|
I august 1942 blev landmand Johann Fischer
i Bov hentet hjem fra marken af en tysk officer i bil. Johann fik
forklaret at Luftwaffe havde brug for hans mark "Toften" nærmest gården
til militære formål. Kort efter overtog militæret marken og byggede 7-8
barakker. I september 1942 kom der yderligere 6 barakker og et
observationstårn til (9).
Lejren der blev bygget var en rekreationslejr - en såkaldt
"Erholungslager", som efter sigende var beregnet for
tyske soldater fra østfronten (5).
Lejren blev af de lokale drenge kaldt for "Æ flak" (8).
Ud over soldater kom der både 20 gæs og
en del høns som beboere i lejren. Marken bag lejren blev brugt som
øvelsesplads og der var forskellige våben og militære indretninger
placeret (9).
På kortet nedenfor er lejren markeret med nr 1.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen
03.09.1945. Udsnit af
E 51 - 100).
Johann Fischer fik,
som normalt i sådan en situation, udleveret en tvangskontrakt af den
tyske værnemagt som han skulle underskrive.
Men Johann ville ikke underskrive. Han mente at de 450 kr. i årlig leje
var for lidt med det afsavn han led. Johann skrev flere breve til amtet
og der endte med at blive skrevet politirapport i sagen den 17. januar
1943. Faktisk blev kontrakten først underskrevet den 11. maj 1944 efter
mere end 1½ års uoverensstemmelse (9).
I tårnet blev der
placeret en
maskinkanon (5). Det var et firkantet åbent trætårn med en sik-sak trappe indvendigt.
Der var muligvis en lyttepost under maskinkanonstillingen i tårnet og i
øvrigt en lyskaster i området (1, 4).
Militærlejren i Bov set fra nord.
Der var hovedindgang fra Plantagevej og en mindre indgang fra Hærvejen.
Kommandanten hed noget i retning af Thue og holdt til i barakken nederst
til højre i billedet (5).
Gården øverst til venstre i billedet og græsplænen findes stadig.
Der var mellem 13 og 14 barakker i alt.
Tegnet 1990 af Hans Henrik Jensen.
(Gengivet
efter original med tilladelse fra HHJ. Copyright).
Fra flaktårnet blev der skudt efter et
beskadiget
engelsk fly (4). Der blev skudt tilbage fra flyet og det beskadigede stillingen. Det kunne
ses at flyet blev
ramt da der kom ild ud af den ene motor efter træfningen. (2). Flyet smed på vej væk bomber i Vejbæk Enge men røg ikke ned.
Aage Kristoffersen, der arbejdede på Padborg Station under krigen,
fortæller at han så optrinet fra rangerbjerget på banegårdsterrænet. Han
husker at jagerflyet blev indfanget af lyskasteren i stillingen. Der
blev skudt efter det med bl.a. lyssporsgranater og flyet prøvede at
undvige. Pludselig kom det tilbage og fyrede løs. Derefter slukkedes
lyskasteren og der skete ikke mere. Aage mener at det engelske fly fik
slukket lyskasteren med sine projektiler (10).
Om en anden episode, sandsynligvis fra lejren, skriver lærer R. P.
Sørensen i 1946 (7):
|
Frode Johannsen der var dreng i
Bov under krigen fortæller følgende:
"Jeg husker også en aften, det var mørkt, og far var til beredskab,
at en stor bombemaskine fløj lavt hen over Olga og Jeppe Jørgensens
gård, og vi kunne tydeligt se og høre den hele tiden. Den blev ramt
af tyskernes lyssporkugler, som blev affyret fra tyskernes stilling
"Æ flak", som lå på hjørnet af Hærvejen og Plantagevej ved Marie og
Nis Schmidts gård. Jeg ved, at der styrtede en flyver ned i nærheden
af Peter Kaads gård ved Fårhus, men jeg ved ikke, om det var den. Da
mor og jeg så den store bombeflyver, fløj den så lavt, at de store
træer om gården næsten lå langs med jorden" (8). |
Udsigt fra flaktårnet i lejren
sandsynligvis lige efter krigens slutning.
(Foto fra Kjeld Michelsen).
Hovedudgangen fra lejren ved Plantagevej 2004 set fra
syd.
Centrumsgaden i forgrunden løber nogenlunde hvor hovedgaden i lejren
løb
og mundede ud i Plantagevej mod nord. På græsplænen stod flaget og
midt
for samt til højre ud mod Hærvejen lå der barakker.
Det hvide hus midt i billedet er Hærvejen 13 b hvor Johann Fischer boede
(se historien om den skrigende gris nedenfor).
|
Æbler under trøjen
Peter Hansen fra Kruså fortæller at han
og nogle venner en dag havde været nede ved doktor Lorenzen for at
hente æbler og købe noget æblemost til at tage med hjem. Æblerne bar de
foran på maven under deres bluser. På vej hjem blev de holdt op af en tysk
soldat fra stillingen med gevær. De blev kommanderet til stillingen.
Tyskeren bakkede hele vejen - så bange var han for hvad de kunne finde på
(og hvad de havde under tøjet).
I lejren blev der kommanderet "Hände Hoch" og alle æblerne trillede ud. De
øvrige tyske soldater der var til stede væltede om på gulvet af grin !
(3)
Cykleuheld |
|
En anden
historie om nogle af lejrens soldater kan
Hans Henrik Jensen fra
Bov.
Han fortæller at hans far en nat stødte sammen med en tysk soldat
som kom susende ud på Hærvejen fra den sydlige udgang uden lys på
cyklen. Hans far smed soldat og cykel i grøften og skældte tyskeren
ud. Den bevæbnede vagtpost ved det lille vagtskur blev så befippet
at han intet gjorde (5).
Den skrigende gris
Hans Henrik fortæller også om en anden begivenhed med
tilknytning til lejren.
Han tjente hos Johann Fischer der havde en gård lige nord for
tyskernes lejr (Hærvejen 13 b). En dag skulle der slagtes en gris på gården og
hjemmeslagteren var tilkaldt. Johann kunne godt lide at drille
tyskerne lidt, så for at gøre dem misundelige på alt det lækre
svinekød, bad han hjemmeslagteren om at få grisen til at hyle.
Slagteren gav den et let gok med hammeren og hældte varmt vand i
grisens ene øre - og så kan det nok være at den skreg !.
Tyskerne hang ud af vinduerne i barakkerne med udsigt til det lækre
svin. Det varede heller ikke længe inden den første tysker stod på
gårdspladsen. Han spurgte Johann om grisen var til salg - Nej, sagde
han, den skal spises. Er du nazist, spurgte Johann. Tyskerens øjne
flakkede og han gik. Noget tid senere kom han tilbage igen. Er du
nazist, spurgte Johann en gang til. NEJ, sagde tyskeren nu. Johann
måtte så høre hvorfor tyskeren nu turde svare på spørgsmålet. Joh,
sagde han. Han havde set efter om der var flagstang ved Hans Henriks
hus. Det var der. Så sluttede han at Hans Henrik ikke var nazist og
Johann heller ikke. Så turde han godt svare !.
Snakken fortsatte og Johann og tyskeren opdagede at tyskerens kone og
Johanns kusine, der begge boede i Nyhus på den tyske side af grænsen,
var gode veninder.
Johann aftalte med tyskeren at han måtte få noget flæsk hvis han også
tog noget med til Johanns kusine når han havde orlov. Det gjorde
tyskeren ved flere lejligheder og på den måde fik de begge noget ud
af det.
Om det var svinet der gjorde udslaget er ikke til at sige men
efterfølgende blev Johann gift med sin kusine fra Nyhus ! (5). |
Amalie Lorenzen,
der var hustru til Dr. Hans Lorenzen i Bov, fortæller (6):
Før krigen sluttede
blev lejren forladt og i foråret 1945 blev maskinkanontårnet brækket ned.
Resten af lejren blev ryddet i 1945 efter krigens ophør. På et luftfoto fra
2. august 1945 ser alt ud til at være fjernet (5).
Kilder
1.
Christian Jørgensen, Kliplev (2002, 2003): Mundtlige oplysninger og
skriftlige oplysninger
2. Hans
Christian Hansen (1985): Mine egne oplevelser omkring 2. verdenskrig 1939 – 1945. Skriftlige
erindringer
fra krigen omkring Bov, via Christian Jørgensen, Kliplev
3. Jørgen Peter Hansen,
Kruså (2003 og 2004): Mundtlige oplysninger
4. Christian Rossen, Bovmark (2003): Mundtlige oplysninger
5. Hans Henrik Jensen, Bov
(2004): Mundtlige oplysninger
6. Amalie Lorenzen: Skriftlige oplysninger i: Hans Lorenzens afleveringer på Bov Lokalarkiv, Personarkiv nr. 259
Dagbøger,
billeder m.m.
7. Historisk
Samfund for Sønderjylland (1946): Besvarelser på spørgeskema om besættelselstidens historie. I:
Landsarkivet for Sønderjylland, kasse nr 35. Bov Sogn. R. P. Sørensen.1946
8. Frode Johannsen (2004): Erindringer fra min barndom under og efter anden verdenskrig. I: Historisk årbog for
Bov og Holbøl
sogne.
9. Aabenraa-Sønderborg Amts arkivalier (1943-1959). I: Landsarkivet for Sønderjylland. Erstatningssager for
skader forårsaget
af den tyske værnemagt. J.nr. D-III. Løbenumre (gamle): 392, 412, 413, 431,
432, 454, 475,
500, 501, 526, 527, 557, 587, 614, 642, 667, 693,
720, 749, 780 og 832.
10.
Aage E. A. Kristoffersen (2006): Mundtlige oplysninger
|
