|
Hovedbygningen på Gråsten Slot med tyske
henvisningstavler. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk
Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis
taget af slotsportner Heine Bruhn).
Beslaglæggelse og ankomst
Den tyske værnemagt beslaglagde Gråsten Slot og Slotshave
fra og med mandag den 16. april 1945 dog undtaget kirken,
tjenesteboligerne og al inventar. Værnemagten oplyste
samtidigt at slottet ville blive brugt til militært lazaret
(sygehus) og at der ville blive malet et rødt kors på taget
(12). Sidstnævnte for at signalere til militærfly at det var
et lazaret der ikke måtte beskydes eller bombes.
Værnemagten havde samtidigt beslaglagt en
bindingsværksbygning ved siden af slottet som tidligere
rummede Grænsegendarmeriets lønningskontor (2).
Den første gruppe tilskadekomne soldater kom med skib til
Gråsten Havn i april. De marcherede så godt som muligt
gennem byen op til slottet (6).
Kong Frederik og dronning Ingrid fik brugsretten til slottet
i bryllupsgave fra den danske stat i 1935. Under krigen
havde kongefamilien pligt til at opholde sig i København og
kunne derfor ikke benytte Gråsten Slot (3).
Det kan undre at den tyske værnemagt først beslaglagde det
tomme slot i slutningen af krigen, men en forklaring kan
være at det ville virke anstødeligt på den danske befolkning
og give grundlag for optøjer mod værnemagten hvis slottet
var blevet beslaglagt tidligere under krigen. I stedet
benyttede værnemagten bl.a. Folkunghus fra 1942, det
nuværende gigthospital ved Gråsten Havn.
Inventar
Da Gråsten Slot blev beslaglagt af værnemagten sørgede
lokale danskere for at al værdifuldt inventar, f.eks.
møbler og malerier, blev opmagasineret i slotskirken for
ikke at lide overlast (1). Sølvtøjet fra slottet tog
Andersen, der var ansat i Slotshaven, med hjem og gravede
ned indpakket i en dug. Efter krigen blev det gravet op igen
og bragt tilbage til slottet (4).
To biler foran slottets hovedfløj og nordfløj. Maj-juni
1945.
(Lokalhistorisk
Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis
taget af slotsportner Heine Bruhn).
Tyske værnemagtsbiler set fra slotsgartnerens
lejlighed i slottets nordfløj. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk
Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis
taget af slotsportner Heine Bruhn).
Sygetransport repareres. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk
Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis
taget af slotsportner Heine Bruhn).
En camouflagemalet sygetransport og to
lastbiler. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk
Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis
taget af slotsportner Heine Bruhn).
Sygetransport. Bilen har ikke
Waffen-SS-nummerplade som man skulle forvente, men
almindelig Wehrmacht Heer-nummerplade. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk
Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis
taget af slotsportner Heine Bruhn).
Patienter og personale
Den 11. maj 1945, hvor slottet stadig
fungerede som lazaret, var det tyske personale på ca. 60 og
antallet af patienter ca. 250. Personalet fordelte sig til 4
læger og 4 såkaldte officersligestillede samt 40-50
sanitetspersonel og 5 øvrigt personel (7).
Den 2. juni
1945 var der nogenlunde det samme personale, men det nævnes
specifikt at der var 2 tandlæger imellem (24).
På
lazarettet var der på et tidspunkt følgende afdelinger: I:
Sygdomme i de indre organer, II: Kirurgiske sygdomme, III:
Hud- og kønssygdomme, IV: øjensygdomme, V: Øre-, næse- og
halssygdomme, VI: Psykiske sygdomme og IX: Kvindesygdomme
(24).
Patienterne og mælkeprodukter
Skovfogedsønnen fra Dyrmosehus, Ib Johansen, husker hvordan
de krigsskadede tyske soldater med forbindinger, krykker og
i kørestole i godt vejr opholdt sig i slotsparken (5).
En anden kilde husker soldaterne som hårdt sårede. Mest
almindeligt var en mistet arm eller et mistet ben. Kilden
husker også en soldat der havde fået noget af hovedet skudt
væk og en anden soldat der havde fået både arme og ben
amputeret. Denne soldat døde senere (17).
Smør, fløde og mælk blev leveret fra J. Lauesgaard på
Graasten Herregård. samme kilde der var dreng på det
tidspunkt og hjalp mælkemanden med at køre varerne ud, har
oplevet at få cigaretter som drikkepenge af de tyske
soldater på slottet (17).
Vagter får tiden til at gå ved porten ind til Gråsten
Slot. I hjørnet af bygningen står en radio. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk
Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis
taget af slotsportner Heine Bruhn).
Der laves mad på gullashkanonen. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk
Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis
taget af slotsportner Heine Bruhn).
Soldater slapper af i eftermiddagssolen foran slottet.
Foran den fjerneste person står en krykke. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk
Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis
taget af slotsportner Heine Bruhn).
Dr. Werner Heyde
"Den ældste læge", som
der henvises til i afsnittet ovenfor, var lederen
af lazarettet på Gråsten Slot, nemlig den berygtede tyske
læge SS-Standartenführer Dr. Werner Heyde (10).
Professor Dr. Werner Heyde var født i 1902
og havde været leder af
det såkaldte Eutanasi-program (T4) hvor over 100.000 fysisk
og psykisk syge tyskere blev aflivet under krigen.
Den 28. maj 1945 blev Werner Heyde interneret af det
britiske militær i Fårhuslejren (19), hvorfra han kom til et fængsel
ved Neumünster i
tyskland. Herfra flygtede han og gik under jorden i 1947.
Han skiftede identitet og fungerede som læge i Flensborg
under navnet Fritz Sawade lige til hans identitet blev
afsløret i 1959 (10).
Fem dage før retssagen mod ham skulle starte i 1964
hængte han sig i sin celle (11). Selv om han aldrig blev
dømt, menes det at han havde beordret aflivning af flere
tusinde handicappede.
Dr. Werner Heyde
Dr. Werner Heyde og Frits Clausen
I 1944 var Dr. Werner Heyde chef for et neurologisk
SS-lazaret i Würzburg i
Sydtyskland (22).
Her blev partiføreren for Danmarks Nationalsocialistiske
Arbejderparti (DNSAP), folketingsmedlem og læge Frits
Clausen fra Bovrup sat i husarrest, officielt hed
det sig at han blev behandlet for alkoholisme. Frits Clausen
overbeviste Werner Heyde om at han var udsat for en
SS-intrige og ikke fejlede noget. Frits Clausen og Werner
Heyde knyttede venskabelige bånd. Werner Heyde var flere
gange med Frits Clausen i Berlin hvor de fik foretræde for
general Berger for at Frits Clausen kunne få oprejsning. Werner Heyde rejste
også med Frits Clausen til Bovrup, Korsør og København i marts-april
1944. Frits Clausen blev udskrevet fra lazarettet i Würzburg
og kom til Danmark den 30. april 1944 (14).
Lazarettet flytter fra Würzburg til Gråsten
Den 16.- 17. marts 1945 blev Würzburg næsten totalt ødelagt
af et voldsomt allieret bombardement som samtidigt gav
alvorlige skader på lazarettet. Hvad der herefter skete
findes der to forskellige historier om:
1. Den ene historie fortæller at størsteparten af lazarettet flyttede med Dr.
Werner Heyde til Gråsten Slot i april 1945 (11).
2. Den anden historie stammer fra Dr. Gerhard Lenz der har
fortalt at hans far, Obersturmbannführer Hermann Lenz var
neurolog på lazarettet under Dr. Werner Heyde. Efter det
store bombardement på Würzburg den 16.-17. marts 1945
rykkede lazarettet til Nordtyskland fordi de allierede
styrker nærmede sig Würzburg. Her forsvandt Dr. Werner Heyde
efter at have overgivet ledelsen af lazarettet til Dr.
Hermann Lenz. Dr. Lenz førte herefter patienterne tilbage
til Sydtyskland til et hotel i Bayrisch Zell. Gerhard Lenz
har i øvrigt fortalt at hans far aldrig nævnte Gråsten Slot
(22).
I betragtning af at lazarettet faktisk flyttede til Gråsten
er den mest sandsynlige forklaring den førstnævnte ovenfor.
Det er oplagt at flytningen af lazarettet fra
Würzburg i Sydtyskland til Gråsten må skyldes bekendtskabet
mellem Werner Heyde og Frits Clausen der boede i Bovrup tæt
på Gråsten. Slottet stod desuden belejligt tomt da
kongefamilien var tvunget til at bo i København.
Rattenlinie Nord (Rottelinje Nord)
I forbindelse med oprettelsen af Dönitz-regeringen i
Sonderbereich Mürwik ved Flensborg den 2. maj 1945 flyttede
ca. 6.000 primært tyske militærfolk hertil sydfra. Denne
rute kaldes for Rattenlinie Nord. Af disse gik ca. 2.000 -
3.000 under jorden for at undgå straf (25). Det formodes at
nogle af disse flygtede til Danmark efter de havde fået ny identitet (23).
Flugtrute Nord
En oplagt mulighed for at komme til Danmark kunne være
via lazarettet på Gråsten Slot forklædt som krigsskadede
soldater. Lokalt var der således rygter om, at
lazarettet i krigens sidste tid faktisk fungerede som gennemgangsskjul
for højtstående tyske militærfolk på vej
til Sverige og videre derfra (f.eks. til Sydamerika).
Der blev skrevet en bog i 1985 med titlen "Flugtrute Nord
- Nazisternes hemmelige flugtnet gennem Danmark"
af Harly Foged og Henrik Krüger hvor Gråsten Slots rolle er
nærmere beskrevet (10). I bogen synes alle oplysninger dog
ikke at stemme og det er spørgsmålet hvor mange af udsagnene
der kan eftervises via kilder fra krigens slutning eller det
efterfølgende retsopgør.
Dog støttes bogens udsagn af den såkaldte nazi-jæger,
rigsadvokaten ved byretten i Braunschweig Fritz Bauer
der udtalte at mange højtstående nazister gemte sig på
Gråsten Slot (19).
Desuden gik der ved krigens slutning sandsynligvis rygter i
Gråsten om at der var højt placerede nazister på slottet
(17). Rygterne fortalte også at lederen af lazarettet var den
kendte nazist Dr. Josef Mengele (16), hvilket dog viste sig
ikke at være rigtigt.
I bogen "Flugtrute Nord" nævnes det bl.a. at
Friedrich Tillmann, Dr. Hans
Hefelmann og Dr. Gerhard Bohne kom til Gråsten Slot sammen
med Dr. Werner Heyde i april 1945. De havde alle
haft betydningsfulde roller i Eutanasi-programmet og
arbejdet sammen med Heyde (10).
Desuden nævner forfatterne i bogen at stabsleder Martin Bormann, "dødsenglen fra
Auschwitz" Dr. Josef Mengele, Auschwitz-kommandanten Rudolf
Höss, inspektør for KZ-lejrene Richard Glücks og Himmlers
livlæge Karl Gebhardt alle skjulte sig i kortere eller
længere tid på Gråsten Slot, inden de blev transporteret
videre mod Sverige (10).
Historien har dog vist at Martin Bormann med sikkerhed ikke
har været på Gråsten Slot efter krigen da han døde kort
efter den 2. maj 1945 uden at være nået ud af Berlin (20).
Indtil videre kan det ikke afvises at Gråsten Slot spillede en hemmelig rolle
som skjul for kendte nazister.
Historien om den underjordiske gang fra Gråsten Slot
Inde i skoven ovenfor en af karpedammene (Handkes Dam)
ligger der nogle murstensrester i skovbunden. Under krigen
var der et lille muret kammer med en jernlåge som var låst
med en hængelås. Rummet blev brugt til sprængstof som blandt
andet blev benyttet når trærødder skulle fjernes ved anlæg
af nye skovveje.
Sprængstoffet blev gemt i det lille rum langt fra
menneskelig beboelse, så der ikke ville ske skade hvis det
eksploderede.
De tyske soldater på slottet troede at det aflåste rum
rummede udmundingen af en hemmelig flugttunnel nede fra
slottet hvilket naturligvis var langt fra sandheden - men
det var en god historie (8 og 9).
Sprængstofkammeret i 1984.
Endnu et tysk lazaret i Gråsten
Det kan forvirre at der i 1945 og 1946 fandtes endnu et tysk
sygehus i Gråsten. Det var for civile flygtninge og lå
sammen med en flygtningelejr i den tyske skole i Gråsten.
Det havde ikke noget at gøre med det militære lazaret på
slottet (13).
Befrielsen
Ifølge et dokument i det tyske militærarkiv i Freiburg blev
lazarettet opløst den 2. maj 1945 hvorefter personalet
marcherede over den dansk-tyske grænse ved Kruså og gik i
engelsk krigsfangenskab (21). Denne oplysning er dog næppe
rigtig jfr. nedenstående og fordi lazarettet faktisk
fortsatte med at fungere i hvert fald til den 11. maj 1945
(7) og sandsynligvis til juni 1945 (10).
Den 5. maj om morgenen blev danskere sendt til slottet for
at afvæbne soldaterne (17).
Slottet rømmes
Både tysk plejepersonale og tilskadekomne soldater blev en
periode på slottet efter krigen var slut. Patienterne skulle
klargøres til transport og der skulle skaffes biler mens
personalet hjalp med dette og sikkert også med at få det
medicinske udstyr samlet og sendt til Tyskland samt øvrigt
inventar til Sønderborg (24).
Modstandsbevægelsen noterede følgende den 11. maj 1945:
"En hel del af Patienterne maa siges at være marchdygtige, af
de øvrige, der alle er transportable, kræver ca. 25 liggende
transport.
Den ældste Læge afgiver Melding til Graasten Byledelse, hver
gang der bliver ca. 10-15 marchdygtige, Byledelsen har Ordre
til at lade dette gaa videre til Sønderborg samt med
Mellemrum at give Besked om Belægningens Størrelse og Art.
Byledelsen i Graasten oplyser, at have enkelte Køretøjer til
Disposition til eventuel Evakuering af ikke marchdygtige
Patienter, hvilket ogsaa bliver meddelt Sønderborg" (7).
Den 2. juni 1945 blev lazarettet lukket og det sidste
personale kørt til Tyskland den 5. juni 1945 (24).
Teksten på bagsiden af dette billede lyder:
"Engelske Tanks leder efter
professor Heide".
Muligvis var det denne dag Werner Heyde blev
tilfangetaget. I hvert fald blev han interneret
den 28. maj i Fårhuslejren af det britiske militær.
Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk
Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er
sandsynligvis taget af slotsportner Heine Bruhn).
De første repræsentanter for Den Danske Brigade ankommer til
Gråsten Slot. Maj-juni 1945.
På bagsiden af billedet er noteret: "De Danske
Brigader og Far". Det kan stemme med at personen med
kasketten er slotsbetjent Heine Bruhn (5 og 17) og billedet
er taget af enten hans hustru Johanne, hans datter Inga på
ca. 17 år eller af hendes lillebror Jens (18).
(Lokalhistorisk
Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis
taget af et familiemedlem til slotsportner Heine Bruhn).
Herefter følger en del flere fra Den Danske Brigade.
Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk
Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis
taget af slotsportner Heine Bruhn).
Tyske militærpistoler kastes i slotssøen 1945
Da krigen var forbi og slottet frigivet fortalte Andersen
fra slotshaven at han havde set en tysk soldat kaste to
trækasser med pistoler ud i søen fra bådebroen foran
slottet.
I slutningen af 1950´erne roede fiskemester Damgaard og
traktorfører Heine Nielsen fra Gråsten Statsskovdistrikt ud
på søen med en lang stage som de stak med i søbunden for at
finde kasserne, men det lykkedes ikke for dem (4).
Resterne af den gamle bådebro i Gråsten Slotssø
hvorfra pistoler blev kastet ud i 1945.
Broen stod ud for det sydvestlige hjørne af slottet.
2009.
- Og i Billeddam
Fiskemester Damgaards datter, Alice, fortalte at de tyske
soldater også kastede gasmasker ud i Billeddam der ligger i
slotsparken. De blev fisket op efter krigen og Damgaards
børn legede med dem (8).
Pistolerne samles op igen 2009
64 år efter pistolerne blev kastet i Gråsten Slotssø skete
det utrolige at flere af dem, en militærkniv og en gasmaske
bliver genfundet og bjerget. Aabenraa Sportsdykkerklub
samlede effekterne op fra mudderet på bunden af den uklare
sø. De blev afleveret til politiet og siden destrueret.
Selve dykningerne gennemføres efter særlig tilladelse fra
søens ejer, Skov- og Naturstyrelsen, i samarbejde med Museum
Sønderjylland samt Slots- og Ejendomsstyrelsen. Formålet var
primært at fjerne affald fra søen.
Dykker fra Aabenraa Sportsdykkerklub i grødis foran
Gråsten Slot. Januar 2009.
Den første pistol bjerges -
og afleveres til politiet. Januar 2009.
To tyske militærpistoler i læderskeder og en gasmaske.
April 2009.
De to Walther P38, 9 mm pistoler efter udtagning af skederne
- så velbevarede at magasinerne kunne tages ud. April 2009.
(Regnar Pedersen, Gråsten)
En tysk bajonet. April 2009.
Filmoptagelser fra dykningen i Gråsten Slotssø i april 2009.
Kilder
1.
Jydske Tidende
2. Thomas Toftegaard Knudsen (1996): Skjult i reolen.
I: Sønderjyske Årbøger
3. Poul Olsen, Løjt Kirkeby (2010): Mundtlige
oplysninger
4. "Heine", Heinrich J. Nielsen, Graasten (2009):
Mundtlige oplysninger
5. Ib Johannsen, Kastrup (2009 og 2013): Mundtlige oplysninger
6. Svend Aage Langendorff, Gråsten (2009): Mundtlige
oplysninger
7. Stockholmsarkivet i Rigsarkivet: Pakke LXXVI-a
8. Alice Michelsen, Nybøl (2011): Mundtlige oplysninger
9.
www.oehus.dk ved
Preben Vagn Knudsen
10. Harly Foged og Henrik Krüger (1985): Flugtrute Nord
11.
https://en.wikipedia.org/wiki/Werner_Heyde
12. Slots- og Ejendomsstyrelsen, Inspektoratet for de
kongelige haver, journalsager 1850-1950, pakke 114.
I Landsarkivet for Sønderjylland
13. Flygtningeadministrationen i Gråsten Politikreds.
1945-1947. Pakke 1-4. Flygtningerapporter.
I Landsarkivet for Sønderjylland
14. John T. Lauridsen (2003): Føreren har ordet! - Frits
Clausen om sig selv og DNSAP
15. Ernst Klee (1986): Was sie taten - Was sie wurden
16. Edvard Hvidt, Glesborg (2013): Mundtlige oplysninger
17. Anonym 1 (2013): Skriftlige oplysninger
18. Astrid Ley, Gråsten (2013): Mundtlige oplysninger
19. www.wnlibrary.com
20.
www.einestages.spiegel.de
21. Bundesarchiv-Militärarchiv i Freiburg. Wolfgang Vopersal,
SS-Lazarettabteilung Würzburg, BA-MA N 756, side 1.
via
www.lexicon-der-wehrmacht.de
22. Gerhard Lenz, Würzburg, Tyskland (2013): Skriftlige
oplysninger
23.
https://de.wikipedia.org/wiki/Rattenlinie_Nord
24.
Short History of the German Hospitals in Denmark. Part 2:
Jutland/Fyn. Via Olaf Berg Nielsen, Thy (2022)
25.
Gerhard Paul, Flensborg (2023): Mundtlige oplysninger via
Hans Christian Davidsen, Flensborg.
|
