Syd
for krydset på Flensborgvej hvor Aabenraavejen og Gråstenvejen mødes
(Korsvejen) var der placeret en
togvogn lastet med træ. Det var på østsiden af vejen hvor den sydligste mindesten står i dag.
Vognen stod på et kort skinnestykke der gik ud
over vejen. Hvis den tyske værnemagt ønskede at blokere vejen kunne vognen skubbes ud på tværs af vejen
(1).
Den blev
dog aldrig brugt til formålet (2, 3).
BORTSET FRA.... en nat hvor Peter Hansen fra Kruså og nogle venner løsnede
bremsen på vognen, skubbede den ud på vejen og stak af! (4).
Togvognen der kunne skubbes ud og
spærre vejen ved Kruså.
(Foto fra Bov Lokalhistorisk Arkiv,
ca 1944).
Samme sted kort efter befrielsen. Der var
på dette tidspunkt bygget mure op af pæle
med faskiner og jord imellem -
samme model som barrikaderne i Flensborg.
Sidevejen
til Bov, der ikke ses på billedet, var spærret af lignende
faskiner (4).
(Billedet er taget af læge Hans Lorenzen fra Bov efter befrielsen i 1945,
findes på Bov Lokalhistoriske Arkiv).
Samme sted i 2004. Bag træerne helt til
højre
anes den tidligere bagerbutik som ses på billedet
ovenfor.
Et billede taget kort efter befrielsen.
Danskere i tusindvis strømmede til
grænsen for at se de slagne tyske
tropper på vej hjem. Skovfogedens søn,
Ib Johansen fra Gråsten, har
taget billedet og givet det titlen "Heim ins Reich".
Endnu et billede taget kort efter
krigens slutning af Ib Johansen med titlen
"Kruså-banen". Det var
en af landets korteste jernbaner på det tidspunkt
og nok den mest
fotograferede når der regnes med antal fotos pr meter
skinne!
Der blev taget i massevis af billeder fra Kruså i dagene efter
befrielsen.
Det var en ren folkevandring. Man tog til grænsen med
madkurv. De større
knægte samlede tyske efterladenskaber i
grøftekanterne. Alt lige fra våben
til pengesedler. Se bare alle
"turisterne" på billedet ovenfor.
Fotografiet stammer fra Historisk Samling på Flyvestation Skrydstrup.
Et foto af hjemvendende tyske soldater. I
baggrunden ses faskinerne ved
"jernbanen" på den vestlige side af vejen.
(Foto: Frihedsmuseet: Copyright).
Endnu et foto af tyske soldater på vej
hjem og faskinerne på den vestlige
side af vejen - denne gang tættere
på.
(Foto: Frihedsmuseet: Copyright).
Kilder
1. Johan
Meyer: En mere sørgmunter historie. I: C. Stenz og R.P. Sørensen (1969):
Bov sogn, side 413-415
2. Christian Jørgensen, Kliplev (2002, 2003): Mundtlige oplysninger og
skriftlige oplysninger
3. Hans Christian Hansen (1985): Mine egne oplevelser omkring 2. verdenskrig 1939 – 1945
og skriftlige
erindringer fra krigen omkring Bov, via Christian Jørgensen (5)
4. Jørgen Peter Hansen, Kruså (2003 og 2004): Mundtlige oplysninger
|