Forhistorie
Danmark blev besat af Tyskland i april 1940, og besættelsen varede til maj
1945.
I slutningen af 1941 besluttede den tyske værnemagt at opføre en "Neuen
Westwall" (Atlantvold) som forsvar mod en eventuel allieret invasion på de
vestvendte kyster.
Langs den jyske vestkyst blev der bygget mere end 7000 bunkers, de fleste
i perioden fra 1943 til krigen sluttede.
Rømø
Havet omkring Rømø er meget lavvandet, og under krigen var der endnu ingen
dæmning til fastlandet. En allieret invasion ville være besværlig på Rømø,
og tyskerne udbyggede derfor kun forsvaret sparsomt på Rømø. I alt blev
der opført ca. 52 bunkers på øen.
Det var til gengæld vigtigt for tyskerne at kunne fastlægge allierede
luftangreb så tidligt som muligt, for at kunne afværge dem. Der blev
derfor fra 1942 til krigens slutning opført den ene stadig mere effektive
radar efter den anden på Rømø. Da krigen sluttede, fandtes der mindst 8
forskellige radarmaster på øen med navne som Søelefant, Mammut og Freya.
Radaranlæggene på Rømø udgjorde ved krigens slutning den største og mest
avancerede radarstilling i Danmark.

Transformer, Søelefant- og
Mammut
radarer i Robbe Nord
stillingen. Maj 1945.
Lidt af Vesterhavsvej ses til
venstre i billedet.
Der hvor
transformerstationenen lå i
Tvismark Plantage er der i dag
en parkeringsplads.
Anlæggenes funktion
De almindelige bunkers på Rømø blev bygget og indrettet til brug med
opvarmning, elektrisk lys, friskluftsforsyning, køjer m.m. De blev brugt
fra 1943 - 1945.
De blev normalt opført som permanente bunkers af 2 eller 3 meter tykke mure
eller som feltmæssige bunkers med vægge på under ½ meters tykkelse. De
permanente bunkers havde
som oftest 2 indgange eller en indgang og en nødudgang.
Materialer blev kørt frem til flere af bunkerne med tipvognstog, og mange
af bunkerne blev forbundet med ca. 1 meter dybe åbne løbegrave.

Løbegrav op til en bunker i
Robbe Nord
stillingen.
Radaranlæggene med de tilhørende bunkers blev benyttet flittigt til
sporing af fjendtlige fly og styring af tyske modangribende fly.
Det tyske kanonluftværn skulle være tilbageholdende med at skyde efter
allierede overflyvende fly for ikke at afsløre de vigtige radaranlæg.
Den mest usædvanlige radar på Rømø var Søelefanten.
Den var det eneste eksemplar af sin type der kom i brug under
2.verdenskrig. Den blev blandt andet brugt til at stedfæste nedslagene af
V-2 bomberne i England. Nedslagene kunne sideværts beregnes indenfor 1 km.
Søelefanten bestod af to ca. 100 m høje master hvor imellem
antennesystemet var hejset op.
Søelefanten var placeret ved siden af en Mammutradar på taget af
Sønderjyllands største bunker i Robbe Nord stillingen.
Militære stillinger

Kort med de 10 største stillinger på
Rømø.
Anlæggene efter krigen
Efter krigen afholdt de allierede en stor øvelse kaldet "Post Mortem" hvor
de afprøvede tyskernes militære radaranlæg.
Derefter fjernede de allierede de tekniske installationer. Så kom det
danske militær og tog hvad de kunne bruge, og til sidst blev jerndøre,
ledninger m.m. hentet af skrothandlere. Tønder Amt sørgede for at bunkerne
på Rømø blev lukket og indgangene dækket med sand.
I dag holder Lindet statsskovdistrikt så vidt muligt bunkerne lukkede for
at undgå graffitti, tilsvining, båltænding m.m.
Registrering / genåbning
Skov- og Naturstyrelsen har fra 1988 til starten af 1990´erne forestået en
registrering af befæstningsbyggeri i Danmark fra 1858 til 1945.
Adskillige af bunkerne er i forbindelse med registreringen blevet åbnet og
atter lukket for at blive typebestemt.

Mammutbunkeren åbnes første gang efter
krigen
med gravemaskine den 16. august 1991.
Michael Svejgaard og Mogens Scott Hansen
(†)
registrerer for Skov- og Naturstyrelsen.
En af de to betonplatforme hvor der stod spil
på måles op. Spillene blev brugt til at hejse
den store antenne op i Søelefantens ca 100
meter høje master.
Bunkervandringer
Nogle af bunkerne kan besøges indvendigt, men normalt kun på arrangerede
bunkervandringer lavet af Tønnisgård Naturcenter (Havnebyvej 30, 6792
Rømø, telefon 74 75 52 57).
Vil du ud på egen hånd kan det anbefales at se nærmere på Robbe Nord
stillingen hvor Mammutbunkeren og flere spændende bunkers kan ses.

Glemt i Mammutbunkeren på en
bunkervandring ?
Yderligere oplysninger
Oplysninger om anlæggene på Rømø kan bl.a. findes i:
Jürgen Friese: Der Atlantikwall auf Rømø (Kan købes på Tønnisgård
Naturcenter på Rømø)
Carsten Petersen: Luftkrig over Danmark, bind 2.
Rudi Rolf: Atlantikwall-Typenheft. (Hollandsk).
Michael Svejgaard: Radaranlæg i Danmark fra 1942 til 1945.
|