|
Hønsnap var et af centrene i Bov Kommune for
tyske aktiviteter under krigen. Der blev bygget en lyskasterstilling
omkring 1943, en stor kantine- og beboelsesbarak, et vagttårn og et
værksted. I 1944 blev der opført et raketbatteri ved byen. I starten var
der indkvarteret tyske soldater i de fleste huse i byen (1).
Dobbeltbarakken
I Hønsnap havde Luftwaffe en ca. 30 meter stor dobbeltbarak med
spisefaciliteter og kiosk i den ene ende samt beboelse i den anden (2).
Barakken lå lige øst for smedjen (Bygaden 9) på en grund der blev ejet
af landmand Morten Jørgen Nissen (8). Her boede en del tyske soldater og der kom
andre soldater fra de forskellige luftwaffebatterier i omegnen
og handlede og spiste. De kom helt nede fra det store kanonbatteri i Kollund
(2) og fra lyskasterstillingen på Topperhøj ved Øster Gejl
(3). Også danskere cyklede langvejs fra for at købe
cigaretter til eget brug eller til sortbørshandel (2).
En af de tyske soldater der solgte
cigaretter var i øvrigt en lille mand som hed Sperling (2).
Torben Ølholm fortæller: "Ham er der flere vidner der kan huske. Han var
uddannet slagter og pølsemager fra Berlin. Han slagtede sort og lånte
plads i bl.a. udhuset ved bygaden 3 (8).
I flg. Sofie Krog (her) lavede han "de bedste pølser vi nogensinde har
fået" (9). Han var en klein fyr. Og med navnet Sperling er det ikke
overraskende, at han også gik under navnet "Der kleine Berliner".(8).
På dette luftfoto fra september 1945
ses pladsen hvor
dobbeltbarakken lå (det lyse rektangel lige under navnet
"Kantinebarak").
Skyggen fra vagttårnet ses aftegnet på marken lige over
bogstaverne "tt" i ordet "Vagttårn".
I den venstre side af den kratbevoksede
grusgrav lå værkstedet.
Grusgraven ses som en mørk plamage mellem ordene
"Vagttårn" og "Værksted".
(Luftfoto: Royal Airforce / Kort- og Matrikelstyrelsen
03.09.1945. Udsnit af E 51 - 100).
Der var regelmæssigt "damebesøg" i barakken (4).
Under barakken lå der en muret kælder til madvarer. Udgravningen til den
og til barakken blev lavet af såkaldte schippere fra Nordtyskland.
Det var ældre og unge mænd som ikke duede til egentlig krigstjeneste.
Der gik et kørespor bag om barakken og der var udkørsel til vejen mod
vest (Gårdbækvej) for begge ender af barakken. Trappen ned til kælderen
lå på bagsiden af barakken mod nord (2).
Dobbeltbarakken ses her mod nord med Morten Jørgen Nissens gård bagved
(Bygaden 4) og enden af smedjen (Bygaden 9) til højre for barakken. I
baggrunden ses Kelstrup Plantage.
(Foto taget ca. 1944 af XX Nissen.
Fra Aage Nissen (1) via
©
Torben Ølholm (8))
Udsnit af billedet ovenfor. Bemærk gardinerne i dobbeltbarakken.
(Foto taget ca. 1944 af XX Nissen.
Fra Aage Nissen (1) via
©
Torben Ølholm (8))
|
Thomas Petersen, der var 14 år da
krigen sluttede, boede i Hønsnap. Han fortæller at han kørte smør til
kantinen med hestevogn fra Holbøl Mejeri. Smørret blev transporteret
i nogle tunge kasser han ikke kunne løfte. Både på mejeriet og i
kantinen fik han hjælp af de voksne. I barakken blev smørret
båret ned i forrådskælderen under bygningen (2). |
Thomas fortæller også at slagter Pfeiffer
transporterede levende grise til barakken hvor de blev slagtet udenfor
(2).
Pladsen vest for smedien hvor dobbeltbarakken lå.
Til højre ses hegnet langs Gårdbækvej som førte mod vest op til raketbatteriet.
Til venstre husene i Hønsnap. Billedet er taget mod øst.
(06.06.2004).
Barakken blev tømt og forladt af det tyske
personale ca. 1 måned før krigen sluttede (2). Den blev brækket væk ca.
1947-1948, men der lå fundamentrester endnu 1950 (5). I dag er svært at se hvor den har ligget.
Den murede forrådskælder blev sprængt væk efter krigen (1).
Vagttårn
Det åbne vagttårn syd for
kantinebarakken var lavet af træ og ca 5 meter højt. Der var monteret et
maskingevær. Tårnet blev forladt af tyskerne en månedstid inden krigen
sluttede. (6, 2).
|
Fly i træhøjde
En dag var Thomas Petersen fra Hønsnap kravlet op i tårnet
sammen med smedens søn. De to drenge stod og kikkede ud da de
pludselig fik øje på 5 stk 2-motors allierede jagerbombere der kom
susende imod dem. Flyene kom fra øst på vej til Flensborg på række i
så lav højde at drengene kikkede NED på flyene. De var så tæt på at
piloterne kunne ses bag cockpitruderne (2). |
Værksted
Værkstedet var et åbent halvtag placeret i en ældre grusgrav syd for
smedien. Her blev værnemagtens biler og motorcykler repareret af tyske
mekanikere. Det var et herligt sted at komme for byens drenge (2).
Halmhytter
I Hønsnap Skov havde de tyske soldater ved krigens slutning bygget 7 halmhytter til at gemme
sig i (6).
Lærer Magda Frederiksen fra Holbøl Skole
beskriver anlæggene ved Hønsnap således i en indberetning til Historisk
Forening for Sønderjylland i 1946 (7):
|
Desuden har Hønsnap by været belagt med Militær i ca. 1½ år. Paa
Morten J. Nissens Grund var der opført en stor Barak belagt med 80
mand. Desuden var der opført Kantine og Biograf.
Paa Gårdejer Frd. Detlefsens Mark, syd for Hønsnap By, var rejst et
ca. 8 m. højt .....tårn og her anbragt Maskingevær, desuden Barak
til beboelse og Telefoncentral.
|
Kilder
1. Aage Nissen, Hønsnap (2004): Mundtlige oplysninger
2. Thomas Petersen, Dalsgård (2004): Mundtlige oplysninger
3.
Svend Gunnar Carstensen, Vilsbæk Mark (2006): Mundtlige og skriftlige oplysninger
4. Fr. Ernst
Christiansen, Kollundbjerg (2005): Mundtlige oplysninger
5.
Frederik Schmidt, Hønsnap (2007): Mundtlige oplysninger
6. Kurt Peter
Schmidt, Tinglev (2004): Mundtlige oplysninger
7.
Historisk Samfund for Sønderjylland (1946): Besvarelser på spørgeskema om besættelselstidens historie. I:
Landsarkivet for Sønderjylland, kasse nr. 35. Holbøl Sogn. Magda
Frederiksen 11.12.1946
8. Torben Ølholm, Hønsnap Mark (2015): Skriftlige
oplysninger og billede
9. Sofie Krog, Hønsnap via Torben Ølholm, Hønsnap Mark
(2015) Skriftlige oplysninger
Anlæg ved Hønsnap
|
