Indledning om brandpladser

Flensborg blev udsat for 38 bombardementer fra luften under krigen. Byen blev ikke blot forsvaret med antiluftskyts og jagerfly men også med list. Der blev indrettet en række pladser udenfor byen hvor man kunne sætte ild til brændbart materiale efter de første bombefly var fløjet over byen. De flammende bål om natten eller den store røgudvikling om dagen fra de to typer brandsteder skulle få de efterfølgende fly til at tro det var Flensborg der brændte og kaste deres bombelast over brandstederne i stedet for over byen !
Ideen med brandsteder (Scheinbrandstelle) blev udviklet og virkeliggjort i løbet af 1943 ved en række tyske byer. Sammen med brandstederne kunne også høre signalraketbatterier og attrapbyer (1).
Så vidt vides blev ingen af brandpladserne på den danske side af grænsen nær denne anvendt efter formålet. I det øvrige Danmark er der dog eksempler på at brandsteder blev anvendt efter formålet - således på attrapflyvepladsen i Sunds hvor det lykkedes at snyde allierede bombefly til at kaste flere bomber (2).
Brandstederne hørte sandsynligvis sammen med raketbatterierne taktisk under flakregiment Flensburg der var underlagt FAK Dänemark (flugabwehrkommando) (3).


Kilder
1. Alfred Price (1973): Battle Over the Reich
2.
Henrik Skov Kristensen (1988): Vestallierede luftangreb
3.
Michael Svejgaard, Karup (2004): Skriftlige oplysninger

 

Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk