Elektronik-lager på Folkunghus i Gråsten
Marine-Nachrichtenmittellager Gravenstein
 

Det blev i dobbelt forstand skæbnens ironi at Folkunghus først var danskhedens højborg, siden blev besat af den tyske værnemagt og til sidst beslaglagt af modstandsbevægelsen.
Men inden en nærmere beskrivelse af bygningens brug til elektronik-lager for den tyske marine under 2. verdenskrgi (3) så lad os se lidt på Folkunghus forhistorie.


Kurhotel, rekreationshjem og hotel igen
Oprindeligt blev den store bygning ved Gråsten Havn bygget af F.M. Bruhn i 1882 som kurhotel. Han havde  forinden oprettet turistsejladsen på Flensborg Fjord og en stor del af hotellets gæster kom netop med dampskibene fra Flensborg. Hoteldriften kørte fint indtil den 1. verdenskrig hvor gæsterne holdt op med at komme. I stedet blev hotellet benyttet til rekreation for sårede soldater.
Da krigen var slut blev Sønderjylland stemt hjem til Danmark og kundegrundlaget blev for lille til at hoteldriften kunne fortsætte med overskud. Det kørte på pumperne en årrække indtil det blev solgt til Andelsselskabet Folkunghus i 1939 (19).


I dag kendes bygningen bedst
under navnet "Kong Christian X´s Gigthospital", indviet i 1956 til dette formål. Oprindeligt blev huset dog bygget til kurhotel i 1882 (11).
I 1939 blev det
hovedkontor for den nationale danske bevægelse "Det Unge Grænseværn" og ændrede navn til Folkunghus opkaldt efter de svenske Folkunger fra 1200-tallet der kæmpede for retten til at frie mænd kunne vælge de svenske konger.

Folkungshus før 1907. Gråsten Gigthospital. Martin Reimers
Udsnit af et postkort fra tysk tid før 1907 af Gråsten Kurhotel.



Det Unge Grænseværn
Den nationale Sønderjyske forening "Det Unge Grænseværn" blev dannet i 1933 af lærer Peter Marcussen og H. P. Hansen. Peter Marcussen blev formand for foreningen (12).


Dansk-Nordisk Ungdomsforbund
I 1940 ændrede foreningen navn til Dansk-Nordisk Ungdomsforbund og blev i den forbindelse landsdækkende men stadig med lærer Peter Marcussen som formand (12). Dog var Arne Aabenhus formand i perioden 1941-46 (13).
Foreningen fik især et solidt tag i den danske landboungdom i kampen mod nazismen (12).


Peter Larsen Marcussen
Peter Larsen Marcussen (1889-1979) boede på Folkunghus i en stor 7-værelses lejlighed sammen med sin hustru Anne Margrethe Marcussen. Han var både formand for Dansk-Nordisk Ungdomsforbund og bestyrelsesformand for andelsforeningen Folkunghus (10). Peter Marcussen blev arresteret af værnemagten den 27. juni 1944 for "tyskfjendtlig og illegal virksomhed". Først kom han til Frøslevlejren og siden i konzentrationslejren Neuengamme hvorfra han kom tilbage med de hvide busser da krigen sluttede (12).


Værnemagtens første beslaglæggelse
Første gang værnemagten dukkede op på Folkunghus var den 6. april 1943. Soldaternes tilstedeværelse kom kun til at vare ca. 1½ måned til den 20. maj 1943 og hele hotellet blev ikke beslaglagt, kun den store og den lille sal samt to restaurationslokaler og 7-8 hotelværelser. Det betød at Dansk-Nordisk Ungdomsforbund kunne fortsætte sit virke på Folkunghus i perioden (10).


Værnemagtens anden beslaglæggelse
Derefter gik der et års tid hvor foreningen med den tilhørende hotel- og restaurationsdrift fortsatte på stedet indtil værnemagten dukkede op igen den 30. september 1943. Denne gang blev hele bygningen beslaglagt bortset fra de to lejligheder hvor Peter Marcussen og daglig bestyrer Lorens Jensen Petersen boede med deres familier. Det betød at foreningen måtte forlade stedet og både restaurant og hoteldrift lukke ned.
Det var Deutsche Wehrmacht, Heeres-Unterkunftverwaltung 273, Aussenstelle Hadersleben, Feldpostnummer 24 258 D der ved Stabszahlmeister Drust forhandlede lejekontrakten på plads med Peter Marcussen og overretssagfører A. Faber fra Gråsten (10). På trods af at der var tale om en beslaglæggelse, fik de beslaglagte udbetalt leje som værnemagten i øvrigt hentede i den danske Nationalbank.


Internering
Natten til den 17. november 1943 holdt de tyske soldater på Folkunghus fest. Under festen blev der pludselig kastet sten gennem flere af ruderne i huset. Der skulle findes nogle skyldige og mistanken samlede sig om en flok yngre danske mænd der sandsynligvis opholdt sig i den danske roklubs lokaler i nærheden. De tyske soldater fik fat på de 8 danskere der blev indespærret på Folkunghus de næste to dage. De fik intet at spise men blev til sidst lukket ud igen da det viste sig at det var en tysk soldat som var skyldig.
Den ubehagelige episode afstedkom at flere af de unge mænd syntes at "nu måtte der gøres noget" og derfor gik med i terrænsportsbevægelsen (7, 12, 17).



Værnemagten forsøger at lægge beslag på byens hyrevogne
Den 5. januar 1944 indberetter politimester Bjerre i Gråsten til Rigspolitichefen at de tyske tropper der er indkvarteret i byen (som efter al sandsynlighed er tyskerne på Folkunghus) har rekvireret byens to hyrevogne. Bjerre spørger om hyrevognschaufførerne har pligt til at efterkomme værnemagtens ønske. Samme dag svarer rigspolitichefen at Bjerre skal afvise kravet og henvise den lokale kommandant til enten den tyske centralforvaltning i København eller den tyske oberst Meyer i Silkeborg (17).


Svireture i byen
I politimester Bjerres indberetninger til Rigspolitichefen findes der flere eksempler på at de tyske soldater i Gråsten ikke altid opførte sig helt korrekt.
Den 11. januar 1944 hørtes der en del skyderi nær Jernbanehotellet. Bjerre gættede på at det skyldtes en flok fulde tyske soldater der havde været på besøg på hotellet.
Den 15. januar 1944 var den gal igen. Denne gang var nogle tyske soldater kommet i skænderi med en lokal sømand ud for cafeen og det endte med at sømanden fik en på kassen så huden på panden flækkede. Bjerre bemærkede ikke noget om tyskernes tilstand kun at sømanden var fuld. Sagen fik ikke yderligere konsekvenser (17).


Værnemagten opsiger beslaglæggelsen

Beslaglæggelsen blev opsagt med virkning fra den 31. april 1944. Af en eller anden grund fik værnemagten alligevel brug for faciliteterne, så beslaglæggelsen blev annulleret i maj 1944 (10).


Beslaglæggelsen overgår fra den tyske hær til den tyske marine
Den 1. juni 1944 havde hæren åbenbart ikke brug for Folkunghus længere men i stedet kunne den tyske krigsmarine fra denne dato benytte stedet. Der blev lavet en overdragelsesaftale fra den tyske hær i Haderslev til Reichfiskus (Kriegsmarine), Admiral Skagerrak, Marineintendanturdienststelle Sonderburg (10) med feldpostnummer  61 885 (den 12. juli 1944) (2).


Marineintendanturdienststelle Sonderburg. Stempel. Martin Reimers
Værnemagtsstempel fra Sønderborg Kaserne, juni 1944 (10).


Marcussen og Petersen bliver smidt ud
Den tyske marine havde brug for hele Folkunghus, så sidst i juni 1944 fik Peter Marcussens hustru, med en datter på 21 år og en søn på 17, 4 dage til at tømme den store lejlighed og forsvinde. Anne Margrethe Marcussen fik hurtigt lejet en 3-værelses lejlighed i Gråsten til sig selv samt to 1-værelses lejligheder til børnene og nogle rum til de møbler der ikke var plads til. Vognmand Thomsen i Gråsten flyttede for dem.
Bestyrerparret, familien Petersen, der beboede en noget mindre lejlighed, fik end ikke 4 dage til at flytte, de skulle ud omgående! (10)


Folkungshus den 5. maj 1945. Tidl. Gråsten Kurhotel. Besat af værnemagten. Martin Reimers
Folkunghus den 5. maj 1945 hvor Dannebrog hejses efter tysk beslaglæggelse.
Bemærk pigtrådshegnet der blev sat op af den tyske værnemagt for at holde uvedkommende væk. På resterne af det gamle tårn mellem de to spir, er der monteret en trækasse. Det er sandsynligt at den er monteret af værnemagten til brug for en vagtpost.

Fotograf: BEMO. Historisk Forening for Gråsten By og Egn.


De tyske soldater forlader Folkungshus
Selv om hagekorsflaget blev taget ned og Dannebrog gik til tops ved befrielsen den 5. maj 1945, rykkede de sidste tyske marinesoldater først ud fra Folkunghus den 12. maj (1). Mange steder ville værnemagten ikke overgive sig til frihedskæmperne, men her gik det tilsyneladende uden problemer.


Hvad lavede de tyske marinesoldater på stedet?
Der vides ikke ret meget om hvad der egentlig foregik på Folkunghus, men i hvert fald ved man at marinen havde et større lager af bl.a. radiomateriel og kikkerter på stedet. Ikke blot et lager men sandsynligvis med tilhørende reparationsværksteder.
Efter befrielsen bevogtede frihedskæmperne, byledelsen i Gråsten, lageret. En del af lageret blev senere fordelt til den danske marines skibe og resten sænkede englænderne i Østersøen (3).


Tyske radiolagre i Danmark
Blandt materiellet var der flere ting som kunne interessere englænderne, og følgende blev skrevet den 26. juni 1945 i en engelsk marine-rapport til Flag Officer Denmark (oversat fra engelsk):
"Forskellige steder i landet har den tyske marine haft lagre af marineradioudstyr og radioværksteder f.eks. i Gråsten, Esbjerg, Århus, Frederikshavn og nær Fåborg. Disse lagre bliver nu bevogtet af modstandsbevægelsen.
lagrene rummer forskelligt tilbehør til radioer og dele som der kan bygges radioer af.
Det er meget vanskeligt at gennemføre ordentlig og tilstrækkelig kontrol med dette udstyr, så der er risiko for at dele af det kommer på forkerte hænder og bliver spredt ud over landet og muligvis at ulovlige radioer bliver skjult steder hvor det senere vil blive svært at finde dem.
Desuden optager de nævnte lagre plads i varehuse, skoler og andre bygninger hvor det er ønskeligt hurtigst muligt at få dem ryddet så de kan benyttes til deres oprindelige formål.
Det foreslås derfor at alle disse lokale lagre samles i et depot i København hvor de kan blive sorteret og placeret under kontrol af det danske søværn.
En fortegnelse over al udstyret vil blive lavet og sendt til den allierede kommission som derved vil få en beholdningsfortegnelse og mulighed for at rekvirere det udstyr som de har brug for. Det danske søværn er interesseret i at benytte dele af dette udstyr til at genopbygge deres radiokommunikation som under besættelsen blev stjålet. Udstyr der i disse svære tider er umuligt at erstatte. Det foreslås at det danske søværn får lov til at udtage det udstyr de har brug for indtil det bliver afgjort hvad der skal ske med udstyret." (8)


Engelsk inspektion af elektroniklageret på Folkunghus
Fra april til november 1945 gennemførte engelske videnskabsfolk og teknikere en større undersøgelse af marineradar- og marineradiomateriel i Nordtyskland og Danmark som mundede ud i en rapport med adskillige billeder. Heraf findes der en række fotos af udstyr fra forsøgsstationen på Hørup Klint men desværre ingen fra Folkunghus.
Sub-Lieutenant Fakley fra Royal Naval Volunteer Reserve (RVNR) besøgte Folkungshus den 13. juni 1945 hvor han lavede en inventarfortegnelse over lageret. Fakley opholdt sig i Flensborg så det var nemt for ham som marinens repræsentant at foretage inspektionen.
Nedenfor følger et uddrag af hans rapport. Indledningen er oversat til dansk mens selve inventarlisten er afskrevet på engelsk.

"..Det blev besluttet kun at nævne de forskellige typer af udstyr i lagerrummene og ikke antallet. Generelt er det vurderet at der findes adskillige dusin af hver type udstyr i listen nedenfor.
Udstyret er nævnt som det blev fundet i de forskellige lagerrum.

LA 2 LR2     Telefunken Receiver (15 Kcs-21 Mcs)

La 2 LR3     1) Test Equipment, including: Signal Generators (approx 6), Capacity Bridge (1),
                    "Bordfrequensmesser" (1), "Leistung Messsender" (1)
                2) Portable Test Transmitters
                3) Accumulators

La 2 LR4     1) Microphones
                2) Audio Amplifiers (75w. Output)  

La 2 LR5     1) Telefunken Long-Medium-Short Wave Receivers
                2) Short Wave Transmitters

La 2 LR6     1) Medium-Short Wave Receivers
                2) Transmitters 18-100 m.
                3) Junction Boxes
                4) Standing Wave Radio Measuring Equipment
                5) Transformers
                6) "Lilliput" Search Receivers
                7) Gramophones
                8) Loudspeakers
                9) Very small Microphones

La 2 LR7     1) Voltmeters, Ammeters ec.
                2) Telephones
                3) Loudspeakers
                4) Small Cathode Ray Oscilloscopes

La 2 LR8     1) Audio Amplifiers (10w. Output)
                2) "Puck" Test Spark Transmitters
                4) Cathode Ray Tubes
                5) H.F. Wavemeters (2)

La 2 LR9    Recorders (Undulator Type)"
                                                                        (18).


"Lilliput" var en radar (FuMG33 eller FuMB 43) der var noget af det mere interessante som blev opbevaret på Folkunghus (4).
I Gråsten var man klar over at der var et værdifuldt lager på Folkunghus, bl.a. blev der sagt at der opbevaredes kikkerter (20).


Flygtningelejr
I følge en kilde blev Folkunghus en overgang brugt som flygtningelejr (6).
Ved gennemsyn af mange dokumenter fra flygtningeadministrationen i Gråsten Politikreds og samtale med flere kilder, tyder intet dog på at det var tilfældet.
Der var ønske fremme om at samle flygtningene i Gråstenområdet på Folkunghus for at de kunne få bedre forhold og for at der kunne komme bedre kontrol med dem. Desuden ønskede man at frigøre nogle af de bygninger der blev anvendt til flygtninge. Således beklagede Gråsten Sogneråd sig i juni 1945 over at Hotel Graasten ikke kunne benyttes som hotel på grund af hotellets funktion som flygtningelejr.
Årsagen til at Folkunghus ikke blev benyttet til flygtningelejr, på trods af at det var velegnet til dette formål, var sandsynligvis at modstandsbevægelsens byledelse i Gråsten havde beslaglagt Folkunghus til andet formål .. Den 29. oktober 1945 blev der bestilt madvarer til tyske internerede på "Gråsten Havn". Sandsynligvis er der tale om Folkunghus men da stedet ikke optræder i flygtningeindberetningerne er der næppe tale om flygtninge (15).

Folkunghus rømmet af de tyske soldater. Martin Reimers
.. Men flygtningene kom tilsyneladende aldrig ..
Dybbølposten den 11. maj 1945.


Skader på bygningen
Folkungshus slap naturligvis ikke uden skader efter det tyske militær og flygtningene. Ved en gennemgang af bygningen i januar 1946 ved Udvalget for Indkvarteringserstatning blev det konstateret at flere gulve var beskadigede eller ødelagte, at de fleste vægge skulle omtapetseres og males samt at en udvendig trappe var ødelagt. Desuden skulle et længere pigtrådshegn fjernes som værnemagten havde sat op om bygningen.
I 1947 blev erstatningen for skaderne omsider udbetalt; 13.400 kr. svarende til 257.000 kr. i 2010 (10).


Frigivet igen, men ..
Først den 20. februar 1946 blev bygningen endeligt frigivet af Indenrigsministeriet til civil brug, dog med den klausul at politiet fortsat skulle kunne opbevare beslaglagte genstande i nogle værelser (10).


Beslaglagte materialer
Det ser ud til at Folkunghus i 1945-46 blev benyttet til opmagasinering af materialer der var beslaglagt fra danskere som uretmæssigt havde tilegnet sig disse under krigen.
I hvert fald findes der en regning fra Franz Thomsen, der var speditør og vognmand i Gråsten, hvor han først transporterer møbler til Folkungshus som sandsynligvis er for Marcussen eller Petersen og derefter flytter beslaglagte materialer og "depot":
29.07.1945: 2 læs møbler og materialer blev kørt fra politigården i Gråsten til Folkunghus
08.01.1946: Beslaglagt materiale blev transporteret fra Folkunghus til Konkel
20.02.1946: Beslaglagt materiale kørtes til Folkunghus
22.03.1946: Depotet på Folkunghus blev flyttet (9).


Dansk-Nordisk Ungdomsforbund vender tilbage

I perioden 1943-48 kunne foreningen ikke benytte bygningen men fortsatte herefter i huset til 1953 (5).


Efterskole i Folkunghus
I 1948 oprettede lærer Peter Marcussen efterskolen "Folkunghus" i bygningen. Efterskolen lukkede i 1953 (12).




Kilder
  1.
Jydske Tidende
  2.
Michael Svejgaard (2004 og 2006): Skriftlige oplysninger
  3.
Peter Villy Bøttcher, Gråsten (2000): Skriftlige oplysninger
  4.
Thomas Toftegård Knudsen (1996): Skjult i reolen. I: Sønderjyske Årbøger
  5. Carsten Petersen (2004): Skriftlige oplysninger
  6. Arne Aabenhus: Det var dengang. I: www.amatoerteater.com
  7. Gert Ove Hansen (2010): Beretningen om min oplevelser under krigen.
      I: Årbog for
Historisk Forening for Gråsten By og Egn
  8. Radio Stores in Denmark (1945): ADM 228/12. I: National Archives, Great Britain
  9. Direktoratet for Vareforsyning, tyske efterladenskaber, Gråsten og Lundtoft Herreder, pk. 119.
      I: Landsarkivet for Sønderjylland
10. Aabenraa-Sønderborg Amt, erstatningssager 1945, pakke 431 (gl. nr.). I: Landsarkivet for Sønderjylland
11. Avisartikler i www.graastenarkiv.dk
12. Www.denstoredanske.dk
13. Www.thistedmuseum.dk
14. Www.wikipedia.org

15. Flygtningeadministrationen i Gråsten Politikreds, 1945-47, pakke 1-11. I: Landsarkivet for Sønderjylland
16. Peter Villy Bøttcher (2001): Beretning om det illegale arbejde i Gråsten under II verdenskrig 1940-1945.
      I: Historisk Forening for Gråsten By og Egn
17. Aabenraa-Sønderborg Amt, fortrolige akter, Rigspolitichefens landssituationsmeldinger. Pakke 853 og 854.
      I: Landsarkivet for Sønderjylland
18. Rapport om elektronisk efterretningsudstyr i Nordtyskland og Danmark (1945): ADM 213/51 og 213/52.
      I: National Archives, Great Britain
19: Poul Andersen (1993): Kurhotel - Folkungskole - Gigthospital.
      I: Årbog for Historisk Forening for Gråsten By og Egn
20: Edvard Hvidt, Glesborg (2013): Mundtlige oplysninger

 

Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk