|
I tilknytning til telefonforstærkeranlægget i
Hovslund Forsamlingshus var der et depot af telefonpæle
langs et rangerspor parallelt med jernbanen i Hovslund Stationsby.
Pælene var i hver bunke lagt i lag skiftevis vendt den
ene og den anden vej. Der var en tysk vagtpost på stedet.
Han havde under en af stakkene et beskyttelsesrum til brug
ved et eventuelt fjendtligt luftangreb.
En af de sidste dage inden krigens slutning blev et tog, der
holdt på rangersporet for at læsse pæle af, angrebet af et Spitfirefly der
skød lokomotivet i stykker. Senere var Magnus Møller nede
for at se på skaderne. Telefonpælene var også skudt godt i
stykker og de var fyldt med bly fra panserbrydende granater.
Samtidigt med angrebet på toget med telefonpæle blev to tog,
der netop havde krydset hinanden på Hovslund Station,
beskudt. Passagererne
i toget, der holdt syd for stationen, sprang ud og om bag markdigerne. Tre tyskere døde
mens alle danskere slap med livet i behold (1).
Foto fra august 1945 hvor de store stakke af
telefonpæle
tilsyneladende endnu ligger på pladsen langs jernbanen.
(Luftfoto: Royal Airforce / Kort- og Matrikelstyrelsen
02.08.1945. Udsnit af E48-5050).
Omkring den 20. april 1945
var der
indkvarteret 15-20 tyske ynge soldater der ofte blev
udskiftet i Hovslund Stationsby (2). De boede på kroen (3)
og
i en bygning der kaldtes Sæbehuset (Hærulfgade 5) (2).
I kroen var der en del højerestående soldater samt nogle
russiske krigsfanger indkvarteret (5). I Sæbehuset var der
en Tatolforretning hvor der på grund af sygdom stod et
sadelmagerværksted tomt. Det var muligvis officerer som
boede i værkstedet (3). I det såkaldte "smedelager" på
adressen Stationsvej 8 havde det tyske militær beslaglagt
mødelokalet hvor der boede nogle soldater. Rummet blev
desuden brugt til vagtstue og konferencerum. (3). Da krigen
sluttede var lokalet temmelig medtaget efter tyskernes brug.
Under krigen og endnu i dag holdt og holder handelsfirmaet
G.K.M. til på adressen (3).
Viggo Andresen, der i 1946 som 15-årig kom i lære på G.K.M.,
har fortalt at lagerforvalteren efter krigen havde et stort
lager af tysk riffelammunition i trækasser. Det blev solgt
til forskellige skytteforeninger. Helt til Fyn blev
ammunitionen sendt (4).
I januar
1944 havde værnemagten lejet et aflåseligt skur på 24 m2 af
vognmand Erasmi Rasmussen der boede i huset på Stationsvej
17. Muligvis har dette lejemål haft noget med
telefonpæledepotet at gøre (2, 3).
Muligvis har nogle af
de ovennævnte
soldater haft opgaver i forbindelse med lageret af
telefonpæle. De fleste gik dog vagt langs jernbanen og
vejene (3). Ifølge flere beboere i Hovslund St. var de unge
soldater vældig flinke. Når de havde frivagt spillede de af
og til fodbold med byens drenge. To af de 17-18årige
soldater hed Albert og Helmuth.
Der var en officer som hed Kyhl og en officer der blev kaldt
for "Baronen". Baronen besøgte regelmæssigt en deling
soldater i Rangstrup (3).
Kilder
1. Magnus Møller, Vejle (2006):
Skriftlige og mundtlige oplysninger
2. Efterretnings- og sabotageoversigt, marts-april 1945. I
Modstandsbevægelsens
reg. III´s arkiv i Landsarkivet for Sønderjylland
3. Ellen Jensen, Hovslund St. (2006): Skriftlige og mundtlige oplysninger
4. Viggo Andresen, Hovslund St. via Ellen Jensen, Hovslund St. (2006):
Mundtlige
oplysninger
5.
Hans Hansen, Rødekro (2006): Mundtlige
oplysninger
|
