Luftmeldepost, Nordborg Fyr
Fluwa Kolding 9


Indledning

Luftwaffe oprettede en luftmeldepost (Flugwache - FluWa) på Nordborg Fyr også kaldet Augustenhof Fyr umiddelbart efter besættelsen (6). Luftmeldeposten var underlagt hoved-luftmeldeposten (FluKo) i Kolding (1) og stillingen på Nordborg Fyr blev i 1943 kaldt for Fluwa Kolding 9 (2). Den eksisterede til kort før befrielsen (6).


Nordborg Fyr 1946. Luftwaffe-barakken lå på marken lige nedenfor fyret og den blev fjernet få dage før befrielsen (6).


Fluwa - Küwa
I september 1943 foreslog den tyske kommandant i afsnit Sydjylland at luftmeldeposten blev opnormeret til en kystvagt (KûWa) sammen med FluWa Kegnæs ligesom Taksensand Fyrtårn var på det tidspunkt. Han foreslog samtidigt at der blev oprettet kystvagter ved Gl. Pøl Fyr, Tranerodde Fyr og Mommark Fyr (4).


Nordborg Fyr. Postkort. Ca. 1995.


Soldaterne
Fra besættelsen var der 9 menige og en befalingsmand. Det var ældre soldater. Senere blev de udskiftet med yngre militærfolk der var "skarpere" og flere - ca. 15 - 20 mand (6).
Til at begynde med var soldaterne indkvarteret i private hjem. Hos Hans Hansen Møller på gården stik syd for fyret boede der i starten et par soldater der hed Waldemar og Lustfeldt. Waldemar var i det civile liv skomager og Lustfeldt var bager. Lustfeldt hjalp Hans Møllers hustru med at bage (6).

    
Waldemar der var skomager..                                              og Lustfeldt fra Hamborg som
                                                                                      var bager.

Begge billeder er fra 1942 og venligst udlånt af Jens Hansen Møller (6).




Billedet viser en af luftwaffe-soldaterne fra stillingen. Han
hed Grube og kom fra Bremen. Det hvide "V" på hans venstre
skulder viser at han var gefreiter (korporal) (8).
Billedet er fra 1942 og venligst udlånt af Jens Hansen Møller (6).


Soldaterne spiste i starten hos fyrpasser Kjeldsen og senere hos landmand Christian Bøtger, Augustenhofvej 15 hvor de spiste dagligt lige til krigen var forbi (6).

I 1942 blev der bygget en barak ved fyret med plads til 20-25 mand. De tyske soldater flyttede ind i den og benyttede den både til at sove og opholde sig i (6).
Kort tid efter besættelsen henvendte de tyske soldater sig til mejeriet i Pøl hvor de krævede at få lov til at bade da de havde hørt at der var bademuligheder på stedet. Da barakken blev bygget stoppede denne ordning (5).


Markarbejde
Soldaterne var i starten flinke til at hjælpe naboerne med forefaldende arbejde i deres fritid. Se billederne nedenfor hvor de hjælper til på ejendommen Møllebækvej 13 i Købingsmark hos landmand Jens Balle Truegaard ca. 600 m. sydøst for fyret (6).


Soldaterne fra Nordborg Fyr hjælper med optagning af kartofler i Købingsmark, 1942.
Billedet er sandsynligvis taget af Jens Balle Truegaard, Møllebækvej 13, Købingmark og er udlånt af Jens Hansen Møller (6).


Billedet er sandsynligvis taget af Jens Balle Truegaard, Møllebækvej 13, Købingmark og er udlånt af Jens Hansen Møller (6).


Billedet er sandsynligvis taget af Jens Balle Truegaard, Møllebækvej 13, Købingmark og er udlånt af Jens Hansen Møller (6).


Kaffepause i marken, 1942.
Billedet er sandsynligvis taget af Jens Balle Truegaard, Møllebækvej 13, Købingmark og er udlånt af Jens Hansen Møller (6).


Soldater fra Nordborg Fyr på besøg i Købingsmark, 1942.
Billedet er sandsynligvis taget af Jens Balle Truegaard, Møllebækvej 13, Købingmark og er udlånt af Jens Hansen Møller (6).


Bytur
Af og til gik soldaterne til Nordborg for at købe ind eller gå i byen. Bent Hjuler har fortalt om en episode hvor de havde været i biografen i Nordborg og derefter en tur i Kirkekroen ved Nordborg Kirke. Da de kom ud, noget fulde, havde de lyst til at spille fodbold på idrætspladsen. Bent og hans kammerater stillede op, men det endte med mere drilleri og skubben til de fulde soldater end foldbold (9).


Vagtposten
Der hvor vejen knækker lige før fyret stod der en vagtpost under krigen (6).


Et enestående billede af Nordborg Fyr fra 1944. Længst til højre ses luftwaffebarakken der blev bygget i 1942 og på afsatsen øverst på fyrtårnet ses det ganske lille skur som omtales nedenfor.
Billedet formodes at være taget af Hans Hansen Møller fra Augustenhof og er venligst udlånt af hans søn Jens Hansen Møller (6).


Barakken
Værnemagten fik bygget en barak omkring maj 1942. Jorden hvor barakken blev bygget tilhørte Hans Hansen Møller der ejede gården stik syd for fyret. Der blev lavet en kontrakt mellem parterne den 3. maj 1942 (Dokument) (6).


Den tyske barak på et hjørne af Hans Hansen Møllers mark i et udsnit af billedet ovenfor fra 1944 (6). Der ser ganske nydeligt ud med flagstang og pænt plantede småbuske. Vinduerne sidder på en usædvanlig måde i to etager. Det kunne tyde på at barakken var opdelt i en over- og en underetage. Måske var der soverum øverst.
De tre billeder på gavlen over døren kan tolkes som Luftwaffes ørn i midten og bogstavet V i en cirkel på begge sider. V står sandsynligvis for Victoria der betyder sejr.



Skuret på toppen af fyret
Jens Hansen Møller har fortalt at de tyske soldater på et tidspunkt byggede et ganske lille skur ude på afsatsen på toppen af fyret! Der var vindue i skuret så de kunne holde udkik, og den lille træbygning kunne flyttes rundt på afsatsen så den stod optimalt i forhold til vind og vejr! (6).


Maskingeværstillinger

Der var flere enkelmandsstillinger og maskingeværstillinger i området. Se kortet nedenfor (6).



Soldaterne gravede 3 maskingeværstillinger langs kysten (røde kvadrater) og 6 enkelmandsstillinger (røde cirkler). Den vestligste mg-stilling kan stadig anes i terrænet (6).
Nordborg Fyr 1954. Luftfoto.


Telefonforbindelse

Værnemagten hængte adskillige ledninger op fra Nordborg Slot til Nordborg Fyr i de eksisterende telefonpæle (5).


Ophæng til ledninger fra strækningen ud til
Nordborg Fyr. Ophængene blev senere brugt af
Hans Hansen Møller der var nabo til fyret til at
hænge luftledninger til elhegn op i. Siden blev
ophængene afleveret til Munkegaard
Traktormuseum i Pøl på Nordals.

Billedet er taget af Jens Hansen Møller (6)


Personale på fyret
Fyrmesteren hed fra 1926 til november 1941 Anders Julius Hass Agerskov. Han fortsatte fra 1941 på Hirtshals Fyr. Fra 1941 til 1947 Var Relster fyrmester. Han kom fra Drogden Fyr og fortsatte til Omø Fyr.
Der var under krigen beskæftiget to fyrpassere samtidigt på Nordborg Fyr.
1. Hans Eriksen kom fra Kegnæs Fyr og var ved fyret fra 1929 til 1947
2. Jørgen Kjeldsen var ansat fra 1920 til 1941 hvor han blev efterfulgt af Erik Børge Larsen fra Hirsholm Fyr. Erik stoppede på Nordborg Fyr i 1952 (6).


Befrielsen
Den 3. maj 1945, dagen inden befrielsen, blev barakken fjernet og de tyske soldater forlod Nordborg Fyr (6).


Den døde tyske soldat

Jens Hansen Møller fortæller:
"Den 4. maj 1945 blev der sænket et tysk skib i Alssund. Den 6. maj drev der en død soldat i land ud for Nordborg Fyr som jeg fandt. Han blev den 7. maj 1945 begravet på skrænten nedenfor fyret. Begravelsen blev foretaget af pastor Blichfelt og den blev overværet af soldaterne der var beskæftiget med at losse telegrafstationen fra Karholm. Der blev affyret en salut." (6)
Soldaten hed Heinz Decker. Han var født den 21. september 1921 i Wittenberge ved Elben mellem Hamborg og Berlin. Han  blev i juni 1946 flyttet til Nordborg Kirkegård fordi graven var ved at skride ud i havet (6). Senere blev han overflyttet til Den Tyske Flygtningekirkegård ved Oksbøl nord for Esbjerg hvor han i dag ligger i række 19, grav nr. 1365. Hans døds-registreringsdag er den 7. maj 1945 (8) selv om han som nævnt døde den 4. maj da det tyske skib blev sænket.



Luftfoto fra sensommeren 1945.
Den røde plet markerer hvor gravstedet lå.
Pladsen hvor barakken stod ses tydeligt i marken
syd for fyrtårnet der ses øverst på fotografiet.
Jens Hansen Møller boede på gården nederst på
fotografiet.



Gravstedet på kystskrænten nordvest for Nordborg Fyr hvor den ilanddrevne tyske soldat blev begravet.
Billedet formodes at være taget af Hans Hansen Møller fra Augustenhof i 1945.
Det er venligst udlånt af hans søn Jens Hansen Møller (6).


Efter krigen
Hans Hansen Møller, der ejede markerne omkring fyret fik ikke udbetalt erstatning efter krigen for skader men kunne beholde nogle materialer fra tyskerne. Blandt andet har hans søn, Jens Hansen Møller, endnu et tysk kompas fra fyret (6).


Kilder

1. Jørn Junker (2001-2003): Skriftlige oplysninger
2. Forslag til forstærkning af den tyske kystovervågning, dateret den 14.09.1943
3. Indberetninger fra politikredsene, Aabenraa-Sønderborg Amt. Landsarkivet for Sønderjylland
4. tysk dokument fra den 14.09.1943, KIA-SYD. Ændringsforslag FluWa og KüWa. Proveniens ukendt

5. Lokalhistorisk Arkiv i Nordborg ved Erik Manthei Nielsen, Nordborg (2008) : Mundtlige og skriftlige oplysninger
6. Lokalhistorisk Arkiv i Nordborg ved Jens Hansen Møller, Nordborg (2008/9): Mundtlige og skriftlige oplysninger
7. Hermann Thomsen, Nordborg (2008): Mundtlige oplysninger
8. Søren Flensted, Billund (2009): Skriftlige oplysninger, bl.a. fra WASt: Gräberstätten in Dänemark 1939-45
9. Bent Hjuler, Nordborg (2010): Mundtlige oplysninger

 

Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk