|
Oversigt
Denne lille stilling blev oprettet til flyovervågning som en
aflægger af den større luftmeldepost nær Ensted ved Stubbæk.
Stillingen fungerede ca. fra november 1942 (1) til kort før
krigen sluttede (5).
Den bestod af en lille barak samt et dansk geodætisk tårn.
Der blev holdt udkik efter fly fra taget af barakken og fra
tårnet af de to mand der normalt bemandede stillingen (4).
Starten
Den 29. oktober 1942 tog en politiassistent op for at
inspicere stedet ved Urnehoved hvor den tyske værnemagt
agtede at bygge en lille ”lyttepost” på 3x4 meter
”umiddelbart vest for det af Krigsministeriet opførte
trigonometriske Tårn” som det hedder i kilden.
Politiassistenten var taget der op sammen med marineløjtnant
Schlikker og Oberfeldwebel Martens fra luftmeldeposten nær
Ensted ved Stubbæk (FluWa-Ensted).
Schlikker forklarede at posten ønskedes anbragt på diget og
vejgrøften ud mod Oksevejen så den ikke kom til at hindre
færdslen.
Efter
inspektionen tog de ned til sognerådsformanden i Bolderslev,
Peter Nymand Jørgensen, for at få oprettet en lejekontrakt
på arealet der i alt var på 30 m2. Peter Jørgensen ønskede
ikke en lejekontrakt oprettet for det lille areal hvilket
Schlikker imidlertid mente der skulle. Der blev ikke
oprettet en kontrakt i første omgang da Schlikker først
ønskede at rådføre sig med sin overordnede om sagen (1).
På dette foto fra 2006 ser man fra Oksevejen ned ad
vejen Trekroner mod vest. Stillingen lå ca. 100 meter fra
dette vejkryds ved et geodætiske postament på højre side af
vejen.
Anlæg
Svend Carstensen, som arbejde i
Bolderslev 1944-45, husker at det drejede sig om en lille
barak på ca. 3x3 m. Der var en platform oven på hvor der sad
en tysker og holdt øje med luftrummet(4).
Hans Jakob
Hansen kan tilføje at der i en periode var to små skure på
stedet. Han husker desuden at der blev sat læskærme på det
geodætiske tårn for at beskytte mandskabet mod vejrliget når
de sad på vagt i tårnet (6).
Der var i øvrigt en direkte
telefonlinie fra stillingen til luftmeldeposten ved Ensted
(3).
Over dette
postament stod der et geodætisk
murstenstårn med et trætårn uden om som
personalet brugte til udkik. Dobbelttårnet blev
bygget i 1928 og brugt sidste gang 1956 (6).
I nærheden stod der en murstensklods, en
såkaldt astronomisk pille, der blev fjernet i 1974.
Den tyske luftmeldepost lå umiddelbart vest
for det geodætiske tårn og postamentet
(Til venstre på dette foto fra 2006).
Bemanding
I stillingen var der to mand som boede i den
lille barak (4) og stillingen blev på et tidspunkt betjent
af marinepersonale fra Husum i Tyskland (2).
Asmus Hansen, der boede i nærheden, købte bl.a. cigaretter
af tyskerne i stillingen (3).
Efter befrielsen
Efter krigens slutning blev barakken solgt den 12. juli 1945
til en person fra Rugkobbel. Han måtte give 117,60 kr. for
den. Barakken blev målt op til 2,20 x 4,70 meter og det blev
bemærket at den var
2,20 meter høj. Indvendigt bestod den
af et større og et mindre rum. Den betegnedes som vagtbarak.
Desuden var den i en dårlig forfatning.
En kriminalbetjent synede barakken og han bemærkede i en
notits at vinduer og døre manglede. Han forestillede sig at
det måtte være de tyske soldater der havde foræret delene
bort inden de rejste. Han forsøgte at finde de manglende
dele, men det lykkedes ikke (5).
Kilder
1.
Aabenraa-Sønderborg Amts afleveringer på Landsarkivet for
Sønderjylland (1944-1956).
Erstatningssager, j.nr.
D-III
2.
Jørgensen, Bolderslev (1946): Skriftligt svar på
forespørgsel fra Historisk Forening for Sønderjylland. I:
Landsarkivet for Sønderjylland
3.
Asmus Hansen, Kliplev (2006): Mundtlige oplysninger via
Frederik Daabeck, Kliplev
4. Svend Carstensen, Vilsbæk Mark (2006):
Mundtlige oplysninger
5.
Direktoratet for Vareforsyning. Kontoret for tyske
Efterladenskaber. Pakke 117, Aabenraa. Landsarkivet for
Sønderjylland
6. Hans Jakob Hansen, Haderslev (2009):
Mundtlige oplysninger og skriftlige oplysninger fra
Kort- og Matrikelstyrelsen
|
