|
Der var under
krigen en kystvagt (KüstenWache, KüWa) på Kegnæs Fyr der
blev bygget i 1895.
Kort tid efter den 9. April 1940 blev den oprettet med en
bemanding på ca. 10 soldater (1).
Der blev opstillet en træbarak ved fyret hvor de boede i
(2).
De blandede sig i starten ikke i fyrets pasning, men senere, f.eks. i 1943, var fyret slukket bortset fra når
værnemagtens konvojer og krigsskibe skulle passere, hvor det
blev tændt.
I kilden nævnes følgende: ”Under
Besættelsen fik man at se, hvilken Betydning Fyret har, idet
der i Løbet af et Aar i den Tid, Fyret var slukket,
strandede en halv Snes Skibe, medens der i de 16 Aar,
Albrechtsen var Fyrmester paa Kegnæs, ikke var nogen
Strandinger af Betydning, og forhaabentlig vil det aldrig
mere ske, at Kegnæs Fyr bliver mørkelagt paa Grund af
fremmed Overgreb.” (1).
B.P.A. Albrechtsen var fyrmester på Kegnæs Fyr fra
den 01.07.1927 til den 30.11.1943 (3).
Kegnæs Fyr, 2008.
Efter befrielsen rykkede tyskerne ud af barakken som de
efterlod sammen med tråd, briketter og brænde. Derefter
boede der frihedskæmpere i barakken, og så flyttede der
tyske soldater ind igen! De skulle udføre meldetjeneste en
periode for Royal Air Force. Måske som en del af den store
øvelse Post Mortem hvor briterne efterprøvede hvordan tyske
radarsystemer mm fungerede ved et fingeret angreb. Barakken
blev senere pillet ned af et tømrerfirma og sendt til
Oksbøllejren.
Fyrmester R. W. Westborg fik tilladelse til at overtage de
resterende 300 kg briketter - 100 kg til hver af de 3
familier der boede og arbejdede på fyret (2).
R.W.P.P. Westborg var fyrmester på Kegnæs Fyr fra den
01.12.1943 til den 31.01.1959 (3).
Kilder
1. F.H.: Træk af Kegnæs
Fyrs historie. I: Sønderjysk Maanedsskrift 1947
2. Direktoratet for Vareforsyning, kontoret for tyske
efterladenskaber. Landsarkivet for Sønderjylland
3. Georg Andreasen et al. (1965): Kegnæs 1615-1965
|
