|
Tvangsleje og beslaglæggelse
Forsamlingshuset (Ribevej 42) ved Hovslund Stationsby blev
sandsynligvis helt eller delvis overtaget af det tyske
militær i september-oktober 1943. De små klasser på Hovslund
Skole fik undervisning i forsamlingshuset fra før
besættelsen på grund af pladsmangel i skolen. De blev i 1943
forvist fra forsamlingshuset da tyskerne skulle bruge det (2).
I januar 1944 indgik værnemagten ved tjenestested L/16436 Lg.
Pa. Hamburg 1 et lejemål hvor de lejede 1. salen og et areal
på knap ½ ha af Christian Bonde (1).
Den 1. april 1944
blev hele forsamlingshuset beslaglagt af værnemagten (1).
Det blev efter sigende brugt som forstærkerstation på
hovedtelefonkablet til Norge (2, 3). I hvert fald på
hovedtelefonkablet mellem byen Stade i Tyskland og
Fliegerhorst Grove (Flyvestation Karup) (4). I en
efterretningskilde fra 1945 kaldes anlægget for
telegrafstation (6).
Hovslund Forsamlingshus i 1950´erne.
Billedet findes i Rødekro Lokalhistoriske Forening.
Beskyttelse
På grund af forstærkerstationens store
betydning og især for at undgå sabotage var det forskanset
og overvåget. Det var indhegnet med vildthegn med pigtråd
over. Der var to kraftige jernporte i hegnet og der var
vagtposter med schæferhunde. Desuden var der vagtpost med et
maskingevær på trefod (3) og gravet løbegrave (6).
Mandskab
Ifølge en tysk oplysning var der forskellige
tyske tropper i Hovslund i maj 1945. Der var fire
befalingsmænd og syv menige fra V A der 3./Ln. abt. 85 (5).
(Verstärker Amt der 3. Kompagnie, Luftnachrichtenabteilung 85.). De var
netop knyttet til forstærkerstationen på forsamlingshuset.
Om de øvrige nævnte fra Hovslund også var tilknyttet
forsamlingshuset vides ikke. Det drejede sig om
2. Kp./Ln. Rgt. 10 og Teile 1. Kp./Ln. Rgt. 34 (4).
I forsamlingshuset boede der
også en deling soldater som
arbejdede i ammunitionsdepotet i Rugbjerg Plantage. De gik
hver dag frem og tilbage mellem forsamlingshuset og depotet
(2). Der er dog usikkerhed om denne oplysning da det også
nævnes at disse soldater ikke boede i forsamlingshuset men
på kroen i Hovslund (3).
I en indberetning fra modstandsbevægelsen dateret den 20.
april 1945 nævnes det at der er en besætning på 10 mand fra
Luftwaffe (6).
Bilskjul
I vejkanten lige nordvest for forsamlingshuset og øst for
vejen kan resterne
af en parkeringsplads/ et bilskjul svagt ses endnu. Her
kunne tyskerne parkere et militærkøretøj. Der blev brugt
camouflagenet (2, 3). I alt var der da krigen sluttede 4
bilskjul: 2 på hver side
af vejen (3). De tre øvrige ses der ingen rester af i dag (2).
Det var landmand Jens Jørgensen der ejede jorden vest for
Diagonalvejen og landmand Peter Westergaard øst for vejen
hvor bilskjulene blev placeret. De måtte afgive ca. ½ ha
tilsammen som de senere fik erstatning for. På deres arealer
blev der i forbindelse med anlæggelse af bilskjulene før
november 1944 fjernet 70-80 m3 jord hos hver landmand og
ødelagt et stykke tilsået med rug hos Jens Jørgensen og med
byg hos Peter Westergaard (1).
Hovslund Forsamlingshus ses midt i
dette luftfoto fra august
1945. De fire
parkeringspladser/bilskjul ses som
rektangler
på begge sider af landevejen
lige nordvest for
forsamlingshuset (3).
Bemærk de
mærkelige cirkulære
markeringer på det lille areal øst for
forsamlingshuset. Deres funktion er
ukendt. Dette areal var
dog næppe
med i det område værnemagten
benyttede (3).
(Luftfoto: Royal Airforce / Kort- og
Matrikelstyrelsen
02.08.1945. Udsnit af E48-5050).
Efter besættelsen
Da krigen sluttede så forsamlingshuset herrens ud.
Værnemagten efterlod det i en miserabel tilstand. Det tog
lang tid før det kunne bruges igen. Skoleundervisningen
startede først i begyndelsen af 1946 og den store festsal
blev først taget i brug i august 1946 (2).
Kilder
1. Aabenraa-Sønderborg Amts
arkivalier (1944-1945): I: Landsarkivet for Sønderjylland.
Erstatningssager, j.nr. D-III
2. Ellen Jensen, Hovslund St. pr Rødekro (2006): Mundtlige
oplysninger
3. Magnus Møller, Vejle (2006): Skriftlige og mundtlige oplysninger
4. Arkivoplysninger
via Leif Petersen, Haderslev (ca. 2004): Standort und
Stärkemeldung
des LW-bezirks samt andre skriftlige oplysninger
5.
Arkivoplysninger via Jørn
Junker, Arhus (2006)
6. Efterretnings- og sabotageoversigt, marts-april 1945. I
Modstandsbevægelsens
reg. III´s arkiv i Landsarkivet for Sønderjylland
|
