Militærlejr i Rinkenæs

Det er usikkert om denne lejr startede som tysk militær lejr og om den senere husede flygtninge. Muligvis blev den først bygget umiddelbart efter krigen til Den Danske Brigade fra Sverige (8).

Tysk militærlejr
I den sidste del af krigen havde den tyske værnemagt muligvis indrettet en militærlejr i Rinkenæs på sportspladsen bag det danske forsamlingshus Rinkenæshus. Lejren bestod af nogle røde barakker. På fotoet nedenfor fra august 1945 kan man skelne ca. 4 - 6 barakker.
Det er uklart hvilket formål lejren havde, men hvis det var en tysk lejr har den sandsynligvis fungeret som beboelse for tyske soldater der var beskæftiget i området - bl.a. på lyskasterne ved Rinkenæs (3, 6).

Svend Gram, der boede i Stranderød under krigen, fortæller følgende:
"
Da jeg sammen med min familie var til julegudstjeneste i Rinkenæs Korskirke (julen 1944), var der megen motorlarm fra landevejen. Da vi skulle hjem, så vi tyske soldater blive indkvarteret i Rinkenæshus. Soldaterne kom mig bekendt fra Norge og Finland - de var i hvert fald gode skiløbere".
Svend Gram tilføjede at tyske soldater blev indkvarteret i Rinkenæs Overkro før julen 1944 (6).
 

Hans Peter Krogh fra Hokkerup fortæller:
"En dag, da jeg var på hjemvejen til Hokkerup fra skolen i Gråsten, var tyskerne i gang med at rømme lejren i Rinkenæs. Ved Årsbjerg kørte en lastvogn med en Sturmboot mod Gråsten. I forbifarten tabte en soldat sin skråhue. Jeg samlede den op, men turde ikke beholde den (det var en SS hue) så jeg afleverede den til en soldat ved Rinkenæshus. Pladsen var da omtrent rømmet. Så vidt jeg husker, så var der ingen barakker - og jeg mener, at de først blev opført efter 5. maj 45 til grænsebevogtningspersonalet." (9).


Baraklejren i august 1945. Til venstre
for lejren ses Sejrsvej  med de gamle allétræer
(landevejen mellem Kruså og Gråsten) og til højre Stenvej.
Lige ovenfor og til højre for barakkerne ses Rinkenæs
Skole der er nybygget og endnu ikke indviet

(Luftfoto: Royal Airforce / Kort- og Matrikelstyrelsen 02.08.1945. Udsnit af E51-147).

Tyskerne havde heste opstaldet hos gårdmand Hans Knutz syd for lejren.
Nogle af officererne fra lejren boede i det høje hus på Stenvej (nr. 19) kaldet Sukkertoppen. Den midterste del af stueetagen i huset var tidligere børnehave men blev beslaglagt af værnemagten mens husets familie boede i resten af bygningen. Officererne stillede deres støvler udenfor om aftenen hvorefter menige fra lejren kom og pudsede dem! (3).


Stenvej 19 - Sukkertoppen den 31.12.2004.

Flygtningelejr
Umiddelbart efter krigens slutning blev baraklejren muligvis brugt til tyske flygtninge.
På et tidspunkt var der inspektion i de Sønderjyske flygtningelejre fra Arbejds- og Socialministeriet. Jydske Tidende skrev således den 5. december 1945 - sandsynligvis om denne flygtningelejr eller lejren i den tyske skole (4):

Lejr for Den Danske Brigade og det danske militær
Hvis ikke barakkerne var opstillet inden befrielsen, så blev de sat op til Den Danske Brigade fra Sverige i forbindelse med grænsebevogtningen umiddelbart efter befrielsen. Brigaden rykkede sikkert ind omkring den 7. maj 1945 og ud igen den 10. juli 1945.

Den Danske Brigade
Den danske Brigade på ca. 2.000 mand blev indsat til grænsebevogtningsopgaver og afvæbning af tyske soldater umiddelbart efter besættelsens ophør. Brigaden blev hjemsendt den 10. juli 1945.

Grænsekommandoet
Den 1. juni 1945 genindkaldtes 8.500 mand til hæren og den 18. juli 1945 yderligere 11.000 soldater. En del af dem, ca. 1.200 mand, blev fordelt til bevogtningsopgaver langs grænsen og afløste således modstandsbevægelsen og Brigaden.
Mandskabet blev indkvarteret i lignende lejre i Kruså, Bov, Frøslev Plantage, St. Jyndevad, Lydersholm, Sæd og Højer. Desuden blev Tønder Kaserne og Søgårdlejren anvendt.
Hovedkvarter for Grænsekommandoet blev oprettet på Kurhotellet i Kollund men flyttet til Aabenraa i 1947 (2, 7). 

Søndag den 22. juli 1945 rykkede et kompagni soldater fra den såkaldte grænsekommando ind i lejren. De kom fra 13. kompagni, 1. batteri og skulle udføre grænsebevogtningsopgaver (10). I den forbindelse blev lejren udbygget med flere barakker (3, 6). V. K. Sørensen var kommandant (1).


Stedet hvor baraklejren lå - i dag Rinkenæshus Camping. Rinkenæshus ses til venstre i billedet og Rinkenæs Skole til højre bag træerne. Fotoet er taget mod nord-nordøst i 2004.

I 1947 blev 14 danske soldater fra lejren dømt for lydighedsnægtelse ved retten i Gråsten (12).

Lejren nedlægges
Da lejren blev nedlagt omkring 1948 (3) kom nogle mindre barakker sandsynligvis til en flygtningelejr der lå ved Hovgaard ca. 1 km nord for Rinkenæs (5). Hovgaardlejren blev senere brugt til boligløse og gik under betegnelsen "Lille Korea" (5). Beboerne havde i starten af 1950´erne svært ved at enes og da det netop var under Koreakrigen (1950-53) fik lejren øgenavnet med henvisning til kampene i Korea! (11). Flere af barakkerne i Lille Korea skulle i øvrigt være kommet fra Koldingområdet og lejren blev nedlagt omkring 1975 (11).
En eller flere barakker fra Rinkenæslejren blev flyttet til Danfoss ved Nordborg (5).
En stor barak i lejren købte Skt. Georgs Gildet under Det Danske Spejderkorps i Gråsten i 1949-1950. Gildemester Jørgen Skensved fik kontakt til lejren via en bekendt, militærløjtnant Jens Peter Juhler. Jørgen Skensved skaffede penge fra sponsorer til at købe barakken og spejderne i Skt. Georgs Gildet demonterede barakken og byggede den op igen på Konkel 6 A i Gråsten som spejderhytte for Gråstenspejderne (13). Hytten står stadig på grunden. Den er senere blevet pudset og malet. Indvendigt er den oprindelige rumopdeling delvis bevaret.


Det Danske Spejderkorps spejderhytte på Konkel 6 A i Gråsten. Oprindelig en barak i Rinkenæslejren. Foto fra 2006.

Link til Gråstenspejdernes hjemmeside med foto af barakken i 1949 eller 1950 - Se billede nr. (31) 32


Kilder
1.  Ulla Brusch (2000): Barn i 40´ernes Gråsten. I: Årsskrift 2000, udgivet af Historisk Forening for Gråsten by og
     egn.
2.  Jens Jensen (1981): Det danske Gendarmerikorps
3.  Willy Hinrichsen, hans storesøster Elly Jacobsen samt hustru Else, boede i og ved Rinkenæs under krigen;
     Rinkenæs (2004-05): Mundtlige oplysninger
4.  Jydske Tidende, 05.12.1945
5.  Lauritz Rosenlund, boede i Bækken under krigen; Egernsund (2005): Mundtlige oplysninger
6.  Svend Gram, boede i Stranderød under krigen; Padborg (2005): Mundtlige og skriftlige oplysninger
7.  Politikens forlag (1946 og 1947): Hvem Hvad Hvor, via kilde nr. 8
8.  Aage Lysborg Christensen, Otterup (2005): Mundtlige og skriftlige oplysninger samt heftet: Erindringer fra
     besættelsen i Rinkenæs
9.  Hans Peter Krogh, Aabenraa (2005): Mundtlige og skriftlige oplysninger
10. Jydske Tidende 26.07.1945
11. Hans Munk Hansen (2005): Mundtlige oplysninger
12. Æ Rummelpot`, 1947
13. Jørgen Skensved, Gråsten (2007): Mundtlige oplysninger


 

Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk