Marineradarstilling ved Vråby

Runxendorf

Formål og indhold
Runxendorfstillingen lå på og omkring højdepunktet Stagebjerg i Vråby Plantage. Det var en marineradarstilling.
Man kunne herfra med radaren opdage skibe i havet vest for Rømø.
Stillingen bestod af en radar på et betontårn med en større bunker støbt i jorden. Desuden var der 3 mindre bunkers samt nogle barakker, en lyskaster og nogle små kanoner.

Bunkertyper:  
V 174 1 stk
58c 2 stk
Ammunitionsbunker 1 stk







Runxendorfstillingen i Vråby Plantage i og omkring
højdepunktet Stagebjerg med de fleste af anlæggene
markeret.


Runxendorfstillingen indtegnet på kort i 1945
efter krigens afslutning.
Der er stor usikkerhed om hvilke anlæg der
faktisk fandtes i stillingen da flere ældre kilder
giver forskellige oplysninger.

Markeringerne på kortet ovenfor kan tolkes
således:
Sort udfyldt firkant: Radarbunker
2 sorte cirkler: 2 feltmæssige ringstande med
20 mm antiluftskyts (flak)
Cirkel med et minustegn: En tobrukbunker
med et maskingevær
Sort firkant: Ammunitionsbunker
2 grønne pletter: 2 barakker
Krone i cirkel nederst: 60 cm lyskaster
Desuden ses at stillingen er omgivet af et
minefelt (sort streg med krydser)
Øverst angiver et rødt kors i en sort cirkel hvor
minerne blev sprængt efter krigen.


Udklip af et stillingskort fra 1945 for
hele Rømø. På denne opgivelse ses at
der i stillingen skulle have været 3 stk.
20 mm flak, 1 stk. 2,5 cm pak i
feltmæssig opstilling, 3
maskingeværstillinger og en radar.
Oplysninger der passer dårligt med
kortet ovenfor.


Bevarede anlæg og spor
I dag ser man ikke meget til stillingen. 2 mindre bunkers ligger åbne men er placeret syd for Stagebjerg i en privat skov hvor der IKKE er adgang. Respektér ejendomsretten!
På selve Stagebjerg stikker lidt beton frem af den store bunker og den nordlige Tobruk. På østsiden er det tydeligt at se hvor barakkerne har ligget. På vest- og sydsiden af Stagebjerg ligger der betonbrokker - sandsynligvis rester fra radartårnet.


Runxendorfstillingen ses fra syd. Forrest ses et kanonløb og bagved
yderligere to kanoner i Sønderbystillingen. I horisonten ses
Runxendorfstillingen med radartårnet til venstre samt trætårnet i midten
og muligvis en mast længst mod højre. 1945.


Minefelt
Stillingen var omgivet af et minefelt. Det bestod af 294 panserminer og 373 stokminer (1).
Efter krigen startede man med at optage og sprænge minerne omkring den 1. oktober 1945. I november 1945 havde man fjernet 400 af de 667 miner. Man sprang 10 ad gangen (10). Det skete i heden nord for Vråby Plantage som angivet på kortet ovenfor. Hullerne fra sprængningerne ses tydeligt endnu.
Omkring den 3. december 1945, da rydningen var færdig, fandt nogle børn som legede i skoven flere miner der var glemt. De følgende dage blev i alt 17 miner fjernet og sprængt af 2 danske minørhold (2).


Window
Window, eller Düppel som det hed på tysk, var sølvpapirstrimler der blev kastet ud fra allierede fly for at forstyrre de tyske radarsignaler. Omkring Stagebjerg har man så sent som i 1972 endnu kunnet finde Windows i skoven (3).



Anlæg


Runxendorfstillingen i Vråby Plantage
i og omkring udsigtspunktet Stagebjerg.

1. Radarbunker, V 174
Radaren på betonbunkeren var af typen FuMo (Funkmessortungsgeräte) 214 Seerise, Gustav 26. Den var cirkulær med en diameter på ca. 6 meter og opsat på et ca. 8 meter højt betontårn. Tårnet stod på toppen af udsigtspunktet Stagebjerg for at opnå en maksimal rækkevidde som var på 60 - 80 km (4).

Betontårnet var en del af den underliggende større bunker af typen V 174. Den er ca. 10 x 15 meter i udvendige mål og 5 meter dyb.
I Danmark blev der under krigen bygget 9 stk. af denne type. Der gik ca. 850 m3 beton til hver samt mange kg armeringsjern. Der er 7 rum i bunkeren samt trappeskakt og et lille rum i tårnet.


Den øverste del af radartårnet set fra øst i 1945.

Byggeriet af bunkeren startede i august 1943 (5), og radaren blev monteret i 1944 (6). Først et år efter byggeriet startede blev bunkeren meldt operationsklar den 18. august 1944.

I mange år stod bunkeren åben og i en periode i 1960´erne brugte det frivillige brandværn på Rømø bunkeren til røgdykkerøvelser (7).

Som et kuriosum kan det nævnes at der i det største af rummene i bunkeren var monteret jernringe i væggene (8).


Tårnet set fra vest-sydvest 1960 med
stokværk og rum på toppen til den
danske kystvagt. Til højre foran trappen
mod syd ses sidetårnet der er en
observationspost; En såkaldt tobruk.
(Foto: Oskar Sørensen, Hjordkær)


Tårnet efter jernene er fjernet i 1962.
Det er set fra nordvest med sidetårnet
mod syd.
(Foto: Oskar Sørensen, Hjordkær)


Tårnet set fra øst i 1967. Den udvendige
trappe er nu fjernet.

(Foto: Niels G. Carlsen, Værløse. Via Mette Sarus Hansen,
Sønderborg)


Et spændende billede af bunkeren under tårnet
set fra syd i 1967. I mørket aner man indgangen
til bunkeren. Til højre ses rester af jerntrin
der sikkert er skåret af lige efter krigen for at
metallet kunne genbruges. Over det 2 meter tykke
tag ses sidetårnet med dør og bag ved lidt af
hovedtårnet.

(Foto: Niels G. Carlsen, Værløse. Via Mette Sarus Hansen,
Sønderborg)


Et nærbillede taget i 1967 fra syd af indgangen til bunkeren. Svellerne er
sat op efter krigen. Nederst til højre ligger en trædør der givetvis har været
monteret i indgangsåbningen efter krigen.

(Foto: Niels G. Carlsen, Værløse. Via Mette Sarus Hansen, Sønderborg)



Det vestligste af tårnets nordvæg ses på dette billede fra 1967. Den murede
runding i sandet er en 5 meter dyb trappeskakt som udgør en del af
bunkerens nødudgang.

(Foto: Niels G. Carlsen, Værløse. Via Mette Sarus Hansen, Sønderborg)



Endnu et billede fra den fine serie af billeder
taget i 1967. Her ser man trinene indvendigt
op igennem hovedtårnet. Til højre ses
sandsynligvis en kabelbrønd hvor kablerne fra
radaren er ført ned til bunkeren.

(Foto: Niels G. Carlsen, Værløse. Via Mette Sarus Hansen,
Sønderborg)


På dette sidste foto fra 1967-serien ses
jerntrinene fra indgangsåbningen i sidetårnet
og op til observationshullet. Hullet er lukket
med brædder.

(Foto: Niels G. Carlsen, Værløse. Via Mette Sarus Hansen,
Sønderborg)

Sagfører Carlsen boede nedenfor Stagebjerg. Han syntes at betontårnet skæmmede den smukke natur på Stagebjerg og foranledigede at det blev sprængt væk omkring februar 1968 (9). Det var sprængningstekniker Bernhard Pedersen fra Esbjerg der udførte opgaven. Efter sigende blev betonresterne fra tårnet anbragt i bunkeren og derefter blev den lukket og dækket med sand.


Billede fra avisartikel af en sprængning i februar 1968.
Underteksten lyder:
"I dag sprængtes de sidste rester af tårnet på den tyske bunker ved Stagebjerg på Rømø bort. Det otte meter høje udsigtstårn er blevet fjernet ved hjælp af 5 sprængninger, og ialt er der brugt 300 kg sprængstof. Sprængningerne er blevet ledet af tekniker Bernhard Pedersen, Esbjerg, der oplyser, at man har brugt en ny sprængningsteknik ved fjernelsen af tårnet. Således var der ved sprængningen i går lagt 30 sprængladninger, som antændtes med 3/100 sekunders mellemrum".


Betonkanten over indgangen til den store bunker
på Stagebjerg. Billedet er taget mod vest i 2003.

I dag kan man ærgre sig over at tårnet blev fjernet. Både fordi det ville have været et kulturhistorisk minde og fordi træerne i Vråby Plantage i mellemtiden er vokset så høje at det meste af den flotte udsigt, der fandtes fra Stagebjerg endnu i 1960´erne, er dækket af skov.

Bunkeren er lukket og tildækket i dag. Lidt af betonkanten over indgangspartiet kan dog ses mod syd.


2. Tobrukbunker, 58 C
Bunkeren ligger i nordenden af Stagebjerg. Den er lukket og tildækket. Den var sandsynligvis bestykket med en 20 mm kanon (flak - flugabwehrkanon).


Den nordlige Tobrukbunker. Et hjørne af betonen stikker frem. Set mod syd
mod Stagebjerg. 2007.

3. Tobrukbunker, 58 C
Bunkeren ligger syd for Stagebjerg.
Den er velbevaret og åben. Den var sandsynligvis bestykket med en 20 mm kanon (flak). Der er ingen adgang til den da den ligger i privat skov.

              
Den sydlige Tobrukbunker udefra....    og indefra.

4. Ammunitionsbunker
Det formodes at denne tyndvæggede bunker af ukendt type har været brugt til ammunition. Den er bygget ind i siden af en klit, velbevaret og åben. Der er ikke tilladt at gå ind til bunkeren i den private skov.


Den tyndvæggede ammunitionsbunker.

5. Barakker
Der lå 2 barakker på østsiden af stagebjerg lige nedenfor bakken.
Den ene lå i retning nord-syd og blev brugt som kantine mm (6).
Den anden var en beboelsesbarak, sandsynligvis til 40 mand. Den var placeret øst-vest 2 - 3 meter fra kantinebarakken (6).
Desuden lå der en ganske lille vagtbarak på Stagebjerg til 1 eller 2 mand.


Taget ses af kantinebarakken under radartårnet. Til højre den lille barak på
Stagebjerg. 1945.


Pladsen nedenfor Stagebjerg hvor kantine- og beboelsesbarakkerne lå.
Til venstre ses skrænten op mod Stagebjerg.
Billedet er taget mod nord i 2004.

6. Trætårn
Det vides ikke hvad trætårnet har været benyttet til under krigen.
Det blev efter krigen brugt af den danske kystvagt (6), og det blev fjernet omkring den 25. juli 1945 (10).
Der er ikke synlige spor af tårnet i dag.
Der lå en lille barak i tilknytning til tårnet (6).


Trætårnet ses lidt til højre for
midten af billedet. 1945.
 

7. Løbegrav
Løbegraven strækker sig på den mindre bakketop mellem trætårnet i syd (nr. 6) og tobrukbunkeren i nord (nr. 3).
Den er fint bevaret.


Løbegraven set mod syd. 2004.
 

8. Lyskaster med barak
Lyskasteren var placeret sydøst for de øvrige anlæg på vestsiden af Stagebjergvej. Lyskasteren var en lille udgave med en diameter på 60 cm.
Der hørte en mindre barak til lyskasteren. Den var beregnet til 3 - 4 mand (6).
Det er uklart præcis hvor lyskaster og barak har ligget men i området er der tydelige udgravninger.

     
Barakplacering sydvest for                 Mulig lyskasterplacering i klittop
Stagebjergvej. 4 x 10 m. 2007.           på østsiden af klitterne nordvest
                                                    for Vråbyvej. Udgraningen er ca. 5
                                                    x 7 m med en indgangsåbning mod
                                                    syd. 2007.
 

A. 2,5 cm pak i feltmæssig opstilling
Der er mindre betonrester i en lille klittop lidt nord for ammunitionsbunkeren (nr 4). Det formodes at det drejer sig om fundamentet til den feltmæssigt opstillede 2,5 cm kanon (pak - panzerabwehrkanon).


Mulige rester af fundament til en 2,5 cm. panserværnskanon. 2007.


B. Skydestilling med lille løbegrav
Lige øst for fundamentet til 2,5 cm pak (A) ovenfor ligger en lille maskingeværstilling der er udgravet i en klittop med en stump løbegrav mod nord.


Skydestillingen set nede fra løbegraven. 2007.


C. Bilskjul?
Ca. 30 meter øst for beboelsesbarakken ses en udgravning på ca. 4 x 4 m i klitkanten ud mod marken mod øst. Det kan ligne et bilskjul.


Muligvis et bilskjul i klitkanten øst for Stagebjerg. 2007.


D. Mast
På et foto taget fra syd i 1945 ses tilsyneladende en mast østligt i stillingen.


En mast ses til højre i billedet. 1945.


Kilder

1.   Kort med stillingsangivelser, sandsynligvis fra 1946 lavet af tyskere i forbindelse med rydning af stillingerne
2.   Presseklip
3.   Peter Tappe, Århus, mundtlige oplysninger, 1993
4.   Jürgen Friese (2003): Der Atlantikwall auf Rømø
5.   Brev fra klitassistenten til Klitinspektoratet. Dateret d. 24.08.1943
6.   Walter Thye, Tinglev, mundtlige oplysninger, via M. S. Hansen, Sønderborg, 1990
7.   Bent Bleeg, Rømø. Mundtlige oplysninger. 1997
8.   Skovløber Per Petersen, Rømø,  mundtlige oplysninger, 1999
9.   Brev fra Forsvarets bygningstjeneste til Overklitfogeden. 23.02.1968
10. Dagbog fra Rømø

 

Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk