Rinkenæshus / Rinkenæs Forsamlingshus og militærlejr i Rinkenæs

Rinkenæshus - Rinkenæs Forsamlingshus
Under 2. verdenskrig beslaglagde den tyske værnemagt i to omgange Rinkenæshus også benævnt Rinkenæs Forsamlingshus.
Først blev forsamlingshuset beslaglagt fra den 1. december 1943 til den 9. februar 1944. Der blev udfærdiget en lejekontrakt med bestyrelsen for forsamlingshuset, som blev godkendt af Amtmand og kammerherre Kresten Refslund Thomsen, Aabenraa-Sønderborg Amt (16). Heri blev det angivet at de internerede forsyningstropper havde Feldpost nr. 37.907, hvilket er det samme som "Schwerer Fahrschwadron Infanterie-Division Nachschub, Trupp 361" (18).
I anden omgang var det den store sal og det såkaldte lærerværelse, som blev beslaglagt fra den 26. december 1944 til den 12. januar 1945 (16). Det drejede sig om en styrke på ca. 100 SS-pionerer, som havde medbragt ca. 20 motorkøretøjer og ca. 30 pontoner uden "Specialvogne til Transport" (17).
Ud over lejen som forsamlingshusets bestyrelse modtog jfr. kontrakten med værnemagten, ansøgte man Udvalget for Indkvarteringserstatning om vederlag for skader på bygningen samt penge til jævning, pløjning og omsåning af sportspladsen, der var kørt i stykker af tyske militære motorkøretøjer. Men, da bestyrelsen havde modtaget en større leje end omkostningerne til udbedring af skaderne, blev anmodningen afvist af udvalget (16).

Svend Gram, der boede i Stranderød under krigen, fortæller følgende:
"
Da jeg sammen med min familie var til julegudstjeneste i Rinkenæs Korskirke (julen 1944), var der megen motorlarm fra landevejen. Da vi skulle hjem, så vi tyske soldater blive indkvarteret i Rinkenæshus. Soldaterne kom mig bekendt fra Norge og Finland - de var i hvert fald gode skiløbere" (6).

Tysk militærlejr
I den sidste del af krigen havde den tyske værnemagt muligvis indrettet en militærlejr i Rinkenæs på sportspladsen bag det danske forsamlingshus Rinkenæshus. Lejren bestod af nogle røde barakker. På fotoet nedenfor fra august 1945 kan man skelne ca. 4 - 6 barakker, mens barakkerne ikke findes på Luftwaffes fotografering af Danmark i 1944.
Det er uklart hvilket formål lejren havde, men hvis det var en tysk lejr kan den have fungeret som beboelse for tyske soldater der var beskæftiget i området - bl.a. på lyskasterne ved Rinkenæs (3, 6).

Hans Peter Krogh fra Hokkerup fortæller:
"En dag, da jeg var på hjemvejen til Hokkerup fra skolen i Gråsten, var tyskerne i gang med at rømme lejren i Rinkenæs. Ved Årsbjerg kørte en lastvogn med en Sturmboot mod Gråsten. I forbifarten tabte en soldat sin skråhue. Jeg samlede den op, men turde ikke beholde den (det var en SS hue) så jeg afleverede den til en soldat ved Rinkenæshus. Pladsen var da omtrent rømmet. Så vidt jeg husker, så var der ingen barakker - og jeg mener, at de først blev opført efter 5. maj 45 til grænsebevogtningspersonalet." (9).


Baraklejren i august 1945. Til venstre
for lejren ses Sejrsvej  med de gamle allétræer
(landevejen mellem Kruså og Gråsten) og til højre Stenvej.
Lige ovenfor og til højre for barakkerne ses Rinkenæs
Skole der på det tidspunkt var nybygget og endnu ikke indviet

(Luftfoto: Royal Airforce / Kort- og Matrikelstyrelsen 02.08.1945. Udsnit af E51-147).

Tyskerne havde heste opstaldet hos gårdmand Hans Knutz syd for lejren.
Nogle af officererne fra lejren boede i det høje hus på Stenvej (nr. 19) kaldet Sukkertoppen. Den midterste del af stueetagen i huset var tidligere børnehave men blev beslaglagt af værnemagten mens husets familie boede i resten af bygningen. Officererne stillede deres støvler udenfor om aftenen hvorefter menige fra lejren kom og pudsede dem! (3).


Stenvej 19 - Sukkertoppen den 31.12.2004.

Flygtningelejr
Umiddelbart efter krigens slutning blev baraklejren muligvis brugt til tyske flygtninge.
På et tidspunkt var der inspektion i de Sønderjyske flygtningelejre fra Arbejds- og Socialministeriet. Jydske Tidende skrev således den 5. december 1945 - sandsynligvis om denne flygtningelejr eller lejren i den tyske skole (4):

Lejr for Den Danske Brigade og det danske militær
Hvis ikke barakkerne var opstillet inden befrielsen, så blev de sat op til Den Danske Brigade fra Sverige i forbindelse med grænsebevogtningen umiddelbart efter befrielsen. Brigaden rykkede sikkert ind omkring den 7. maj 1945 og ud igen den 10. juli 1945.

Den Danske Brigade
Den danske Brigade på ca. 2.000 mand blev indsat til grænsebevogtningsopgaver og afvæbning af tyske soldater umiddelbart efter besættelsens ophør. Brigaden blev hjemsendt den 10. juli 1945.

Grænsekommandoet
Den 1. juni 1945 genindkaldtes 8.500 mand til hæren og den 18. juli 1945 yderligere 11.000 soldater. En del af dem, ca. 1.200 mand, blev fordelt til bevogtningsopgaver langs grænsen og afløste således modstandsbevægelsen og Brigaden.
Mandskabet blev indkvarteret i lignende lejre i Kruså, Bov, Frøslev Plantage, St. Jyndevad, Lydersholm, Sæd og Højer. Desuden blev Tønder Kaserne og Søgårdlejren anvendt.
Hovedkvarter for Grænsekommandoet blev oprettet på Kurhotellet i Kollund men flyttet til Aabenraa i 1947 (2, 7). 

Søndag den 22. juli 1945 rykkede et kompagni soldater fra den såkaldte grænsekommando ind i lejren. De kom fra 13. kompagni, 1. batteri og skulle udføre grænsebevogtningsopgaver (10). I den forbindelse blev lejren udbygget med flere barakker (3, 6). V. K. Sørensen var kommandant (1).


Stedet hvor baraklejren lå - i dag Rinkenæshus Camping. Rinkenæshus ses til venstre i billedet og Rinkenæs Skole til højre bag træerne. Fotoet er taget mod nord-nordøst i 2004.

I 1947 blev 14 danske soldater fra lejren dømt for lydighedsnægtelse ved retten i Gråsten (12).

Danfoss på Als
Da lejren i Rinkenæs blev nedlagt omkring 1948 (3) blev en eller flere barakker flyttet til Danfoss ved Nordborg (5).

Spejderhytten i Gråsten
En stor barak på ca. 240 m2 fra Rinkenæslejren købte Skt. Georgs Gildet under Det Danske Spejderkorps i Gråsten. Gildemester Jørgen Skensved fik kontakt til lejren via en bekendt, militærløjtnant Jens Peter Juhler. Jørgen Skensved skaffede penge fra sponsorer til at købe barakken og spejderne i Skt. Georgs Gildet demonterede barakken og byggede den op igen på adressen Konkel 6 A i Gråsten som spejderhytte for Gråstenspejderne (13). Hytten står stadig på grunden. Den er senere blevet pudset og malet. Indvendigt er den oprindelige rumopdeling delvis bevaret.


Det Danske Spejderkorps spejderhytte på Konkel 6 A i Gråsten. Oprindelig en barak i Rinkenæslejren. Foto fra 2006.


Hovgaardlejren - Flygtningelejr
Nogle barakker blev sandsynligvis flyttet til en flygtningelejr ved Buskmosevej i Hovgaard godt 500 meter nord for Rinkenæs (5). Det drejede sig tilsyneladende om en større boligbarak på ca. 160 m2, der lå nord-syd, vinkelret på Buskmosevej. For enden af barakken mod syd stod vandpumpen og her lå også tre små barakker til brænde, toilet og cykler på tilsammen ca. 50 m2 (14, 15). På østsiden af boligbarakken var der indkørsel og på vestsiden køkkenhaver (15).

Lille Korea - Husvildebolig
Hovgaardlejren blev senere brugt til boligløse og gik under betegnelsen "Lille Korea" (5). Beboerne havde i starten af 1950´erne svært ved at enes og da det netop var under Koreakrigen (1950-53) fik lejren øgenavnet med henvisning til kampene i Korea! (11).
Det fortælles også at barakkerne eventuelt kom fra Koldingområdet i stedet for fra Rinkenæslejren (11).

Familien Nielsen - 1970-72
Omkring 1971 fungerede boligbarakken stadig som husvildebolig, men den blev til daglig kaldt for Tyskerbarakken. Ib Nielsen, der boede i barakken 1970-73 med sine forældre og søskende har fortalt følgende:
Barakken var beklædt med hvide isoleringsplader udvendigt. Mellem pladerne og de indvendige trævægge var der et isolerende mellemrum på ca. 10 cm. For at undgå træk blev der stoppet klude ned i sprækkerne omkring vinduerne. I barakken var der tre ens lejligheder. Hver lejlighed var under 60 m2 stor (luftfoto). Der var en stue, et soveværelse, et børneværelse, køkken og en gang samt en kakkelovn i stuen, hvor der blev fyret med briketter. Gulvene bestod af uhøvlede brædder bortset fra køkkenerne, der havde betongulv.

Ib boede sammen med sine forældre Astrid og Kaj Nielsen og tre mindre søskende Per, Flemming og Aase i den midterste lejlighed. Kaj var fisker. I lejligheden nærmest Buskmosevej boede et ægtepar, hvor manden var alkoholiker og i den fjerneste lejlighed et ældre ægtepar.
I barakken var der ikke indlagt strøm og belysning klaredes med stearinlys indtil Kaj fik organiseret strøm fra en lygtepæl i nærheden.
Kaj slog børnene og drak pengene op. Astrid kunne til sidst ikke overskue at skulle klare livet med fire børn uden penge. Hun hængte sig den 12. juli 1972. Ib fandt hende.
Derefter blev alle fire børn anbragt på børnehjem og Gråsten Kommune fjernede familiens ejendele. (15)

Sporene slettes
Lille Korea blev nedlagt omkring 1975 (11), barakkerne fjernet og markstykket dyrket op igen som før 1948. Et enkelt minde er dog bevaret. Husnummeret er aldrig nedlagt. På Kraks hjemmeside er adressen Buskmosevej 13 stadig markeret, hvor barakkerne lå.



Kilder
1.  Ulla Brusch (2000): Barn i 40´ernes Gråsten. I: Årsskrift 2000, udgivet af Historisk Forening for Gråsten by og
     egn.
2.  Jens Jensen (1981): Det danske Gendarmerikorps
3.  Willy Hinrichsen, hans storesøster Elly Jacobsen samt hustru Else, boede i og ved Rinkenæs under krigen;
     Rinkenæs (2004-05): Mundtlige oplysninger
4.  Jydske Tidende, 05.12.1945
5.  Lauritz Rosenlund, boede i Bækken under krigen; Egernsund (2005): Mundtlige oplysninger
6.  Svend Gram, boede i Stranderød under krigen; Padborg (2005): Mundtlige og skriftlige oplysninger
7.  Politikens forlag (1946 og 1947): Hvem Hvad Hvor, via kilde nr. 8
8.  Aage Lysborg Christensen, Otterup (2005): Mundtlige og skriftlige oplysninger samt heftet: Erindringer fra
     besættelsen i Rinkenæs
9.  Hans Peter Krogh, Aabenraa (2005): Mundtlige og skriftlige oplysninger
10. Jydske Tidende 26.07.1945
11. Hans Munk Hansen (2005): Mundtlige oplysninger
12. Æ Rummelpot`, 1947
13. Jørgen Skensved, Gråsten (2007): Mundtlige oplysninger
14. Luftfoto 1954
15. Ib Olsen (oprindelig Ib Nielsen), Nuuk, Grønland (2017): Mundtlige oplysninger
16.
Aabenraa-Sønderborg Amt, erstatningssager 1945, pakke 432 (gl. nr.). I: Landsarkivet for Sønderjylland
17. Stockholmarkivet: Pakke XXa, lokalrapporter. I: Rigsarkivet
18. Kannapin (1980): Die Deutsche Feldostübersicht 1939-1945


 

Forside

Martin Reimers ©2018                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk