Optakt til flyvepladsen
Fra 1943 blev der indrettet en række enkle feltflyvepladser i Danmark af den tyske værnemagt. De store flyvepladser var udsat for angreb af de allierede og det var nødvendigt at have alternative pladser. Flyvepladsen ved Kragelund blev en af dem.

Oversigt over flyvepladsen.
Tryk på kortet for at se detaljeret kort over flyvepladsen.

Anlæg
De praktiske arbejder startede i april 1944. Markerne blev planerede, grøfter fyldt op, græs sået og flyskjul samt barakker opført.
Det var lokal dansk arbejdskraft der udførte arbejdet. Normalt var 50 – 100 mand i gang.
Flyvepladsen fik navnet Schafhaus Feldflugplatz eller på dansk Fårhus Feltflyveplads.

Drift
Flyvepladsen blev ikke brugt ret meget. Enkelte gange landede tyske jagerfly men de forsvandt kort efter. Der blev bygget på pladsen lige til krigen sluttede. Man nåede at lave 45 flyskjul. 8 til Juncker Ju 88 og resten til mindre jagerfly. Der blev opstillet 5 barakker til mandskabet. De kunne rumme 160 mand i alt. Desuden blev der støbt en branddam og lavet brændstofskjul, bilskjul og ammunitionsdepoter.

Barak i kanten af Frøslev Plantage. 1945.

Nedlæggelse
Da krigen sluttede var der efterladt ca. 5 tyske fly af typen Juncker Ju 88 samt muligvis et Heinkel He 219 på pladsen.

Juncker Ju 88 med Berlinradar skjult i næsen.
Flyet var camoufleret med gran på flyvepladsen. 1945.

Et par af flyene blev fløjet bort mens resten stod på pladsen som vrag indtil 1946. Mange friske drenge nåede at sikre sig instrumenter og andre dele fra flyene inden de blev fjernet.
Barakkerne blev kort tid efter krigen nedtaget. Hvad der ellers kunne bruges fra pladsen blev fjernet. Enkelte ting hentede lokale beboere. Således findes der stadig græsarmeringssten fra flyskjulene i Kragelundområdet.

CB´ere foran et Juncker Ju 88 med Neptunradar. 1945.

Et engelsk Avro Anson fly forulykkede under landing på pladsen den 11. maj 1945.

Magdalene og Annelise Thomsen ved det
havarerede engelske Avro Anson fly. Maj 1945.

Modstandsbevægelsen havde tændt bål for at markere hvor der skulle landes, men på grund af en misforståelse landede flyet et forkert sted og fortsatte gennem 3 jorddiger inden det standsede.

Avro Anson flyet har fået afmonteret vingerne og er læsset på vogn parat
til at blive kørt bort. Maj 1945.

Brug efter krigen
Til og med 1967 blev en del af området brugt som øvelsesplads for det danske militær i Padborglejren. Blandt andet var der skydebane, håndgranatbane og køreteknisk anlæg.
Svæveflyveklubben, med navnet Flyveklubben Als, brugte en del af det militære øvelsesområde til start og landingsbane fra 1959 til 1967. Klubben havde hangar, klubskur m.m. i området.

Ingeniør Ove Elman Hansen fra Flyveklubben Als øver et cockpit-drill i
klubbens polske LIS-fly. I Baggrunden ses "hangaren", startspillet, klubbens
folkevogn, wirehenteren, en transportvogn og klubbens Allis-Chalmers
traktor fra 1950-erne. Svæveflyet er i øvrigt bevaret som veteranfly.
Ca. 1965.

Fra 1968 til 1990 var der flyveplads for små fly og ultralette fly (Kruså-Padborg UL-klub). Desuden blev området brugt til faldskærmsudspring af Faldskærmsklubben Sønderborg.
Siden 1990 har hele området været udlagt til landbrug.