Træningslejr for marinesoldater på Mommark Færgegård
Ausbildungs- und Bereitstellungslager Gelbkoppel


Navneskiltet over hoveddøren. 2008.



Indledning
Mommark Færgegård fungerede fra den 12. juli 1944 til kapitulationen som uddannelsessted og kaserne for specialenheder i den tyske marine.
Efter befrielsen blev Færgegården nogle måneder benyttet til indkvartering af russiske krigsfanger og fra den 1. september 1945 som Leave-Center for amerikanske soldater på orlov i Danmark (1).
 

Mommark Færgegård
Færgegården blev bygget i 1830. Den fungerede længe som kro for færgerejsende til Ærø. I 1964 blev den overtaget af Mommark Handelsskole som stadig holder til i bygningerne. I dag under navnet Business College Syd sammen med Sønderborg Handelsskole (8).


Mommark Færgegård. En stilfuld, symmetrisk og meget velpasset gård. 2008.


Beslaglæggelse
Modstandsbevægelsen skriver at de første 10 tyske soldater var til stede på Færgården i maj 1944 (2), men først den 12. juli 1944 blev Færgegården officielt beslaglagt (3).
Nedenfor fortæller modstandsbevægelsen om forløbet:


Beskrivelse af troppernes ankomst af modstandsbevægelsen den 24. juli 1944 (2).


Organisatorisk ophæng

Den tyske specialskole for marinesoldater der rykkede ind på Mommark Færgegård i juli 1944 hørte under Kommando der K-Verband (K.d.K.) i Timmendorf med navnet Gelbkoppel. K-Verbände er en forkortelse for Kleinkampfmittelverbände. I Danmark var der en lignende skole med navnet Nordkoppel på Nordborg Slot på Nordals (11). Timmendorf er en del af badebyen Timmendorfer Strand 15 km. nord for Lübeck.
På færgegården opholdt der sig forskellige grupper marinesoldater. Den 25. august 1944 var der  to grupper med navnene MEK 40 og MEK z.b.V. (11). Chefen for sidstnævnte var muligvis premierløjtnant Rudolf Klein (18). Den 1. november 1944 var MEK 71 desuden til stede (11). MEK 71 hørte til i Toulon i Frankrig (16) og chefen var premierløjtnant Wolters (18).
MEK er en forkortelse for Marine-EinsatzKommando og z.b.V. for zur besonderen Verfügung som kan oversættes med "i særlig mission". En MEK bestod normalt af en officer og godt 20 menige soldater (11).
Den militære opgave for K-Verbände var primært at undersøge fjendtlige havne samt at uskadeliggøre fjendtlige skibe, broer og sluser ved lynaktioner - ofte bag fjendens linjer. K-Verbände nåede at blive temmelig legendariske inden krigen var slut (12).
Stillingens Feldpostnummer var 04 804 den 27. marts 1945 (5) som dækker over MEK Ausbildungsabteilung und Verwaltung XIII (17).


MEK 40
Marineeinsatz-Kommando 40 blev dannet på Mommark Færgegård i august 1944 (18) og havde under hele krigen hjemsted i Danmark (16), sandsynligvis på Mommark Færgegaard. Den bestod af 150 soldater og lederen var orlovskaptajn Hermann Buschkämper fra august 1944 til marts 1945. Herfra og til slutningen af krigen var chefen premierløjtnant (Oberleutnant) Schulz (18).
Man kender ikke meget til MEK 40´s operationer men her følger nogle oplysninger.
De gennemførte en række kommando-raids mellem september 1944 og krigens slutning. I november opholdt MEK 40 sig ved floden Scheldes udmunding i grænseregionen mellem Holland og Belgien (15). Fra den 8. til den 12. december 1944 udførte soldaterne spionagemissioner og på rekognoseringsmissioner på Drimmen-halvøen ved Holland Diep nord for Breda nedkæmpede de en vagtpost og en maskingeværrede. Natten til den 22. januar 1945 arbejdede de sammen med hærenheder. Med artilleristøtte sprængte MEK 40 soldater et vandtårn og tog nogle fanger ved en operation i Anna Jakoba Polder øst for øen Schouwen (18).


Hermann Buschkämper
Den 13. april 1945 blev det nævnt i en dagbog som en tysk soldat havde efterladt i Silkeborg at lederen af stillingen var en tysk orlovskaptajn (Korvettenkapitän (M.A.) Hermann Buschkämper (5).



Spil til børnene
Erik B. Nielsen fra Aabenraa har 2008 fortalt at han en dag under krigen sammen med naboens søn roede fra Kettingskov, hvor de boede dengang, til Mommark Færgegaard. De tyske soldater på færgegaarden var flinke. Inden drengene forlod stedet fik de flere brætspil foræret af tyskerne. Men, da de kom hjem fik Erik en farlig ballade af sine forældre og drengene fik at vide at de ikke måtte ro derned mere (14).


Aktiviteter og udstyr
En kilde nævner at Færgegården blev beslaglagt til brug for frontsoldater på rekreation (10). Dette er næppe rigtigt da det ikke passer med de øvrige kilder der oplyser at færgegården fungerede som skole for specialenheder i marinen.
Den 9. august 1944 blev det nævnt at der var 110 soldater i stillingen som lavede øvelser med 15 invasionsbåde, 2 redningsbåde og nogle kajakker som de havde liggende ved stranden (2).
Der blev desuden gennemført øvelser med mini-ubåde (9).
Muligvis er de ovenfor nævnte invasionsbåde det samme som de såkaldte stormbåde eller sturmboote. Otto Hofmann fra Nordborg fortæller således at han sammen med sine kammerater under krigen fik lov at prøve en tur med nogle tyske soldater i en stormbåd (7).


Stranden nedenfor Mommark Færgegård med stenmolen hvor marineskolens både lå. 2008.


Anlæg
For enden af stenmolen var der opstillet antiluftskyts (6).
 

Den tyske dagbog
Efter befrielsen blev der fundet en efterladt dagbog på et loft i Silkeborg. Dagbogen var ført af Johann Kruse fra Oldenburg ved Bremen. Han var marinesoldat og officersaspirant under K-Verbände. Han sejlede med et af K-Verbändes mange skibe og besøgte flere gange Gelbkoppel/Mommark Færgegård. Her følger et uddrag af dagbogen fra 1945 oversat af Günther Kunstmann fra Nordborg (13):

8/4
Sejltur med kutter til Sønderborg.
Kl. 14.00 fra Kappeln
Kl. 23.30 i Sønderborg. Sovet i aflukket rum.

9/4
Købt ind i Sønderborg og Augustenborg.
Om aftenen været hos Philippsen.

11/4
Kl. 09.30 Kappeln
Ordre til at møde i Gelbkobbel.
Om aftenen været hos Nietschke.

13/4
Kl. 06.30 med kutter til Kappeln.
Kl. 11.00 ved Mommark Hotel "Mommark Færge".
Kommanderet til MEK i Silkeborg.


Dagbog fra tysk marinesoldat tilknyttet K-Verbände i Danmark (13).


Befrielsen
Den 9. maj 1945 forlod de tyske soldater færgegården (1) efter at de systematisk havde ødelagt al inventar (10).


Flygtninge/krigsfanger på færgegården
Hermed slutter krigens historie om Mommark Færgegård ikke. Læs nedenfor ..


Uddrag af skrivelse fra Mommark Færge den 4. januar 1946 (1).

Det var tilsyneladende Røde Kors som stod for flygtningelejren (10) der sandsynligvis blev taget i brug omkring den 1. juli 1945 (21) af lettiske flygtninge (20).
En anden kilde nævner at de russiske krigsfanger kom fra Litauen og at de fik lov til at hjælpe på de omkringliggende gårde (10). Det er sandsynligvis en misforståelse at det drejede sig om litauere, men det kan være rigtigt at flygtningene fik lov at hjælpe til på de omkringliggende gårde. I den første periode efter befrielsen var der stor forskel på forholdene i de forskellige flygtningelejre. Flygtningene blev senere samlet i færre større lejre og forholdene blev standardiserede.
Efter at have været på Mommark Færgegaard i ca. en måned blev de 425 lettiske flygtninge (21) flyttet til en eller flere andre flygtningelejre omkring den 6. august 1945 (19).
Herefter skulle der ifølge artiklen nedenfor indkvarteres italienske og privatindkvarterede flygtninge (19).

www.avlg.dk Letlændere på Mommark Færgegaard. Flygtninge. Martin Reimers
Jydske Tidende den 08.08.1945 (19).

De sidste flygtninge på Færgegaarden blev flyttet til et eller flere andre flygtningecentre før den 20. august 1945 (21).


Leave-Center

Mommark Færgegaard blev herefter renoveret og indviet den 4. september 1945 som såkaldt Leave-Center (19). Det sidste opholdssted for amerikanske soldater der var på orlov i Danmark "...- og det havde ret stor tiltrækningskraft for den mere letlevende del af Sønderborgs unge damer" som en kilde nævner (10).

www.avlg.dk. Mommark Færgegaard. Leave Center for amerikanske soldater på orlov i Danmark. Martin Reimers.
Jydske Tidende den 05.09.1945 (19).


Kilder
1. Erstatningssager, Aabenraa-Sønderborg Amt, pakke 432 (gl. nr.), 1945, Landsarkivet for Aabenraa
2. Indberetninger fra Modstandsbevægelsen. Stockholmarkivet, pakke XX a, Rigsarkivet
3. Indberetninger fra politikredsene, Aabenraa-Sønderborg Amt, Landsarkivet for Sønderjylland
4. Papart: KK Verbände. Bundesarchiv N316/84 via Leif Petersen, Haderslev
5. Tysk dagbog fra en MEK-mand fundet i Silkeborg efter krigen. Fra Dan Mouritzsen, Silkeborg
6. Gunnar Hounsgaard, Sønderborg (2008): Mundtlige oplysninger
7. Otto Hofmann, Thurø (2008): Mundtlige oplysninger
8. Forskellige hjemmesider på internettet
9. Peter Tappe, Tønder (2008): Mundtlige oplysninger
10. Gunner Rasmussen (1989): Færgefarten og Færgegården i Mommark
11. Laufende Kriegsgliederung 1944 og 1945 nr. RM 20/1827 i Bundesarchiv-Militärarchiv, Freiburg.
      Via Michael Svejgaard, Karup. 2008
12. www.wikipedia.com

13. Tysk dagbog fra Silkeborg. Fra Dan Mouritzsen, Karup via Leif Petersen, Haderslev. 2008
14. Erik B. Nielsen, Aabenraa (2008): Mundtlige oplysninger
15. Dr. Hartwig Kobelt, Remagen, Tyskland (2010): Skriftlige oplysninger
16. www.forum.axishistory.com
17. Norbert Kannapin (1980): Die deutsche Feldpostübersicht 1939-1945
18. Helmut Blocksdorf (2008): Hitler´s secret commandos. Operations of the K-Verband
19. Jydske Tidende
20. Peter Wendelboe, Aalborg (2012): Mundtlige oplysninger
21. Erstatningssager, Aabenraa-Sønderborg Amt, Flygtningeoversigter - Sønderborg Politikreds,
      pakke 500 (Nyt nr 471), 1948, Landsarkivet for Aabenraa

 

Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk