Torpedostation ved Hostrupskov (Eliselund)

Torpedowaffenplatz der Luftwaffe, Gotenhafen-Hexengrund, Aussenstelle Apenrade

Under 2. verdenskrig havde den tyske værnemagt en torpedoforsøgsstation i Aabenraa Fjord. Værnemagten havde lejet sig ind på hotellet Eliselund ved Hostrupskov.

Som den officielle tyske titel ovenfor viser var stationen en aflægger af den store torpedoforsøgsstation Hexengrund ved Gothenhafen, der er det tyske navn for den polske by Gdynia, som ligger ud til Østersøen.
 

Formål
På torpedostationen afprøvede man udelukkende mekaniske og elektromagnetiske tændapparater (Zündgeräte) på torpedoerne (6).


Eberstein

Selve stationen fungerede efter sigende på den måde at der blev affyret torpedoer uden sprængladning fra et skib (5) med navnet
Eberstein (6).
Skibet
var permanent forankret ca. 6 km ude i Aabenraa Fjord ud for Ny Skovbøl nordvest for Varnæs. Det var forankret solidt med trosse og der gik flere kobberkabler ud til skibet - muligvis telefonkabler. Efter krigen fiskede nogle lokale fiskere kablerne op og solgte dem.
Fra Eberstein blev torpedoerne sendt af sted ind mod bunden af fjorden - mod et sted kaldet Skelbæk Hage som i dag ligger i sydkanten af Aabenraa ud for Amtsgården nord for Styrt-om (5).
Skibet Eberstein var bygget hos blohm und Voss i Hamburg i 1904 med navnet S/S California. Det var på 5226 bruttoregistertons og det endte sine dage i 1947 hvor det blev skrottet i England.
Den 12.11.1943 blev det beslaglagt af den tyske krigsmarine hvor det blev torpedoforsøgs- og værkstedsskib ved Hexengrund. Den 17.04.1944 kom det til torpedostationen ved Hostrupskov (13).
 

Efterretninger fra modstandsbevægelsen i Stockholmsarkivet
Den 21. februar 1944:
"...Forsøgsskib til Indskydning af Torpedoer. Indskydningen foregaar ved Eliselund paa Sydsiden af Fjorden. Fartøjet er ca. 30 m langt, af Træ og med smukke Linier, Fart ca 20 kn. men ikke sødygtigt. Der findes ingen Skorsten. I Agterskibet 2 ret svære Kraner til Indbjærgning af Torpedoer. Helt Agter 1 Udskydningsapparat og 2 Torpedoer som er ret smaa, ca 4 m lange og ikke over 40 cm i Diameter. Saavidt Kilden har kunnet se, bliver de ikke udskudt paa den sædvanlige Måde med Luft, da Røret mangler Udskydningskedlerne. Kilden antager, at det drejer sig om elektriske Torpedoer paa Forsøgsstadiet. Der var Pigtraadsspærringer, saa en nærmere undersøgelse var ikke mulig." (10).

I følge en anden illegal efterretning fra den 5. februar 1944 var der ikke blot tale om et enkelt skib der hørte til torpedoindskydningsbanen men om en damper på 5000 tons, en krandamper samt 4-6 småskibe (10).


Sikkerhedszonen

Fra det opankrede skib og ca. 3 km ind i fjorden var der oprettet en sikkerhedszone hvor det var forbudt at sejle og ankre op. Ved flere lejligheder var der ubåde i dette område (5).

Heraus!
Anni Thomsen, der bor i Hostrupskov i huset Seewarte har fortalt at hendes mand og far en dag var ude at fiske på fjorden da der pludselig dukkede en tysk ubåd op foran dem. De tyske soldater i ubåden sendte dem ud af sikkerhedszonen og gav dem besked på hvor de måtte fiske (4).


Hotel Eliselund

I forbindelse med torpedostationen beslaglagde værnemagten hotel Eliselund i Hostrupskov på sydsiden af Aabenraa Fjord fra den 1. november 1943 til stationens personale. Dog fik ejeren Anders Hübner lov til at blive boende i en lejlighed på 2. sal og han måtte fortsat benytte køkkenet i hotellet. Værnemagten lejede også en del af hotellets personale (to piger!) samt betalte for opvarmning og strøm. Anders Hübner fik ifølge kontrakten en erstatning på 1.500 kr. pr måned. Dette beløb satte den danske stat, som skulle betale, imidlertid ned til 1.200 kr. og kun 900 kr. for det efterfølgende år. Anders Hübner klagede over denne afgørelse, men det vides ikke hvordan sagen endte (3).


Eliselund Badehotel 1905.
Udklip fra postkort.

I en illegal efterretning fra den 5. februar 1944 siges det at der er flyttet 6 militærpersoner og ca. 10 civilpersoner ind på Eliselund Badehotel. Civilpersonerne er fortrinsvis teknikere og de er alle beskæftiget ved den såkaldte torpedoindskydningsbane (10).


Træbroen

Ifølge avisen Hejmdal byggede tyskerne i 1941-42 en træbro nedenfor Eliselund syd for Aabenraa Fjord i Hostrup Skov. Tidspunktet er måske fejlagtigt oplyst da intet tyder på at stillingen blev oprettet før november 1943. I samme avis var der en oplysning om at man den 17. november 1945 overvejede at fjerne broen, da det sikkert ville være for kostbart at holde den ved lige (2).
I en periode efter krigen foregik der fjordsejlads fra Aabenraa bl.a. ud til "den tyske anlægsbro ved Eliselund" (1).
Det er lidt af et mysterium hvad den tyske bro er for noget. Før, under og efter krigen lå der en lang bro på stedet som rutebådene brugte. Den var ikke bygget af værnemagten men af hotel Eliselund der også vedligeholdt den (8). Ældre beboere fra området er overbevist om at der ikke var endnu en bro eller at værnemagten udvidede den eksisterende bro.
Sandsynligvis ligger svaret gemt i følgende illegale efterretning fra den 11. marts 1943: "Der er istandgjort Broanlæg for mindre Fartøjer ved Elisenlund?" (10).
Det var altså efter alt at dømme blot tale om den eksisterende bro som værnemagten istandsatte.


Elisenlund på bakken set fra brohovedet. Postkort ca. 1910.


Leje af sti mellem broen og Eliselund

Eliselund havde lejet et areal af Johann P. Beck der boede ved vandet lige vest for broen. Arealet blev brugt til en sti der forbandt Eliselund med broen (4). Tilsyneladende overtog den tyske værnemagt dette lejemål. I amtets erstatningssager fremgår det i hvert fald at værnemagten lejede et grundstykke af Johann fra den 1. november 1943 til omkring den 1. maj 1944. Udvalget for ekstraordinære arbejder anmodede den 12. oktober 1944 den tyske Kommando 160. Reserve Division (Feltpostnummer 25 431) om at udbetale erstatning på 40 kr. til Johann P. Beck (3).
Johann var fisker og daglejer. I perioder arbejdede han også som tjener på Eliselund (8).

Nedlæggelse af torpedostationen
Den 1. maj 1944 forlod personalet hotellet og torpedostationen blev nedlagt efter alt at dømme. Den 7. december 1944 ophævede Wehrmachtintendant Dänemark beslaglæggelsesdekretet på hotel Eliselund (3).
Nedenstående illegale efterretning viser også at torpedostationen lukkede og slukkede i maj 1944 selv om personalet gav sig god tid!



Indberetning i Stockholmarkivet (10).
Det lykkedes ikke personalet at finde alle efterladte torpedoer.


Enstedværket

Anni og Bernd Thomsen har fortalt at de lokale fiskere gav besked til Enstedværket om at der kunne ligge torpedoer i det område hvor man ca. 1952 i forbindelse med Enstedværkets opførelse skulle i gang med at bygge en spunsvæg til en kran.
Der blev derfor sendt dykkere ned og de fandt faktisk flere torpedoer. Dels et par stykker tæt på byggepladsen og dels nogle lidt længere ude i fjorden (4, 5).
 

Torpedo nr. 1
Fisker Carl Hansen fandt i 1965 en øvelsestorpedo i Fjorden. Marinen blev kontaktet og lovede at havnen ville få overladt torpedohylstret efter at indmaden var fjernet. Det skete desværre aldrig (11).


Torpedo nr. 2
Omkring 1977 var naturfotografen Leif Bjørn Petersen, der dengang hed Leif Nissen, på jagt i fjorden efter ål som svømmedykker sammen med Hans Toftkær. Leif opdagede en torpedo på fjordbunden ud for Felsbæk på sydsiden af Aabenraa Fjord. Leif og Hans fik iværksat en bjergningsaktion med hjælp fra Aabenraa Sportsdykkerklub. Torpedoen var knækket foran den bagerste del hvor motoren er placeret. Efter at have bjerget den ufarlige bagende blev politiet kontaktet og Søværnet fjernede resten af torpedoen som i princippet kunne være sprængfarlig. Torpedoen er efter alt at dømme affyret fra torpedostationen.


Torpedodelen slæbes det sidste stykke ind til broen ved Aabenraa Roklub på
Strandvej efter at have været sejlet fra fundstedet fastbundet under kølen
på dykkerbåden. Fra venstre mod højre ses Leif Nissen, Jørgen Elmholt,
Hans Toftkær og Arne Busk-Jepsen.

Foto fra Hans Toftkær taget af ukendt, ca. 1977 (7).


Torpedobagenden er bugseret op på roklubbens bro og studeres nærmere
af medlemmerne af Aabenraa Sportsdykkerklub. Der gemte sig en ål i den,
og det lykkedes til sidst at få ålen ud! Fra venstre er det Jørgen Elmholt,
Hans Toftkær, Steen Eriksen der forsøger at få ålen ud, Leif Nissen og
Arne Busk-Jepsen.

Foto fra Hans Toftkær taget af ukendt, ca. 1977 (7).


Torpedostykket bæres ind til land. Steen Eriksen ses længst til venstre.
Derefter følger Hans Toftkær, Leif Nissen der støtter torpedoens hale,
Jørgen Elmholt og Arne Busk-Jepsen.

Foto fra Hans Toftkær taget af ukendt, ca. 1977 (7).




Avisudklip via Hans Toftkær fra omkring 1977. Torpedoen var ikke 55 cm i
diameter men kun 45 cm (7).


Hans Toftkær med resterne af torpedoens bagende i 2006. Stykket er
140 cm langt og 45 cm i diameter på det tykkeste sted.


Detalje fra torpedoen, 2006.


Gyroskopet, 2006.


Torpedoens bagende med to propeller og rester af styrefinner. 2006.
Begge propeller drev torpedoen fremad. Med deres modsatrettede rotation
bevirkede de at torpedoen ikke drejede om sin egen længdeakse (12).


Kilder

1. Leif Petersen, Haderslev (2004, 2005): Skriftlige og mundtlige oplysninger
2. Hejmdal (Avis)
3.
Aabenraa-Sønderborg Amts arkivalier (1944-1945): I: Landsarkivet for
    Sønderjylland. Erstatningssager, j.nr. D-III

4. Anni Thomsen, Hostrupskov (2006): Mundtlige oplysninger direkte og via Frederik
    Daabeck, Kliplev
5. Bernd Thomsen, Hostrupskov (2006) via Frederik Daabeck, Kliplev: Mundtlige
    oplysninger indsamlet bl.a. fra afdøde Hans Peter Johansen og Willy Thomsen,
    Hostrupskov
6. Jørn Junker, Århus (2006): Skriftlige oplysninger
7. Hans Toftkær, Stollig (2006): Avisudklip, lysbilleder, fremvisning af torpedo og
    mundtlige oplysninger
8. Ottomar Loff, Aabenraa (2006): Mundtlige oplysninger
9. Frederik Daabeck, Kliplev (2006): Mundtlige oplysninger
10. Stockholmsarkivet. I Rigsarkivet. Pakke XX A. Lokalrapporter.
11. Svend Aage Faaborg (1999): Havnemotiver fra A til Z nr. 2. (Aabenraa)
12. Peder Lorenzen, Risskov (2007): Skriftlige oplysninger
13. H.J. Abert: Die Deutsche Handelsmarine 1870-2000 (eget forlag: CD) via Flemming Hansen, Fredericia


 

Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk