|
Lyskasterstillingen blev anlagt sidst i september 1942 (4) 1 km nord-nordøst
for Øster Gejl (1). Stillingen blev nedlagt i
marts-april 1945 - før krigen sluttede (5).
Området ved Topperhøj i september 1945. Anlæg og
barakker ses ikke på
fotografiet og er sandsynligvis fjernet fra
stillingen på dette tidspunkt.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen
03.09.1945. Udsnit af E 51 - 100).
Beliggenhed og
anlæg
Lyskasterstillingen dækkede 8.300 m2 inkl. 800 m2 adgangsvej på landmand
Hans Sørensens jord. Værnemagten beslaglagde arealet uden nogen form for
forhandling med landmanden. Først den 31. maj 1943 indgik værnemagten
ved Luftgaukommando XI, Verwaltungsaussenstelle Dänemark en lejekontrakt
for arealet så Hans Sørensen kunne få erstatning for driftstab og
ødelæggelser. Det var dog ikke en frivillig aftale. Den blev påtvunget
landmanden (4).
Stillingen var anlagt på et højtliggende bakket terræn ved tre runddysser og nogle mindre
grusgrave hvor den sydligste af kæmpehøjene kaldes for Topperhøj og den
nordligste for Lille Topperhøj (5).
I februar 1943 bestod stillingen
af en lyskaster på givetvis 200 cm, et lytteapparat med rund
skærm (1), en generator i et skur, to beboelsesbarakker, to
materialeskure samt et maskingevær (4).
Adgang
Der var adgang til stillingen ad en markvej der gik parallelt
med og lige vest for det levende hegn mellem ejendommen stik nord for
stillingen og selve stillingen. Ejendommen var ejet af Hans
Brodersen under krigen (5).
Lyskasteren
Lyskasteren blev benyttet når der fløj fjendtlige fly forbi (1).
Når sirenerne hylede i Bovområdet ved luftalarm kunne man nede fra vejen
høre det tyske personale råbe (5).
Når lyskasteren ikke blev brugt var den overdækket med en presenning.
Lyskasteren var placeret ca. 10 m sydøst for grusgraven (5) og ca. 20 m fra lytteapparatet (1).
Udsigt fra den østlige runddysse mod
vest. 2006.
lytteapparatet
Omkring lytteapparatet var der opsat et cirkulært plankeværk med en
diameter på ca. 10 m måske for at holde fremmede lyde ude eller for at camouflere og beskytte det mod
vejrliget.
I plankeværket var der en dør ind til anlægget (1).
Generatoren
Generatoren stod i den lille grusgrav et stykke fra lytteapparatet. Sikkert for
ikke at forstyrre lytteapparatet med uvedkommende larm (5).
Grusgraven hvor generatoren var placeret. 2006.
Barakkerne
Flere vidner husker kun den ene af barakkerne. Den var ikke ret stor (1, 2).
Den var placeret ca. 20 m sydøst for grusgraven. Svend Carstensen var på
et tidspunkt inde i barakken. Han husker at der hang et billede af Göring (5).
Skurene til materialer
Ingen af vidnerne, der er talt med, husker disse småskure.
Maskingeværet
Det vides ikke hvor maskingeværet var placeret.
På toppen af Topperhøj er der udgravet en lavning med en vold om.
Nationalmuseet skriver følgende om højen ved et tilsyn i 1956:
|
Høj 1,60 x 12 m. Midten udgravet
med et 5 x 7 m bredt hul. Jorden herfra udkastet som ringvold
omkring hullet. Volden beplantet (3). |
Umiddelbart ligner det et tysk militæranlæg og maskingeværet kunne måske have
været placeret der. Men tilsyneladende har det ikke noget med krigen at
gøre. I nærheden boede den kloge kone Auguste der kom fra Polen. Hun var
gift med Hans Sørensen, Sønderbjerg. Auguste dyrkede urter i en lille
køkkenhave på Topperhøj kort efter krigens slutning.
Efter alt at dømme er volden lavet af hende (5 og 6).
Jordvolde
Der var flere jordvolde i stillingen som var dækket med græstørv som
blev skrællet af i området (4).
Strøm og telefon
Der var både lagt strøm og
telefonledninger ind til stillingen. De fulgte markvejen fra Hans
Brodersens ejendom (5). I februar 1943 nævnes det i en kilde at der
blev opstillet lysmaster langs markvejen (4). Mon ikke det var master
til strøm og telefon. Der var ikke opsat lamper ind til stillingen.
Personalet
Der var ca. 8-10
Luftwaffesoldater i stillingen, og de var tilknyttet en afdeling i
Flensborg hvor bl.a. skrivestuen var placeret.
Lederen var underofficer Schmidt. Desuden var en af soldaterne fra
Steiermark og en anden, der hed Reinhardt til efternavn, var slagter i det
civile liv og kom fra Køln (5).
Soldaterne hentede fødevarer i kantinebarakken i Hønsnap (5).
Der
var en soldat i stillingen som hørte til det østrigske mindretal i
Sydtyskland. Han hentede æg på gården Gejlholm. Det gjorde et stort
indtryk på beboerne, da de en dag fik at vide at han havde skudt sig i
barakken. Han havde fået at vide at hans kone og børn var omkommet
hjemme i Østrig (2).
Hans Mørck og hans venner måtte godt komme op til anlægget. De måtte dog
ikke komme ind bag plankeværket til lytteapparatet. De blev i øvrigt behandlet
godt af det tyske personale (1).
|
Under krigen legede Hans Mørck sammen med en kammerat ”lyskaster”
med en billygte i mørklægningstiden hjemme på gården. Tyskerne
rettede stillingens lyskaster ned på drengene og så fik de ellers
slukket billygten i en fart. Optrinet fik ingen konsekvenser for
drengene (1). |
Følgende historie har Svend Carstensen skrevet. Han boede på Stoltelundvej lige nord for stillingen:
|
Tyveri af en cykel og to
hvidkålshoveder i Vilsbæk
Vinteren 1943: Jeg var på vej til Vilsbæk en aften på cykel, da jeg
ud for hvor Tøge Petersen jr. nu bor, mødte to soldater fra
lyskasterstillingen (Luftwaffe), som var beliggende oppe i Hans
Sørensens hede (nu Peter Møllers). De havde været på soldetur. "Lohntüttenball",
som de kaldte det, inde hos Midde Kromand (på Vilsbæk Kro). Jeg
snakkede med dem, da jeg kendte dem lidt i forvejen. På hjemvejen
inde i Vilsbæk havde den ene tilegnet sig to hvidkålshoveder. " -baj
der gemysehændler (Peter Jacobsen) geklaut, -bloss mitgenommen-. Den
anden havde "fundet" en cykel, som de sagde. De så lyst på
tilværelsen, de havde jo både hvidkålshoveder og en cykel. Cyklen
kunne jeg kende som tilhørende Peter Sørensen i Vilsbæk. Cyklen var
let genkendelig, den var monteret med et motorcykelhjul som baghjul.
Da jeg kom til Vilsbæk var der stor opstandelse i byen, man havde
opdaget at Peter Sørensens cykel var væk, og man gik og ledte efter
den. Jeg kunne så berette hvor cyklen var på vej hen. Peter Sørensen
og et par andre begav sig op til lyskasterstillingen. Vagten oppe
ved lyskasterstillingen nægtede at have set noget, hverken soldater,
hvidkål eller cykel. Så let gik det dog ikke. Peter Sørensen
forlangte at få underofficeren i tale, han hed Schmidt, var også
kendt i Vilsbæk. Underofficeren blev hentet og efter en mindre
diskussion begav underofficeren og Peter Sørensen sig over i
mandskabsbarakken. De 2 soldater, der var let genkendelige på grund
af deres tilstand, kom i et rask lille forhør og tilstod. Dagen
efter blev de forflyttet. Hvorhen vides ikke (5). |
Svend fortsætter:
|
Gravning i en gravhøj i
lyskasterstillingen
En anden lille episode omtrent på samme tidspunkt som ovenstående.
Hans Brodersen så en dag at nogle soldater fra lyskasterstillingen
var i færd med at grave i en fredet kæmpehøj der var beliggende på
hans mark. Der skulle måske oprettes en maskingeværstilling. Hans
Brodersen gik op til soldaterne og forklarede dem at kæmpehøjen var
fredet, den var under "Denkmahlschuts". Det kunne de selvfølgelig
ikke tage stilling til og Unterofficier Schmidt blev hentet. Han kom
til stede og efter en kort forklaring fra Hans Brodersen om fredede
gravhøje, - der ligger tre i nærheden af lyskasterstillingen -, blev
arbejdet standset med et "Na, dann schluss machen" og hullet jævnet
til igen (5).
Gravhøjen, der er tale om, er Lille Topperhøj - den nordligste af de tre bevarede høje. |
Johannes Matthiesen og Svend Carstensen
på Lille Topperhøj. 2006.
Svend har i øvrigt fortalt at tyskerne
af og til kom på besøg hos hans forældre. På et tidspunkt spurgte Svends
forældre om de tyske soldater ville tage pakker og breve med til Svends
to mostre i Flensborg. Det ville de gerne men der måtte ikke være
adresse på pakkerne. Som tak lånte de en cykel af Svends far. Normalt
måtte de gå frem og tilbage til Flensborg.
I marts-april 1945, da tyskerne var ved at nedlægge stillingen, kom de
en dag i lastbil til Svends forældre for at købe æg. De fik æggene
gratis mod at aflevere en pakke til Svends ene moster på Apenrader
Strasse i Flensborg. Senere fik Svends forældre besked om at mosteren faktisk havde
fået pakken (5). Soldaterne kunne lige så godt have beholdt den selv,
men deres moral var høj, selv på det sene tidspunkt af krigen.
Ikke altid var tyskernes moral dog helt så høj. Der kom af og til lokale
danske piger op og hyggede med dem i stillingen. En af pigerne blev
gravid og fik et barn, efter sigende med underofficer Schmidt (5).
Andet
Lige øst for stillingen gik der under krigen præcis som i dag
højspændingsledninger. Masterne var dog en del lavere end dem man kan se
nutildags. Det hændte en gang at allierede fly kom flyvende ganske lavt.
Faktisk så lavt at de tilsyneladende fløj UNDER højspændingsledningerne ved Topperhøj
for at undgå antilufskyts! (2).
Efter krigen
I dag ligger området ved Topperhøj udyrket hen som et meget smukt kreaturafgræsset overdrev
med interessante planter. De tyske anlæg er fjernet og der er ingen
synlige spor efter stillingen (1).
Kilder
1. Hans Mørck, Sønderbjerg syd
for Vilsbæk (2002): Mundtlige oplysninger
2. Lars Larsen, Padborg (2003): Mundtlige oplysninger
3. Dansk Kulturhistorisk Centralregister:
www.dkconline.dk
4.
Aabenraa-Sønderborg Amts arkivalier (1943-1959). I:
Landsarkivet for Sønderjylland. Erstatningssager for
skader forårsaget
af den tyske værnemagt. J.nr. D-III
5. Svend Gunnar Carstensen, Vilsbæk Mark (2006): Mundtlige og skriftlige oplysninger
6. Jenny Laursen, Sønderbjerg (2007): Mundtlige oplysninger
|
