Militære stillinger på Rømø

Forhistorie
Danmark blev besat af Tyskland i april 1940, og besættelsen varede til maj 1945.
I slutningen af 1941 besluttede den tyske værnemagt at opføre en "Neuen Westwall" (Atlantvold) som forsvar mod en eventuel allieret invasion på de vestvendte kyster.
Langs den jyske vestkyst blev der bygget mere end 7000 bunkers, de fleste i perioden fra 1943 til krigen sluttede.

Rømø
Havet omkring Rømø er meget lavvandet, og under krigen var der endnu ingen dæmning til fastlandet. En allieret invasion ville være besværlig på Rømø, og tyskerne udbyggede derfor kun forsvaret sparsomt på Rømø. I alt blev der opført ca. 52 bunkers på øen.
Det var til gengæld vigtigt for tyskerne at kunne fastlægge allierede luftangreb så tidligt som muligt, for at kunne afværge dem. Der blev derfor fra 1942 til krigens slutning opført den ene stadig mere effektive radar efter den anden på Rømø. Da krigen sluttede, fandtes der mindst 8 forskellige radarmaster på øen med navne som Søelefant, Mammut og Freya.
Radaranlæggene på Rømø udgjorde ved krigens slutning den største og mest avancerede radarstilling i Danmark. 


Transformer, Søelefant- og
Mammut radarer i Robbe Nord
stillingen. Maj 1945.
Lidt af Vesterhavsvej ses til
venstre i billedet. Der hvor
transformerstationenen lå i
Tvismark Plantage er der i dag
en parkeringsplads.


Anlæggenes funktion

De almindelige bunkers på Rømø blev bygget og indrettet til brug med opvarmning, elektrisk lys, friskluftsforsyning, køjer m.m. De blev brugt fra 1943 - 1945.
De blev normalt opført som permanente bunkers af 2 eller 3 meter tykke mure eller som feltmæssige bunkers med vægge på under ½ meters tykkelse. De permanente bunkers havde som oftest 2 indgange eller en indgang og en nødudgang.
Materialer blev kørt frem til flere af bunkerne med tipvognstog, og mange af bunkerne blev forbundet med ca. 1 meter dybe åbne løbegrave.


Løbegrav op til en bunker i
Robbe Nord stillingen.

Radaranlæggene med de tilhørende bunkers blev benyttet flittigt til sporing af fjendtlige fly og styring af tyske modangribende fly.
Det tyske kanonluftværn skulle være tilbageholdende med at skyde efter allierede overflyvende fly for ikke at afsløre de vigtige radaranlæg.
Den mest usædvanlige radar på Rømø var Søelefanten.
Den var det eneste eksemplar af sin type der kom i brug under 2.verdenskrig. Den blev blandt andet brugt til at stedfæste nedslagene af V-2 bomberne i England. Nedslagene kunne sideværts beregnes indenfor 1 km.
Søelefanten bestod af to ca. 100 m høje master hvor imellem antennesystemet var hejset op.
Søelefanten var placeret ved siden af en Mammutradar på taget af Sønderjyllands største bunker i Robbe Nord stillingen.  


Militære stillinger


Kort med de 10 største stillinger på Rømø.

Anlæggene efter krigen

Efter krigen afholdt de allierede en stor øvelse kaldet "Post Mortem" hvor de afprøvede tyskernes militære radaranlæg.
Derefter fjernede de allierede de tekniske installationer. Så kom det danske militær og tog hvad de kunne bruge, og til sidst blev jerndøre, ledninger m.m. hentet af skrothandlere. Tønder Amt sørgede for at bunkerne på Rømø blev lukket og indgangene dækket med sand.
I dag holder Lindet statsskovdistrikt så vidt muligt bunkerne lukkede for at undgå graffitti, tilsvining, båltænding m.m. 


Registrering / genåbning

Skov- og Naturstyrelsen har fra 1988 til starten af 1990´erne forestået en registrering af befæstningsbyggeri i Danmark fra 1858 til 1945.
Adskillige af bunkerne er i forbindelse med registreringen blevet åbnet og atter lukket for at blive typebestemt.


Mammutbunkeren åbnes første gang efter krigen
med gravemaskine den 16. august 1991.
Michael Svejgaard og Mogens Scott Hansen
(†)
registrerer for Skov- og Naturstyrelsen.
En af de to betonplatforme hvor der stod spil
på måles op. Spillene blev brugt til at hejse
den store antenne op i Søelefantens ca 100
meter høje master.


Bunkervandringer

Nogle af bunkerne kan besøges indvendigt, men normalt kun på arrangerede bunkervandringer lavet af Tønnisgård Naturcenter (Havnebyvej 30, 6792 Rømø, telefon 74 75 52 57). 
Vil du ud på egen hånd kan det anbefales at se nærmere på Robbe Nord stillingen hvor Mammutbunkeren og flere spændende bunkers kan ses.


Glemt i Mammutbunkeren på en
bunkervandring ?


Yderligere oplysninger

Oplysninger om anlæggene på Rømø kan bl.a. findes i:
Jürgen Friese: Der Atlantikwall auf Rømø (Kan købes på Tønnisgård Naturcenter på Rømø)
Carsten Petersen: Luftkrig over Danmark, bind 2.
Rudi Rolf: Atlantikwall-Typenheft. (Hollandsk).
Michael Svejgaard: Radaranlæg i Danmark fra 1942 til 1945.

 

Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk