Luftmeldepost ved Stubbæk
(FluWa Ensted)

Beskrivelse af stillingen
Stillingen var en Luftwaffestilling med det tyske navn "FLUWA Ensted" hvor FLUWA står for Flugwache.
Den var placeret ved områdets højeste punkt på 67 meter over havet med en fantastisk udsigt i alle retninger ved en markvej mellem Stubbæk og Hostrup Sø på Stubbækmark.
Stillingen blev oprettet i starten af krigen før oktober 1942.
Fra FluWa Ensted holdt man visuelt øje med luftrummet og rapporterede observationer af fly samt evt. også vejrberetninger til FluKo Husum
(FlugwachKommando Husum)  i Tyskland (3).




Stillingen var placeret på marken lige bag busken. Nederst til venstre ses et
hjørne af det fint stensatte dige som de tyske soldater i stillingen lavede.
Billedet er taget mod sydvest i 2006.


Stillingen oprettes
Stillingen er blevet bygget før oktober 1942. Sandsynligvis allerede i 1941 da en kilde oplyser at der har boet tyske soldater på Lundsbjerg Kro fra 1941 til 1945 og det vides at soldaterne fra stillingen boede på kroen (9).


Stillingens indhold
Stillingen bestod af følgende dele:
En træbarak til beboelse med et udkikstårn
Et beskyttelsesrum der var gravet ind i diget langs vejen ned til mosen
Et udhus der fungerede som redskabsrum og hønsehus. De tyske soldater
  i stillingen holdt dværghøns som de havde købt af maler Buchard i Stubbæk
En drikkevandsbrønd de tyske soldater havde gravet
En udgravet standplads i diget mod nord. Pladsen findes endnu
Stensætninger langs diget ind til fårestalden. De findes endnu
Desuden havde de tyske soldater lavet et lille stykke fortov langs den
  nordlige side af fårefarmen som siden er kørt i stykker (5)
Der førte en telefonledning og muligvis også en el-ledning på pæle ned
  til stillingen fra landevejen ved Stubbæk (1, 5)
Der hørte ikke egentlig antiluftskyts til stillingen men givet vis flere
  maskingeværer (5, 11)

Stillingen var ikke indhegnet. Dog fik de lokale børn ikke lov at komme ind på selve området (5).


Indretning af stillingen i krigens tid. Fårestalden, hvor der ingen boede,
med tilhørende æbleplantage fandtes inden krigen startede.
Bemærk at nord er til højre på kortet. Hønsehuset var 6,5 x 2,0 meter og
bygget af samme materialer som barakken (10).
Tegnet af Eyvin Teisner-Kjær, Nordborg 1981 (5).


  
Fårestalden i æbleplantagen 2006. Stærkt forfalden.


Barakken
Oprindeligt havde tårnet på barakken nogle specielle skråtstillede vinduer hele horisonten rundt der kunne åbnes til godt vandret. Se tegningen ovenfor. Tårnets top havde form som en keglestub. Efter krigen blev vinduerne udskiftet med almindelige lodretstillede vinduer. Indvendigt i tårnet var der bænke hele vejen rundt bortset fra der hvor døren var placeret ud til den udvendige trappe for gavlen af barakken.
Døren i barakken var placeret i den nordlige langside med to rum øst for døren samt et stort rum (5).


Barakkens omtrentlige mål.
Tegnet af Frederik Daabeck (1) efter mål fra Herrmann Knudsen (4).
Ifølge en opmåling fra 1945 var barakken 7,5 meter lang og 4,5 meter bred.
Den var beklædt med forskallingsbrædder på 4 tommers bredde og
3/4 tommes tykkelse. Da den blev vurderet i september 1945 forud for
købmand Hamers overtagelse blev det også bemærket at barakken var
meget ramponeret. Ruderne var knust og gulvbrædderne defekte og
formentlig befængt med svamp (10).

 

Standardtårn og -barak
Normalt hørte der til en FluWa et lukket tårn på fire meters højde med vinduer horisonten rundt (6). Altså noget lavere end tårnet i FluWa-Ensted målt fra jorden (6). En undersøgelse af nogle andre FluWa i Danmark har ikke afsløret lignende barakker med tårn. Det ser ud til at det normale var en barak og et selvstændigt tårn.
Barakken var normalt meget logisk opdelt i et tjenesterum, et opholdsrum og et soverum (6).



Standpladsen
Som det ses på kortet havde tyskerne lavet en udgravning i diget nord for vejen ca. 1½ meter dyb og 2 meter lang. Planeret i bunden og med stensatte sider. Herfra var der en flot udsigt mod nord og det er muligt at pladsen skulle kunne bruges til f.eks. en 20-mm kanon.

           
Eyvin Teisner-Kjær viser den fint stensatte standplads i det nordlige dige frem. 2006. Eyvin husker stillingen fra sin barndom og har givet en række oplysninger om den (5).


Stensætningen i diget ind mod fårestalden
De tyske soldater brugte noget af tiden til at sætte sten op i diget ind mod fårefarmen. I modsætning til det stensatte fortov er stensætningen i diget endnu fint bevaret.


Stensætningen som de tyske soldater lavede. Den ligger på hjørnet overfor
FluWa-stillingen. Diget omkranser æbleplantagen hvor den gamle fårestald
og lade endnu findes. 2006.


Telefonledningen
Fra stubbæk ned til stillingen var ført en telefonledning og muligvis også en elledning (5). Telefonledningen var isoleret med en slags bakelit i en usædvanlig rød farve (1). Den gik over markerne langs et dige og begge markejere fik udbetalt erstatning af den tyske værnemagt (i realiteten Den Danske Nationalbank) for at have pælene stående (7). Frederik Daabeck har fortalt at telefonselskabet efter krigen i 1945 var ved at pille telefonledningen ned. Det lykkedes Frederik og hans skoleveninde Kirsten at få et ca. 20 meter stykke af ledningen med hjem som Kirstens mor i en årrække brugte som tørresnor.
Fra Stubbæk fortsatte telefonledningen i retning mod Tinglev. Muligvis førte den op til en mindre observationspost ved Urnehoved nær Bolderslev (1).


Personalet
Stillingen var bemandet af op til 10 ældre soldater (1, 8).
Det er kun sporadisk at enkelte navne på de tjenstgørende i stillingen dukker op i dokumenter eller erindringer.
Kommandanten hed i begyndelsen Martin. Han var en meget venlig og korpulent soldat. Han havde børn hjemme i Tyskland og blev rørt når han snakkede med de mindre drenge fra området. Han forsvandt efter kort tid (5).
Den 29. oktober 1942 hed et par af de overordnede soldater fra stillingen Schlikker og Martens. Schlikker var Marineløjtnant og Martens var Oberfeldwebel. Måske var Martens og Martin nævnt ovenfor samme person og Schlikker måske kun på besøg i forbindelse med at der skulle opføres et mindre anlæg ved Urnehoved? (9).
Soldaterne i stillingen var venlige og ordentlige og optrådte ikke særlig nazistisk. De havde god tid, så ud over at holde dværghøns i udhuset sørgede de også for at omgivelserne så pæne ud. F.eks. rensede de vandhullet ved fårefarmen op. Vandhullet er for nylig fyldt op (5).
Soldaterne boede og spiste normalt på Lundsbjerg Kro. De cyklede frem og tilbage fra stillingen, en distance på godt to kilometer hver vej (7). Af og til fik de dog mad på Ensted Kro ved Ensted Kirke. (5).

Lundsbjerg Kro. Stubbæk Luftmeldepost. FluWa Ensted. Anden verdenskrig langs grænsen. www.avlg.dk. Martin Reimers
Lundsbjerg Kro hvor soldaterne normalt boede og spiste.
Foto fra ca. 1945. © Ensted Sogns Lokalhistoriske Arkiv.

Ensted Kro. Nedrevet 1980. Fotograferet ca. 1965. Stubbæk Luftmeldepost. FluWa Ensted. Anden verdenskrig langs grænsen. www.avlg.dk. Martin Reimers
Ensted Kro der lå ved Ensted Kirke. Den blev nedrevet i 1980. Her spiste soldaterne af og til.
Foto fra ca. 1965. © Ensted Sogns Lokalhistoriske Arkiv.

Standardbemanding
Som standard var en FluWa indtil 1943 bemandet med 11 personer.
De 11 personer bestod af en leder og hans assistent samt tre hold af tre mand beregnet til treholdsskift så overvågningen kunne foregå døgnet rundt. Et hold bestod af en observatør og en hjælpeobservatør samt en telefonist.
I 1943 blev systemet rationaliseret så man normalt kunne nøjes med 6 soldater og to hjælpere. Meldingerne gik fremover hurtigere og var mandskabsbesparende. Blandt andet sendte observatøren herefter direkte besked til den nærmeste FluKo (FlugwachKommando).
I selve Tyskland bestod bemandingen ofte delvis af lokalt civilt personale såsom kvinder og ældre mænd (6).

Kollegieheftet fra Åstrup
For at vise hvilke meldinger der kunne gå ind til en FluWa fra en FluKo gengives nedenfor nogle oplysninger fra en artikel om meldingerne fra FluKo-Kolding til en FluWa ved Åstrup/Glejbjerg nord for Bramming. Meldingerne er samtidigt tilgået de øvrige FluWa der var tilknyttet Kolding og en række af meldingerne er sikkert også sendt til FluWa-Ensted blot fra FluKo-Husum syd for grænsen som Ensted var tilknyttet.

Den lokale sognepræst i Åstrup Kirke, Knud Høgsbro Østergård, fandt den 6. maj 1945 kollegieheftet på et bord i stillingen slået op på den sidste dags indførsel. Heftet rummede meldingerne fra FluKo-Kolding i tiden januar 1944 til befrielsen 1945 men desværre ingen meldinger til FluKo-Kolding. Sognepræsten stak heftet i lommen og skrev 10 år efter krigen, i april 1955, artiklen der refereres fra (11).

I heftet ses det at der gang på gang ved overflyvninger indførtes alarmtilstand.
Mandskabet modtog undervisning i kendskab til nye typer fly og blev den 10. maj 1944 bedt om at aflevere et kort over stillingen.
Den 17. maj 1944 blev det indskærpet at der ikke blot skulle meldes hvilke flytyper der blev observeret men at nationaliteten også skulle meldes ud fra nationalitetsmærkerne på flyene. Hvis disse ikke kunne ses skulle flyene typebestemmes som ubekendte da det hændte at de allierede brugte tyske fly.
Den 6. juni 1944, hvor de allierede gik i land i Normandiet (D-dag), indførtes der alarmtilstand kl. 5.29 om morgenen. Der blev givet besked på at det skyldes landgangen i Frankrig og at det måtte forventes at der også bestod en risiko for allieret landgang i Danmark. Samme dag blev der udstedt et udgangs- og et orlovsforbud.
Hen mod nytår blev der givet flere forholdsordrer for at modvirke sabotage. Ofte lå Fluwa´erne isoleret i terrænet og kunne blive et mål for frihedskæmpere. Således  blev der i december 1944 indført skærpet opsyn og givet ordre om at maskingeværer skulle holdes skudklare til terrænkamp.
Den 11. marts 1945 blev der givet befaling om at der skulle installeres et alarmanlæg bestående af en ringeklokke i vagtstuen i barakken som kunne aktiveres fra observationstårnet hvis der blev observeret noget mistænkeligt i nærområdet som kunne tyde på en forestående sabotagehandling.
Den 25. marts kom der besked ud om at alle hemmeligt stemplede papirer skulle indsendes til kompagniet for at blive tilintetgjort.
Den 31. marts blev der både givet besked på at tårnet skulle camoufleres og at der skulle graves beskyttelseshuller til personalet. Et hul til hver soldat som skulle være 1,2 meter dybt og 70-80 cm bredt med et låg af træ eller pileflet og anbragt mindst 20 meter fra bygningerne.
Den 1. maj 1945 mærkedes det for alvor at noget var i vente. Der indførtes udgangsforbud, forstærket beredskab og dobbelt vagt om natten.
Den 4. maj 1945 blev der givet besked om at vagten skulle være beskyttet mod skud bag en jordvold og at maskingeværerne skulle bringes i stilling.
Endelig den 5. maj kl. 2.20 om natten kom den afgørende besked fra generalfeltmarskal Wilhelm Keitel i Tyskland: Der var indtrådt våbenhvile. Keitel meddelte ikke at Tyskland havde kapituleret. Måske for at undgå kaos.
I Åstrup blev også denne sidste besked omhyggeligt indført i kollegieheftet og der blev slået en streg under hvorefter mandskabet i ly af natten kørte til Vandel Flyveplads (11).


Efter krigen
Den 4. maj 1945 forlod de tyske soldater stillingen ved Stubbæk. Frihedskæmper Jørgen Plum, der boede i nærheden, gik den 5. maj om formiddagen derop. De tyske soldater havde på det tidspunkt forladt området. Jørgen fandt flere våben i barakken. Han tog et par hollandske rifler med ammunition med hjem. Allerede inden kaffetid samme dag havde andre medlemmer af modstandsbevægelsen afhentet våbnene hos Jørgen og i barakken. Jørgens bror Eskild Plum beholdt et par våben som familien hver nytårsaften flere år efter krigen tog med op i en grusgrav lige vest for stillingen og skød af. Så fandt ingen det mistænkeligt fordi der var meget larm i forvejen (7).

Senere var Eyvin Teisner-Kjær fra gården på Wais 3 i Stubbæk oppe ved barakken med nogle kammerater. Eyvin fortæller:
 

Spaden fra barakken
"Var med kammeraterne taget op til Lytterposten for at se om der var noget vi kunne bruge. Døren var sømmet til, så den vej kunne vi ikke komme ind i huset, men kom ind af et vindue til det første rum, som lå øst for døren, hvor jeg landede i deres porcelæn. Bagved var der også et mindre rum, hvad det blev brugt til ved jeg ikke. Så var der et stort rum, som må have været deres opholdsrum. - Regnede med at finde nogle spændende ting som vi kunne bruge. Det eneste vi fandt var stålhjelme, gasmasker og feltspader, som vi tog med os. Det eneste jeg har tilbage er ovennævnte feltspade. Det undrer mig at der ingen nummer eller hagekorsmærke er på spaden. Da jeg kom ind i huset, holdt de andre vagt, så vi kunne komme væk i en fart" (5).
 

Efter krigen blev barakken i slutningen af 1945 solgt til købmand Johann Georg Hamer fra Stubbæk. Barakken var ramponeret og blev vurderet til en værdi af 800 kr. Helmer B. Pedersen fra Den Nordslesvigske Folkebank, der vurderede barakken, nævnte at den ikke var mere værd da den ikke, som ofte med tyske barakker, var bygget som samlesæt og derfor ikke kunne skilles ad (10). Hamer fik sat et stort panoramavindue i barakken mod syd (5). Han solgte allerede barakken i foråret 1946 til tørvefabrikant Peter Mailund (Erika Knudsens far). Han flyttede barakken til Peter Festersens mark på Røllummark syd for Røllum Skole hvor han brugte den til sommerbeboelse og kontor med udsigt ned over tørvegravene under navnet "sommervillaen" (1). Han var arbejdsleder under tørvegravningen i mosen. Han fik tårnet lukket og havde kontor deroppe (med udvendig trappe). Derfra kunne han bekvemt overskue om arbejdet i mosen foregik som det skulle. Hvert forår flyttede han ud i barakken og boede der en tid alene mens tørvegravene blev pumpet tørre for vand. Når det blev varmere flyttede hans hustru også der ud og selve tørvefabrikationen gik i gang (4).


Barakken flyttes fra Røllummark til Klattrup Mose ca. 1955.
Karnappen til venstre fandtes ikke da barakken blev brugt af værnemagten.
Der blev indrettet et lille køkken i karnappen.
Foto stammer fra Erika og Herrmann Knudsen via Frederik Daabeck.

Ca. 1955 blev barakken flyttet til Klattrup Skovvej i Klattrup Mose ved Julsø. Den blev brugt som lejlighedsvis opholdsbygning for Erika og Herrmann Knudsen indtil den brændte den 16. august 1996 (2). Siden er der opført et nyt hus på stedet (4).


Ovenstående tre billeder viser barakken da den blev brugt som opholdsbygning
af Erika og Herrmann Knudsen på Klattrup Skovvej. Selv om der var et lille
køkken i barakken blev der aldrig indrettet toilet. Man klarede sig med et lille
udendørs das.
Fotos stammer fra Erika og Herrmann Knudsen via Frederik Daabeck.


Da huset brændte. Den formodede brandårsag var en glasmedaljon der lå i
vindueskarmen mod syd. Den kan have fungeret som brændeglas og antændt
huset (4).
Artikel i Jydske Tidende fra den 17. august 1996.

 

FluKo og FluWa
Under 2. verdenskrig var der pr. 1. oktober 1942 følgende 5 FluWa (Flugwache) i Sønderjylland som var underlagt FluKo (FlugwachKommando) i Husum i Tyskland: Rømø, Sølsted, Ravsted, Tinglev og Ensted (denne). Stillingerne hørte
direkte under Luftverteidung Reich.
Desuden var følgende 8 sønderjyske stillinger underlagt FluKo i Kolding:
 Terp, Bevtoft, Genner, Dybbøl, Augustenhof (Nordals), Hajstrup (ved Øsby - Tamdruphøj), Skamlingsbanke og Neuhof (Sydals). 
Den 5. maj 1945 var der i Sønderjylland sket følgende ændringer under FluKo Kolding: Skamlingsbanke, Augustenhof, Dybbøl og Neuhof var udgået mens Skærbæk, Skrydstrup og Sommersted var kommet til (3, 12).

FluKo Kolding samlede meldingerne fra de forskellige Flugwache og sendte dem videre til radarstillingen Faun i Skovby på Fyn (12).

Systemet med Flugwache, hvor der visuelt blev holdt øje med fly i luftrummet, blev suppleret af en række tyske radaranlæg spredt ud over Danmark.


 


Uddrag af Störungsnetz Florian Dänemark med en oversigt over FluWa og
FluKo samt telefonforbindelser i mellem dem den 1. oktober 1942.
Bemærk Ensted der hører under FluKo Husum.
 Signaturforklaring og kort er retoucheret (12).



Kilder

1.   Frederik Daabeck, Kliplev (2006): Informationer og billeder samlet forskellige steder
2.
  Kirsten Jensen, Kollund (2006): Mundtlige oplysninger
3.   Leif Petersen, Haderslev (2004, 2005): Skriftlige og mundtlige oplysninger
4.   Erika og Herrmann Knudsen, Aabenraa (2004 og 2006): Mundtlige oplysninger
5.   Eyvin Teisner-Kjær, Nordborg (2006): Mundtlige oplysninger
6.   Cord Hölscher (2002): Skriftlige oplysninger på www.lostplaces.de
7.   Jørgen Plum, Haderslev (2006): Mundtlige oplysninger
8.   Eskild Plum, Sønderborg (2006): Mundtlige oplysninger
9.  
Aabenraa-Sønderborg Amts arkivalier (1948 og 1949): I: Landsarkivet for
      Sønderjylland. Erstatningssager, j.nr. D-III
10. Afviklingsudvalget vedr. tysk gods (1945): Opmåling forud for salg af barak til
      købmand Hamer I: Gråsten-Aabenraa Politimesterarkiv, Landsarkivet for
      Sønderjylland
11. Knud Høgsbro Østergård (1955): Kapitulationen belyst ved uddrag af ordrebog fundet
      i en lyttepost i Sydjylland. Via Torben Thorsen, Esbjerg (2006)
12. Kort med oversigt over Störungsnetz Florian Dänemark. Via Leif Petersen (2006)


 

Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk