|
Det
blev i dobbelt forstand skæbnens
ironi at Folkunghus først var danskhedens højborg, siden
blev besat af den tyske værnemagt og til sidst beslaglagt af
modstandsbevægelsen.
Men inden en nærmere beskrivelse af bygningens brug til
elektronik-lager for den tyske marine under 2. verdenskrgi
(3) så lad os se lidt på Folkunghus forhistorie.
Kurhotel, rekreationshjem og hotel igen
Oprindeligt blev den store bygning ved Gråsten Havn bygget
af F.M. Bruhn i 1882 som kurhotel. Han havde forinden
oprettet turistsejladsen på Flensborg Fjord og en stor del
af hotellets gæster kom netop med dampskibene fra Flensborg.
Hoteldriften kørte fint indtil den 1. verdenskrig hvor
gæsterne holdt op med at komme. I stedet blev hotellet
benyttet til rekreation for sårede soldater.
Da krigen var slut blev Sønderjylland stemt hjem til Danmark
og kundegrundlaget blev for lille til at hoteldriften kunne
fortsætte med overskud. Det kørte på pumperne en årrække
indtil det blev solgt til Andelsselskabet Folkunghus i 1939
(19).
I dag kendes bygningen bedst under navnet "Kong Christian X´s Gigthospital", indviet i 1956 til dette formål.
Oprindeligt blev huset dog bygget til kurhotel i 1882 (11).
I 1939 blev det hovedkontor
for den nationale danske bevægelse "Det Unge Grænseværn" og ændrede navn til Folkunghus
opkaldt efter de svenske Folkunger fra 1200-tallet der
kæmpede for retten til at frie mænd kunne vælge de svenske
konger.
Udsnit af et postkort fra tysk tid før 1907 af Gråsten
Kurhotel.
Det Unge Grænseværn
Den nationale Sønderjyske forening "Det Unge Grænseværn"
blev dannet i 1933 af lærer Peter Marcussen og H. P. Hansen.
Peter Marcussen blev formand for foreningen (12).
Dansk-Nordisk Ungdomsforbund
I 1940 ændrede foreningen navn til Dansk-Nordisk
Ungdomsforbund og blev i den forbindelse landsdækkende men
stadig med lærer Peter Marcussen som formand (12). Dog var
Arne Aabenhus formand i perioden 1941-46 (13).
Foreningen fik især et solidt tag i den danske landboungdom
i kampen mod nazismen (12).
Peter Larsen Marcussen
Peter Larsen Marcussen (1889-1979) boede på Folkunghus i en
stor 7-værelses lejlighed sammen med sin hustru Anne
Margrethe Marcussen. Han var både formand for Dansk-Nordisk
Ungdomsforbund og bestyrelsesformand for andelsforeningen
Folkunghus (10). Peter Marcussen blev arresteret af
værnemagten den 27. juni 1944 for "tyskfjendtlig og illegal
virksomhed". Først kom han til Frøslevlejren og siden i
konzentrationslejren Neuengamme hvorfra han kom tilbage med
de hvide busser da krigen sluttede (12).
Værnemagtens første beslaglæggelse
Første gang værnemagten dukkede op på Folkunghus
var den 6. april 1943. Soldaternes tilstedeværelse kom kun
til at vare ca. 1½ måned til den 20. maj 1943 og hele
hotellet blev ikke beslaglagt, kun den store og den lille
sal samt to restaurationslokaler og 7-8 hotelværelser. Det
betød at Dansk-Nordisk Ungdomsforbund kunne fortsætte sit
virke på Folkunghus i perioden (10).
Værnemagtens anden beslaglæggelse
Derefter gik der et års tid hvor foreningen med den
tilhørende hotel- og restaurationsdrift fortsatte på stedet
indtil værnemagten dukkede op igen den 30. september 1943.
Denne gang blev hele bygningen beslaglagt bortset fra de to
lejligheder hvor Peter Marcussen og daglig bestyrer Lorens
Jensen Petersen boede med deres familier. Det betød at
foreningen måtte forlade stedet og både restaurant og
hoteldrift lukke ned.
Det var Deutsche Wehrmacht, Heeres-Unterkunftverwaltung 273,
Aussenstelle Hadersleben, Feldpostnummer 24 258 D der ved
Stabszahlmeister Drust forhandlede lejekontrakten på
plads med Peter Marcussen og overretssagfører A. Faber fra
Gråsten (10). På trods af at der var tale om en
beslaglæggelse, fik de beslaglagte udbetalt leje som
værnemagten i øvrigt hentede i den danske Nationalbank.
Internering
Natten til den 17. november 1943 holdt de tyske soldater på Folkunghus
fest. Under festen blev der pludselig kastet sten gennem
flere af ruderne i huset. Der skulle findes nogle skyldige
og mistanken samlede sig om en flok yngre danske mænd der
sandsynligvis opholdt sig i den danske roklubs lokaler i
nærheden. De tyske soldater fik fat på de 8 danskere der
blev indespærret på Folkunghus de næste to dage. De fik
intet at spise men blev til sidst lukket ud igen da det
viste sig at det var en tysk soldat som var skyldig.
Den ubehagelige episode afstedkom at flere af de unge mænd
syntes at "nu måtte der gøres noget" og derfor gik med i
terrænsportsbevægelsen (7, 12, 17).
Værnemagten forsøger at lægge beslag på byens
hyrevogne
Den 5. januar 1944 indberetter politimester Bjerre i Gråsten
til Rigspolitichefen at de tyske tropper der er indkvarteret
i byen (som efter al sandsynlighed er tyskerne på Folkunghus)
har rekvireret byens to hyrevogne. Bjerre spørger om
hyrevognschaufførerne har pligt til at efterkomme
værnemagtens ønske. Samme dag svarer rigspolitichefen at
Bjerre skal afvise kravet og henvise den lokale kommandant
til enten den tyske centralforvaltning i København eller den
tyske oberst Meyer i Silkeborg (17).
Svireture i byen
I politimester Bjerres indberetninger til Rigspolitichefen
findes der flere eksempler på at de tyske soldater i Gråsten
ikke altid opførte sig helt korrekt.
Den 11. januar 1944 hørtes der en del skyderi nær
Jernbanehotellet. Bjerre gættede på at det skyldtes en flok
fulde tyske soldater der havde været på besøg på hotellet.
Den 15. januar 1944 var den gal igen. Denne gang var nogle
tyske soldater kommet i skænderi med en lokal sømand ud for
cafeen og det endte med at sømanden fik en på kassen så
huden på panden flækkede. Bjerre bemærkede ikke noget om
tyskernes tilstand kun at sømanden var fuld. Sagen fik ikke
yderligere konsekvenser (17).
Værnemagten opsiger beslaglæggelsen
Beslaglæggelsen blev opsagt med virkning fra den 31. april
1944. Af en eller anden grund fik værnemagten alligevel brug
for faciliteterne, så beslaglæggelsen blev annulleret i maj
1944 (10).
Beslaglæggelsen overgår fra den tyske hær til den tyske
marine
Den 1. juni 1944 havde hæren åbenbart ikke brug for
Folkunghus længere men i stedet kunne den tyske krigsmarine
fra denne dato
benytte stedet. Der blev lavet en overdragelsesaftale fra
den tyske hær i Haderslev til Reichfiskus (Kriegsmarine),
Admiral Skagerrak, Marineintendanturdienststelle Sonderburg
(10) med feldpostnummer 61 885 (den 12. juli 1944)
(2).
Værnemagtsstempel fra Sønderborg Kaserne, juni 1944
(10).
Marcussen og Petersen bliver smidt ud
Den tyske marine havde brug for hele Folkunghus, så
sidst i juni 1944 fik Peter Marcussens hustru, med en datter
på 21 år og en søn på 17, 4 dage til at tømme den store
lejlighed og forsvinde. Anne Margrethe Marcussen fik hurtigt
lejet en 3-værelses lejlighed i Gråsten til sig selv samt to
1-værelses lejligheder til børnene og nogle rum til de
møbler der ikke var plads til. Vognmand Thomsen i Gråsten
flyttede for dem.
Bestyrerparret, familien Petersen, der beboede en noget
mindre lejlighed, fik end ikke 4 dage til at flytte, de
skulle ud omgående! (10)
Folkunghus den 5. maj 1945 hvor Dannebrog
hejses efter
tysk beslaglæggelse.
Bemærk pigtrådshegnet der blev sat op af
den tyske værnemagt for at holde uvedkommende væk. På
resterne af det gamle tårn mellem de to spir, er der
monteret en
trækasse. Det er sandsynligt at den er monteret af værnemagten til brug for en vagtpost.
Fotograf: BEMO. Historisk
Forening for Gråsten By og Egn.
De tyske soldater forlader Folkungshus
Selv om hagekorsflaget blev taget ned og Dannebrog gik til
tops ved befrielsen den 5. maj 1945, rykkede de sidste tyske
marinesoldater først ud fra Folkunghus den 12. maj (1).
Mange steder ville værnemagten ikke overgive sig til
frihedskæmperne, men her gik det tilsyneladende uden
problemer.
Hvad lavede de tyske marinesoldater på stedet?
Der vides ikke ret meget om hvad der egentlig foregik på
Folkunghus, men i hvert fald ved man at marinen havde et
større lager af bl.a. radiomateriel og kikkerter på stedet. Ikke blot et lager men
sandsynligvis med tilhørende reparationsværksteder.
Efter befrielsen bevogtede frihedskæmperne, byledelsen i
Gråsten, lageret. En del af lageret
blev senere fordelt til den danske marines skibe og resten sænkede
englænderne i Østersøen (3).
Tyske radiolagre i Danmark
Blandt materiellet var der flere ting som kunne interessere
englænderne, og følgende blev skrevet den 26. juni 1945 i en engelsk marine-rapport til
Flag Officer Denmark (oversat fra
engelsk):
"Forskellige steder i landet
har den tyske marine haft lagre af marineradioudstyr og
radioværksteder f.eks. i Gråsten, Esbjerg, Århus,
Frederikshavn og nær Fåborg. Disse lagre bliver nu bevogtet
af modstandsbevægelsen.
lagrene rummer forskelligt tilbehør til radioer og dele
som der kan bygges radioer af.
Det er meget vanskeligt at gennemføre ordentlig og
tilstrækkelig kontrol med dette udstyr, så der er risiko for
at dele af det kommer på forkerte hænder og bliver
spredt ud over landet og muligvis at ulovlige radioer
bliver skjult steder hvor det senere vil blive svært at
finde dem.
Desuden optager de nævnte lagre plads i varehuse, skoler og
andre bygninger hvor det er ønskeligt hurtigst muligt at få
dem ryddet så de kan benyttes til deres oprindelige formål.
Det foreslås derfor at alle disse lokale lagre samles i et
depot i København hvor de kan blive sorteret og placeret
under kontrol af det danske søværn.
En fortegnelse over al udstyret vil blive lavet og sendt til
den allierede kommission som derved vil få en
beholdningsfortegnelse og mulighed for at rekvirere det
udstyr som de har brug for. Det danske søværn er
interesseret i at benytte dele af dette udstyr til at
genopbygge deres radiokommunikation som under besættelsen
blev stjålet. Udstyr der i disse svære tider er umuligt at
erstatte. Det foreslås at det danske søværn får lov til at
udtage det udstyr de har brug for indtil det bliver
afgjort hvad der skal ske med udstyret." (8)
Engelsk inspektion af elektroniklageret på
Folkunghus
Fra april til november 1945 gennemførte engelske
videnskabsfolk og teknikere en større undersøgelse af
marineradar- og marineradiomateriel i Nordtyskland og
Danmark som mundede ud i en rapport med adskillige billeder.
Heraf findes der en række fotos af udstyr fra
forsøgsstationen på Hørup Klint men desværre ingen fra
Folkunghus.
Sub-Lieutenant Fakley fra Royal Naval Volunteer Reserve
(RVNR) besøgte Folkungshus den 13. juni 1945 hvor han lavede
en inventarfortegnelse over lageret. Fakley opholdt sig i
Flensborg så det var nemt for ham som marinens repræsentant
at foretage inspektionen.
Nedenfor følger et uddrag af hans rapport. Indledningen er
oversat til dansk mens selve inventarlisten er afskrevet på
engelsk.
"..Det blev besluttet kun at
nævne de forskellige typer af udstyr i lagerrummene og ikke
antallet. Generelt er det vurderet at der findes adskillige
dusin af hver type udstyr i listen nedenfor.
Udstyret er nævnt som det blev fundet i de forskellige
lagerrum.
LA 2 LR2 Telefunken Receiver (15
Kcs-21 Mcs)
La 2 LR3 1) Test Equipment,
including: Signal Generators (approx 6), Capacity Bridge
(1),
"Bordfrequensmesser" (1), "Leistung Messsender" (1)
2) Portable Test Transmitters
3) Accumulators
La 2 LR4 1) Microphones
2) Audio Amplifiers (75w. Output)
La 2 LR5 1) Telefunken
Long-Medium-Short Wave Receivers
2) Short Wave Transmitters
La 2 LR6 1) Medium-Short Wave
Receivers
2) Transmitters 18-100 m.
3) Junction Boxes
4) Standing Wave Radio Measuring Equipment
5) Transformers
6) "Lilliput" Search Receivers
7) Gramophones
8) Loudspeakers
9) Very small Microphones
La 2 LR7 1) Voltmeters, Ammeters ec.
2) Telephones
3) Loudspeakers
4) Small Cathode Ray Oscilloscopes
La 2 LR8 1) Audio Amplifiers (10w.
Output)
2) "Puck" Test Spark Transmitters
4) Cathode Ray Tubes
5) H.F. Wavemeters (2)
La 2 LR9 Recorders (Undulator Type)"
(18).
"Lilliput" var en radar (FuMG33 eller FuMB 43) der var noget
af det mere interessante som blev opbevaret på Folkunghus (4).
I Gråsten var man klar over at der var et værdifuldt lager
på Folkunghus, bl.a. blev der sagt at der opbevaredes
kikkerter (20).
Flygtningelejr
I følge en kilde blev Folkunghus en overgang brugt som
flygtningelejr (6).
Ved gennemsyn af mange dokumenter fra
flygtningeadministrationen i Gråsten Politikreds og samtale
med flere kilder, tyder
intet dog på at det var tilfældet.
Der var ønske fremme om at samle flygtningene i
Gråstenområdet på Folkunghus for at de kunne få bedre
forhold og for at der kunne komme bedre kontrol med dem.
Desuden ønskede man at frigøre nogle af de bygninger der
blev anvendt til flygtninge. Således beklagede Gråsten
Sogneråd sig i juni 1945 over at Hotel Graasten ikke kunne
benyttes som hotel på grund af hotellets funktion som
flygtningelejr.
Årsagen til at Folkunghus ikke blev benyttet til
flygtningelejr, på trods af at det var velegnet til dette
formål, var sandsynligvis at modstandsbevægelsens byledelse
i Gråsten havde beslaglagt Folkunghus til andet formål
.. Den 29. oktober 1945 blev der bestilt madvarer til tyske
internerede på "Gråsten Havn". Sandsynligvis er der tale om Folkunghus men da stedet ikke optræder i
flygtningeindberetningerne er der næppe tale om flygtninge
(15).
.. Men
flygtningene kom tilsyneladende aldrig ..
Dybbølposten den 11. maj 1945.
Skader på bygningen
Folkungshus slap naturligvis ikke uden skader efter det
tyske militær og flygtningene. Ved en gennemgang af
bygningen i januar 1946 ved Udvalget for
Indkvarteringserstatning blev det konstateret at flere gulve
var beskadigede eller ødelagte, at de fleste vægge skulle
omtapetseres og males samt at en udvendig trappe var
ødelagt. Desuden skulle et længere pigtrådshegn fjernes som værnemagten
havde sat op om
bygningen.
I 1947 blev erstatningen for skaderne omsider udbetalt; 13.400 kr.
svarende til 257.000 kr. i 2010 (10).
Frigivet igen, men ..
Først den 20. februar 1946 blev bygningen endeligt frigivet
af Indenrigsministeriet til civil brug, dog med
den klausul at politiet fortsat skulle kunne opbevare
beslaglagte genstande i nogle værelser (10).
Beslaglagte materialer
Det ser ud til at Folkunghus i 1945-46 blev benyttet til
opmagasinering af materialer der var beslaglagt fra danskere
som uretmæssigt havde tilegnet sig disse under krigen.
I hvert fald findes der en regning fra Franz Thomsen, der
var speditør og vognmand i Gråsten, hvor han først
transporterer møbler til Folkungshus som sandsynligvis er
for Marcussen eller Petersen og derefter flytter beslaglagte
materialer og "depot":
29.07.1945: 2 læs møbler og
materialer blev kørt fra politigården i Gråsten til Folkunghus
08.01.1946: Beslaglagt materiale blev transporteret fra Folkunghus til
Konkel
20.02.1946: Beslaglagt materiale kørtes til Folkunghus
22.03.1946: Depotet på Folkunghus blev flyttet (9).
Dansk-Nordisk Ungdomsforbund vender tilbage
I perioden 1943-48
kunne foreningen ikke benytte bygningen men fortsatte
herefter i huset til 1953 (5).
Efterskole i Folkunghus
I 1948 oprettede lærer Peter Marcussen efterskolen "Folkunghus"
i bygningen. Efterskolen lukkede i 1953 (12).
Kilder
1.
Jydske Tidende
2.
Michael Svejgaard (2004 og 2006): Skriftlige
oplysninger
3.
Peter Villy Bøttcher, Gråsten (2000):
Skriftlige oplysninger
4.
Thomas Toftegård Knudsen (1996): Skjult i
reolen. I: Sønderjyske Årbøger
5.
Carsten Petersen (2004): Skriftlige
oplysninger
6. Arne Aabenhus: Det var dengang. I:
www.amatoerteater.com
7. Gert Ove Hansen (2010): Beretningen om min oplevelser
under krigen.
I: Årbog for
Historisk Forening for Gråsten By og Egn
8. Radio Stores in Denmark (1945): ADM 228/12. I: National Archives, Great Britain
9. Direktoratet for Vareforsyning, tyske efterladenskaber, Gråsten og
Lundtoft Herreder, pk. 119.
I: Landsarkivet for Sønderjylland
10. Aabenraa-Sønderborg Amt, erstatningssager 1945, pakke
431 (gl. nr.). I: Landsarkivet for Sønderjylland
11. Avisartikler i
www.graastenarkiv.dk
12.
Www.denstoredanske.dk
13.
Www.thistedmuseum.dk
14.
Www.wikipedia.org
15. Flygtningeadministrationen i Gråsten Politikreds,
1945-47, pakke 1-11. I: Landsarkivet for Sønderjylland
16. Peter Villy Bøttcher (2001): Beretning om det illegale
arbejde i Gråsten under II verdenskrig 1940-1945.
I: Historisk Forening for Gråsten By og Egn
17. Aabenraa-Sønderborg Amt, fortrolige akter,
Rigspolitichefens landssituationsmeldinger. Pakke 853 og
854.
I: Landsarkivet for Sønderjylland
18. Rapport om elektronisk efterretningsudstyr i
Nordtyskland og Danmark (1945): ADM 213/51 og 213/52.
I: National Archives, Great Britain
19: Poul Andersen (1993): Kurhotel - Folkungskole -
Gigthospital.
I: Årbog for Historisk Forening for Gråsten By og
Egn
20: Edvard Hvidt, Glesborg
(2013): Mundtlige oplysninger
|
