Løbegrav syd for Hønsnap

Lærer Magda Frederiksen fra Holbøl Skole skriver følgende i 1946 om krigen ved Hønsnap (1):

Der blev anlagt en Forsvarsstilling af tyske Soldater, saakaldte Gravefolk, fra Kollund Østerskov ved Højdedraget Syd for Hønsnap, som bestod af en Løbegrav med nogle Bunkers og en del Maskingeværreder.

I Marts 1945 anviste hos Sognefoged Asmus Hansen en tysk Officer med nogle Underordnede og forlangte nogle Køretøjer til kørsel for den tyske Værnemagt (Kørsel af Granstammer til Forsvarsanlægget på Højdedraget Syd for Hønsnap By). Sognefogeden anviste dem Bønder, som stod i det tyske Mindretal, til at udføre Arbejdet. Det vilde den tyske Officer ikke gaa ind paa, da en del af dem i længere tid havde kørt for dem. "Wir wollen Dänen haben" sagde han og fremhævede Gdr. Peter Michelsen og Martin Burchard, begge Hønsnapmark, han mente at disse var færdig med saaning (begge var i Modstandsbevægelsen). Derom kunne Sognefogeden ikke udtale sig. Længere end ½ times kørsel fra Skoven måtte de ikke bo. Burchard og Michelsen fik saa skriftlig ordre fra den tyske Værnemagt.


Kilder
1. Historisk Samfund for Sønderjylland (1946): Besvarelser på spørgeskema om besættelselstidens historie. I:
    Landsarkivet for Sønderjylland, kasse nr. 35. Holbøl Sogn. Magda Frederiksen 11.12.1946



Anlæg ved Hønsnap

 

Forside

Martin Reimers ©2023                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk