typebestemt
men den var givetvis større end en ringstilling da der efter
krigen nogle år blev holdt grise i den!
Bunkers i Flensborg
De fleste og største betonanlæg i området kan ses i
Flensborg. Her findes betonbunkers til beskyttelse af
civilbefolkningen og til andre formål. Der skulle være
bygget ca. 150 betonbunkers i Flensborg under krigen men kun
få er hidtil fundet og det er usikkert hvor mange af dem der
er bevaret.
Beskyttelsesbunkers
Der skulle være bygget 21 beskyttelsesbunkers som kunne
rumme knap 10.000 personer. Den største type var den
overjordiske T 750 der kunne rumme 750 personer. Der blev
bygget fire hvoraf den ene endnu findes på
Marinefernmeldeschules område i Mürwik.
Desuden er der bevaret underjordiske beskyttelsestunneler og
beskyttelsestårne i Flensborg.
Andre bunkers
I Kelstrup Plantage er der bevaret en skydebane med en lille
underjordisk markørbunker.
|
