Telefonforstærkerstation i Hovslund Forsamlingshus

Tvangsleje og beslaglæggelse
Forsamlingshuset (Ribevej 42) ved Hovslund Stationsby blev sandsynligvis helt eller delvis overtaget af det tyske militær i september-oktober 1943. De små klasser på Hovslund Skole fik undervisning i forsamlingshuset fra før besættelsen på grund af pladsmangel i skolen. De blev i 1943 forvist fra forsamlingshuset da tyskerne skulle bruge det (2).
I januar 1944 indgik værnemagten ved tjenestested L/16436 Lg. Pa. Hamburg 1 et lejemål hvor de lejede 1. salen og et areal på knap ½ ha af Christian Bonde (1).
Den 1. april 1944 blev hele forsamlingshuset beslaglagt af værnemagten (1). Det blev efter sigende brugt som forstærkerstation på hovedtelefonkablet til Norge (2, 3). I hvert fald på hovedtelefonkablet mellem byen Stade i Tyskland og Fliegerhorst Grove (Flyvestation Karup) (4). I en efterretningskilde fra 1945 kaldes anlægget for telegrafstation (6).


Hovslund Forsamlingshus i 1950´erne.
Billedet findes i Rødekro Lokalhistoriske Forening.


Beskyttelse
På grund af forstærkerstationens store betydning og især for at undgå sabotage var det forskanset og overvåget. Det var indhegnet med vildthegn med pigtråd over. Der var to kraftige jernporte i hegnet og der var vagtposter med schæferhunde. Desuden var der vagtpost med et maskingevær på trefod (3) og gravet løbegrave (6).


Mandskab
Ifølge en tysk oplysning var der forskellige tyske tropper i Hovslund i maj 1945. Der var fire befalingsmænd og syv menige fra V A der 3./Ln. abt. 85 (5). (Verstärker Amt der 3. Kompagnie, Luftnachrichtenabteilung 85.). De var netop knyttet til forstærkerstationen på forsamlingshuset.
Om de øvrige nævnte fra Hovslund også var tilknyttet forsamlingshuset vides ikke. Det drejede sig om
2. Kp./Ln. Rgt. 10  og Teile 1. Kp./Ln. Rgt. 34 (4).
I forsamlingshuset boede der også en deling soldater som arbejdede i ammunitionsdepotet i Rugbjerg Plantage. De gik hver dag frem og tilbage mellem forsamlingshuset og depotet (2). Der er dog usikkerhed om denne oplysning da det også nævnes at disse soldater ikke boede i forsamlingshuset men på kroen i Hovslund (3).
I en indberetning fra modstandsbevægelsen dateret den 20. april 1945 nævnes det at der er en besætning på 10 mand fra Luftwaffe (6).


Bilskjul
I vejkanten lige nordvest for forsamlingshuset og øst for vejen kan resterne af en parkeringsplads/ et bilskjul svagt ses endnu. Her kunne tyskerne parkere et militærkøretøj. Der blev brugt camouflagenet (2, 3). I alt var der da krigen sluttede 4 bilskjul: 2 på hver side af vejen (3). De tre øvrige ses der ingen rester af i dag (2).
Det var landmand Jens Jørgensen der ejede jorden vest for Diagonalvejen og landmand Peter Westergaard øst for vejen hvor bilskjulene blev placeret. De måtte afgive ca. ½ ha tilsammen som de senere fik erstatning for. På deres arealer blev der i forbindelse med anlæggelse af bilskjulene før november 1944 fjernet 70-80 m3 jord hos hver landmand og ødelagt et stykke tilsået med rug hos Jens Jørgensen og med byg hos Peter Westergaard (1).


Hovslund Forsamlingshus ses midt i
dette luftfoto fra august 1945. De fire
parkeringspladser/bilskjul ses som
rektangler på begge sider af landevejen
lige nordvest for forsamlingshuset (3).
Bemærk de mærkelige cirkulære
markeringer på det lille areal øst for
forsamlingshuset. Deres funktion er
ukendt. Dette areal var dog næppe
med i det område værnemagten
benyttede (3).

(Luftfoto: Royal Airforce / Kort- og Matrikelstyrelsen
02.08.1945. Udsnit af E48-5050).


Efter besættelsen
Da krigen sluttede så forsamlingshuset herrens ud. Værnemagten efterlod det i en miserabel tilstand. Det tog lang tid før det kunne bruges igen. Skoleundervisningen startede først i begyndelsen af 1946 og den store festsal blev først taget i brug i august 1946 (2).

 


Kilder
 1. Aabenraa-Sønderborg Amts arkivalier (1944-1945): I: Landsarkivet for Sønderjylland.
     Erstatningssager, j.nr. D-III

 2. Ellen Jensen, Hovslund St. pr Rødekro (2006): Mundtlige oplysninger
 3. Magnus Møller, Vejle (2006): Skriftlige og mundtlige oplysninger
 4. Arkiv
oplysninger via Leif Petersen, Haderslev (ca. 2004): Standort und Stärkemeldung
     des LW-bezirks samt andre skriftlige oplysninger
 5.
Arkivoplysninger via Jørn Junker, Arhus (2006)
 6. Efterretnings- og sabotageoversigt, marts-april 1945. I Modstandsbevægelsens
     reg. III´s arkiv i Landsarkivet for Sønderjylland

 

Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk