|
Rinkenæshus -
Rinkenæs Forsamlingshus
Under 2. verdenskrig beslaglagde den tyske værnemagt i to omgange
Rinkenæshus også benævnt Rinkenæs Forsamlingshus (Sejrsvej 41-43).
Først blev forsamlingshuset beslaglagt fra den 1. december 1943 til den
9. februar 1944. Der blev udfærdiget en lejekontrakt med bestyrelsen for
forsamlingshuset, som blev godkendt af Amtmand og kammerherre Kresten
Refslund Thomsen, Aabenraa-Sønderborg Amt (16).
Heri blev det angivet at de internerede forsyningstropper havde Feldpost
nr. 37.907, hvilket er det samme som "Schwerer Fahrschwadron
Infanterie-Division Nachschub, Trupp 361" (18).
I I anden
omgang var det den store sal og det såkaldte lærerværelse, som
blev beslaglagt fra den 26. december 1944 til den 12. januar 1945 (16).
Det drejede sig om en styrke på ca. 100 SS-pionerer, som havde medbragt
ca. 20 motorkøretøjer og ca. 30 pontoner uden "Specialvogne til
Transport" (17).
Ud over lejen som forsamlingshusets bestyrelse modtog jfr. kontrakten
med værnemagten, ansøgte man Udvalget for Indkvarteringserstatning om
vederlag for skader på bygningen samt penge til jævning, pløjning og
omsåning af sportspladsen, der var kørt i stykker af tyske militære
motorkøretøjer. Men, da bestyrelsen havde modtaget en større leje end
omkostningerne til udbedring af skaderne, blev anmodningen afvist af
udvalget (16).
Rinkenæshus set hen over arealet, hvor barakkerne lå. 1959 (19).
|
Svend Gram,
der boede i Stranderød under krigen, fortæller følgende:
"Da
jeg sammen med min familie var til julegudstjeneste i Rinkenæs
Korskirke (julen 1944), var der megen motorlarm fra landevejen. Da
vi skulle hjem, så vi tyske soldater blive indkvarteret i
Rinkenæshus. Soldaterne kom mig bekendt fra Norge og Finland - de
var i hvert fald gode skiløbere" (6). |
Tysk militærlejr
I den sidste del af krigen havde den
tyske værnemagt muligvis indrettet en militærlejr i Rinkenæs på sportspladsen bag
det danske forsamlingshus Rinkenæshus. Lejren bestod af nogle
røde barakker. På fotoet nedenfor fra august 1945 kan man skelne ca. 4 - 6 barakker,
mens barakkerne ikke findes på Luftwaffes fotografering af Danmark i
1944.
Det er uklart hvilket formål lejren havde, men hvis det var en tysk lejr
kan den have
fungeret som beboelse for tyske soldater der var beskæftiget i området -
bl.a. på lyskasterne ved Rinkenæs (3, 6).
|
Hans Peter Krogh fra Hokkerup
fortæller:
"En dag, da jeg var på hjemvejen til Hokkerup fra skolen i Gråsten,
var tyskerne i gang med at rømme lejren i Rinkenæs. Ved Årsbjerg
kørte en lastvogn med en Sturmboot mod Gråsten. I forbifarten tabte
en soldat sin skråhue. Jeg samlede den op, men turde ikke beholde
den (det var en SS hue) så jeg afleverede den til en soldat ved
Rinkenæshus. Pladsen var da omtrent rømmet. Så vidt jeg husker, så
var der ingen barakker - og jeg mener, at de først blev opført efter
5. maj 45 til grænsebevogtningspersonalet." (9). |
Baraklejren i august 1945. Til
venstre
for lejren ses Sejrsvej med de gamle allétræer
(landevejen mellem Kruså og Gråsten) og til højre Stenvej.
Lige ovenfor og til højre for barakkerne ses Rinkenæs
Skole der på det tidspunkt var nybygget og endnu ikke indviet
(Luftfoto: Royal Airforce / Kort- og Matrikelstyrelsen
02.08.1945. Udsnit af
E51-147).
Tyskerne havde heste opstaldet hos gårdmand Hans Knutz syd for lejren.
Nogle af officererne fra lejren boede i det høje hus på Stenvej (nr. 19) kaldet
Sukkertoppen. Den midterste del af stueetagen i huset var tidligere børnehave men
blev beslaglagt af værnemagten mens husets familie boede i resten af
bygningen. Officererne stillede deres støvler udenfor om aftenen
hvorefter menige fra lejren kom og pudsede dem! (3).
Stenvej 19 - Sukkertoppen den
31.12.2004.
Flygtningelejr
Umiddelbart efter krigens slutning blev baraklejren muligvis brugt til tyske flygtninge.
På et tidspunkt var der inspektion i de Sønderjyske flygtningelejre fra
Arbejds- og Socialministeriet. Jydske Tidende skrev således den 5.
december 1945 - sandsynligvis om denne flygtningelejr eller lejren i den
tyske skole (4):
Lejr for
Den Danske Brigade og det
danske
militær
Hvis ikke barakkerne var opstillet inden befrielsen, så blev de sat op
til Den Danske Brigade fra Sverige i forbindelse med grænsebevogtningen
umiddelbart efter befrielsen. Brigaden rykkede sikkert ind omkring den
7. maj 1945 og ud igen den 10. juli 1945.
Stedet hvor baraklejren lå - i dag
Rinkenæshus Camping. Rinkenæshus ses
til venstre i billedet og Rinkenæs
Skole til højre bag træerne. Fotoet er
taget mod nord-nordøst i 2004.
|
Den Danske Brigade
Den danske Brigade på ca. 2.000 mand blev indsat til
grænsebevogtningsopgaver og afvæbning af tyske soldater umiddelbart
efter besættelsens ophør. Brigaden blev hjemsendt den 10. juli 1945.
Grænsekommandoet
Den 1. juni 1945
genindkaldtes 8.500 mand til hæren og den 18. juli 1945 yderligere
11.000 soldater. En del af dem, ca. 1.200 mand, blev fordelt til
bevogtningsopgaver langs grænsen og afløste således
modstandsbevægelsen og Brigaden.
Mandskabet
blev indkvarteret i
lignende lejre i Kruså, Bov, Frøslev Plantage, St. Jyndevad, Lydersholm,
Sæd og Højer. Desuden blev Tønder Kaserne og Søgårdlejren anvendt.
Hovedkvarter for Grænsekommandoet blev oprettet på Kurhotellet i Kollund
men flyttet til Aabenraa i 1947 (2, 7). |
Søndag den 22. juli
1945 rykkede et kompagni soldater fra den såkaldte grænsekommando ind i
lejren. De kom fra 13. kompagni, 1. batteri og skulle udføre
grænsebevogtningsopgaver (10). I den forbindelse blev lejren udbygget
med flere barakker (3, 6).
V. K. Sørensen var kommandant (1).
I en periode fungerede
Rinkenæs Mejeri som køkken for de danske soldater.
Mejeriet er revet
ned, men lå der, hvor OK-tanken nu ligger (Sejrsvej 56) ca. 200 meter
nordvest for Rinkenæshus (20).
Rinkenæs Mejeri 1952, Sejrsvej 56 (19).
I 1947 blev 14 danske soldater fra lejren dømt for lydighedsnægtelse ved
retten i Gråsten (12).
Danfoss på Als
Da lejren i Rinkenæs blev nedlagt omkring 1948 (3) blev en eller flere
barakker flyttet til Danfoss ved Nordborg (5).
Spejderhytten i Gråsten
En stor barak på ca. 240 m2 fra Rinkenæslejren købte Skt. Georgs Gildet under
Det Danske Spejderkorps i Gråsten. Gildemester Jørgen
Skensved fik kontakt til lejren via en bekendt, militærløjtnant Jens
Peter Juhler. Jørgen Skensved skaffede penge fra sponsorer til at købe
barakken og spejderne i Skt. Georgs Gildet demonterede barakken og
byggede den op igen på adressen Konkel 6 A i Gråsten som spejderhytte for
Gråstenspejderne (13). Hytten står stadig på grunden. Den er senere
blevet pudset og malet. Indvendigt er den oprindelige rumopdeling delvis
bevaret.
Det Danske Spejderkorps spejderhytte på Konkel 6 A i Gråsten.
Oprindelig en barak i Rinkenæslejren. Foto fra 2006.
Hovgaardlejren - Flygtningelejr
Nogle barakker blev sandsynligvis flyttet til en
flygtningelejr ved Buskmosevej i Hovgaard godt 500 meter nord for Rinkenæs
på adressen Buskmosevej 13 (5).
Det drejede sig tilsyneladende om en større boligbarak på ca. 160 m2,
der lå nord-syd, vinkelret på Buskmosevej. For enden af barakken mod syd
stod vandpumpen og her lå en barak til brænde, toilet og
cykler på ca. 50 m2 (14, 15). På østsiden af boligbarakken var
der indkørsel og på vestsiden køkkenhaver (15).
Lille Korea - Husvildebolig
Hovgaardlejren blev senere brugt til boligløse og gik under
betegnelsen "Lille Korea" (5). Beboerne havde i starten af
1950´erne svært ved at enes og da det netop var under Koreakrigen
(1950-53) fik lejren øgenavnet med henvisning til kampene i Korea! (11).
Det fortælles også at barakkerne eventuelt kom fra
Koldingområdet i stedet for fra Rinkenæslejren (11).
Lille Korea som husvildebolig 1948-52, Buskmosevej 13
(19).
Familien Nielsen - 1970-72
Omkring 1971 fungerede boligbarakken stadig som husvildebolig, men den
blev til daglig kaldt for Tyskerbarakken. Ib Nielsen, der boede i
barakken 1970-73 med sine forældre og søskende har fortalt følgende:
Barakken var beklædt med hvide isoleringsplader udvendigt. Mellem
pladerne og de indvendige trævægge var der et isolerende mellemrum på
ca. 10 cm. For at undgå træk blev der stoppet klude ned i sprækkerne
omkring vinduerne. I barakken var der tre ens lejligheder. Hver
lejlighed var under 60 m2 stor (luftfoto). Der var en stue, et
soveværelse, et børneværelse, køkken og en gang samt en kakkelovn i
stuen, hvor der blev fyret med briketter. Gulvene bestod af uhøvlede
brædder bortset fra køkkenerne, der havde betongulv.
Ib boede sammen med sine forældre Astrid og Kaj Nielsen og tre mindre
søskende Per, Flemming og Aase i den midterste lejlighed. Kaj var
fisker. I lejligheden nærmest Buskmosevej boede et ægtepar, hvor manden
var alkoholiker og i den fjerneste lejlighed et ældre ægtepar.
I barakken var der ikke indlagt strøm og belysning klaredes med
stearinlys indtil Kaj fik organiseret strøm fra en lygtepæl i nærheden.
Kaj slog børnene og drak pengene op. Astrid kunne til sidst ikke
overskue at skulle klare livet med fire børn uden penge. Hun hængte sig
den 12. juli 1972. Ib fandt hende.
Derefter blev alle fire børn anbragt på børnehjem og Gråsten Kommune
fjernede familiens ejendele. (15)
Sporene slettes
Lille Korea blev nedlagt omkring 1975 (11), barakkerne fjernet og
markstykket dyrket op igen som før 1948. Et enkelt minde er dog bevaret.
Husnummeret er aldrig nedlagt. På Kraks hjemmeside er adressen
Buskmosevej 13 stadig markeret, hvor barakkerne lå.
Kilder
1. Ulla Brusch (2000): Barn i 40´ernes Gråsten. I: Årsskrift 2000,
udgivet af Historisk Forening for Gråsten by og
egn.
2. Jens Jensen (1981): Det danske Gendarmerikorps
3. Willy Hinrichsen, hans storesøster Elly Jacobsen samt hustru Else, boede i og ved Rinkenæs under krigen;
Rinkenæs (2004-05): Mundtlige oplysninger
4. Jydske Tidende, 05.12.1945
5. Lauritz Rosenlund, boede i Bækken under krigen; Egernsund (2005): Mundtlige oplysninger
6. Svend Gram, boede i Stranderød under krigen; Padborg (2005): Mundtlige og skriftlige oplysninger
7. Politikens forlag (1946 og 1947): Hvem Hvad Hvor, via kilde nr. 8
8. Aage Lysborg Christensen, Otterup (2005): Mundtlige og skriftlige oplysninger samt heftet: Erindringer fra
besættelsen i
Rinkenæs
9. Hans Peter Krogh, Aabenraa (2005): Mundtlige og
skriftlige oplysninger
10. Jydske Tidende 26.07.1945
11. Hans Munk Hansen (2005): Mundtlige oplysninger
12. Æ Rummelpot`, 1947
13. Jørgen Skensved, Gråsten (2007): Mundtlige oplysninger
14. Luftfoto 1954
15. Ib Olsen (oprindelig Ib Nielsen), Nuuk, Grønland (2017): Mundtlige
oplysninger
16.
Aabenraa-Sønderborg Amt, erstatningssager 1945, pakke 432 (gl. nr.). I:
Landsarkivet for Sønderjylland
17. Stockholmarkivet: Pakke XXa, lokalrapporter. I: Rigsarkivet
18. Kannapin (1980): Die Deutsche Feldostübersicht 1939-1945
19.
Hjemmeside: Danmark Set Fra Luften
20.
Kai Brinch (2017): Historien der ikke skulle fortælles
|
