Signalforsøgsanlæg på Borreshoved
Marine-Nachrichtenmittel-Versuchs-Kommando (NVK)

Anlæggets formål og funktion
I foråret 1944 anlagde den tyske marine et signalforsøgsanlæg på Broagerland ved Borreshoved 2 km SSE for Skelde.
Efter alt at dømme var denne stilling en aflægger af det store forsøgsanlæg på
Hørup Klint.
Man eksperimenterede sandsynligvis med at sende og modtage infrarødt lys mellem Borreshoved og Hørup Klint. Der er 13 km imellem de to forsøgsstationer og fri sigt over Sønderborg Bugt.

Stillingens placering
Luftfotoet nedenfor til højre er et udsnit af fotografiet til venstre. Selv om det er taget i august 1945 ses det at der stadig ligger mindst en barak eller skurvogn i stillingen og tydeligvis flere runde genstande; sandsynligvis to lyskastere. Ved den venstre pil ved spørgsmålstegnet ligger der muligvis en barak. Hertil førte et elkabel strøm til stillingen.
Efter krigen var der på dette sted en pyntelig vagtbarak som de danske grænsegendarmer brugte. Den lå på en terrasse på kystskrænten (3).



(Luftfotos: Royal Airforce / Kort- og Matrikelstyrelsen 02.08.1945. Udsnit af E52-5043).


Stockholmarkivet
Der findes nogle få illegale danske indberetninger om stillingen i det såkaldte Stockholmarkiv. De bringes nedenfor.


20.04.1944.


04.05.1944.


21.06.1944.


21.10.1944.


December 1944 (1).


Bemanding

Mandskabet i stillingen bestod især af ældre soldater og tilskadekomne. Der skete udskiftning i
bemandingen det årstid stillingen eksisterede. To af soldaterne blev af naboerne kaldt for "Berlineren" og "Gamle Poul" (8).


Landheim Schelde

Det menes at en del af personalet boede i Landheim Schelde (9), der  var en feriekoloni
oprettet i 1939 for Deutsche Jungenschaft Nordschleswig (DJN), en underorganisation af Hitlerjugend. I dag er det Deutscher Jugendverband für Nordschleswig der ejer Landheim. En organisation der blev oprettet efter krigen og intet har med DJN at gøre (11).
Landheim ligger mindre end 1 km fra stillingen på Borreshoved, og der gik under krigen en markvej dertil fra Frydenhavn.
Se billedet til højre.


Hegn og strøm
Omkring anlægget var der militær pigtråd og de lokale havde ingen adgang (8).
Fra en transformatorstation lige vest for Frydenhavn, som senere er revet ned, var der lagt et jordkabel med strøm op til stillingen. En gang kom en ansat på gården "ved et uheld" til at slukke for strømmen. Der var en simpel knivafbryder i transformatoren som ikke var sikret mod sabotage (3).
Grunden til at transformatoren ikke var sikret bedre var muligvis at værnemagten, ligesom ved stillingen på Hørup Klint, havde sikret sig strøm fra 2 kilder. Ved gården Rojhus VNV for stillingen var der  
(Luftfotos: Royal Airforce / Kort- og
via et målerskab koblet et jordkabel på en elmast der førte strøm  
  Matrikelstyrelsen 02.08.1945. Udsnit
op til stillingen. En beboer på Broagerland købte i juli 1946 kablet
     af E52-5043).
(10).
                                                                                             
                                                                                                                
                                                                             

Generalstabens Efterretningstjeneste
Den mest udførlige forklaring om anlægget blev lavet i maj 1945 efter befrielsen fra Generalstabens efterretningstjeneste:
”Borreshoved: Paa Sydøstspidsen af Broagerland findes en tysk forsøgsstation, der synes at have nogen tilknytning til forsøgsstationen i Hørup Hav.
Stationen består af tre lyskastere, tilsyneladende af en seriefremstillet type. Det indre af lampehuset er erstattet med særlige instrumenter, ligesom spejlet i det ene er fjernet. Engelske eksperter mener, at det drejer sig om forsøg med infrarøde stråler. Til stationen hører endvidere flere barakker med værksteder og beboelsesrum, samt en påhængsvogn fra telegraf- eller telefontropperne. En del elektrisk materiel findes endnu, blandt andet de særlige aggregater, der er indbygget i lampehusene. Pladsen ligger afsides og er afspærret og aflåst. Nøglen til porten findes hos en gaardejer i nærheden, og nøglerne til barakkerne mv. findes på kommandostationen i Broager”
(2).



Forbindelsen til Hørup Hav
I flere kilder antydes det at forsøgsstationen ved Hørup Hav og stillingen på Borreshoved var tæt forbundne. Således nævnes følgende i krigsdagbogen for Admiral Skagerak den 26. maj 1944:  ”Byggeplanerne for Signal-forsøgskommandoerne (NVK = Nachrichten-Versuchs-Kommando) i henholdsvis Hørup Hav og Broager skal gennemføres nu ifølge chefen for den militære overkommando Øst” (MOK Ost) (7).


Lyskaster i brug

En gang kom der allierede fly forbi stillingen og en af lyskasterne blev rettet ind efter flyene men der blev ikke skudt efter dem. Beboerne på nabogården Frydenhavn frygtede at der kunne blive skudt eller bombet fra flyene men intet hændte (8).


Kampvogn på gårdspladsen
En dejlig sommerdag i 1944 kom der pludselig en kampvogn rullende ind på gårdspladsen ved Frydenhavn. Mellem stuehuset og hestestalden drejede den op ad markvejen langs et markhegn til stillingen. Kampvognen blev ikke på markvejen men pløjede rundt i marken så det gik ud over afgrøden til stor fortørnelse for gårdejeren Andreas Andresen (8).


Retur til fronten
På et tidspunkt opførte en af soldaterne sig truende overfor beboerne i Frydenhavn. Det skulle han ikke have gjort. Han blev sendt retur til fronten! (3).


Nedlæggelse
Stillingen var i brug lige til 2. verdenskrigs afslutning. Efter at det tyske personale havde forladt stillingen blev den i hvert fald til sommeren 1945 bevogtet af danske frihedskæmpere. Blandt andet gik Kristian Sibbesen fra Broager vagt i stillingen en enkelt dag omkring den 20. maj 1945. Kristian mener at stillingen på det tidspunkt var ryddet for teknik. Der var meget beskidt i stillingen og den barak Kristian husker var også tom - der lå kun en enkelt madras tilbage (9).
Hvor barakker og lyskastere blev af vides ikke. De sidste rester fra stillingen blev fjernet af lokale og frihedskæmpere (3). Der blev blandt andet hentet
sveller til en lokal skytteforening (5).
Pigtråden omkring stillingen blev ikke genbrugt til lokale kreaturindhegninger som man kunne forvente. Dengang benyttede man normalt ikke arbejdshandsker og piggene sad så tæt at pigtråden ikke var til at arbejde med (8).


Skydning
Da krigen var slut piftede kuglerne en sommerdag i 1945 hen over hovederne på Frydenhavs beboere. Det var frihedeskæmperne der gik vagt i stillingen som skød. Aftægtsmand Jens Andresen fik de øvrige på gården til at kaste sig ned. Han blev rasende og ringede efterfølgende til politiet. Ingen kom heldigvis til skade ved episoden (8).


Anden historie
Under 1. verdenskrig fandtes der på Borreshoved en tysk lyttepost med en lille hytte, som var gravet ind i skrænten.
Før 1920 var der på et tidspunkt planer om at bygge et fyrtårn på Borreshoved. Man nåede så langt i planlægningen at fyrtårnet blev tegnet ind på landkort. Imidlertid blev fyret aldrig bygget, uvist af hvilken grund.
De danske grænsegendarmer gik efter genforeningen vagt langs kysten. De havde en vagthytte liggende ved Borreshoved på en lille hylde på skrænten i skellet mellem Frydendal og Frydenhavn. De holdt hytten i fin stand og dyrkede blomster ved den (3).


 

 

Kilder
1.  Stockholmarkivet i Rigsarkivet. Pakke XX
2.  Henrik Skov Kristensen og Inge Adriansen (1995): Als og Sundeved 1940-45. Artikel af H.S. Kristensen,
     side 178 – 196.
3.  
Birthe Beyer, Borreshoved (2008): Mundtlige oplysninger
4.
  Hans Andresen, Skeldemark (2001 og 2007): Mundtlige oplysninger samt skriftlige oplysninger via
     Carl Jürgen Bock, skeldegård
5.
  Peter ?. Var medlem af ventegruppen i Broager. (2001): Mundtlige oplysninger.
6.
  Broager lokalhistoriske arkiv (besøg 2001).
7.
  Leif Petersen, Haderslev (2002 og 2004). Skriftlige oplysninger
8.  Kurt Jonasson, Gårslev pr. Børkop (2008): Mundtlige oplysninger
9.  Kristian Sibbesen, Broager (2008): Mundtlige oplysninger via Carl Jürgen Bock, Skelde
gård
10. Direktoratet for Vareforsyning, Kontoret for Tyske Efterladenskaber, pk. 118. I: Landsarkivet for Sønderjylland
11. Carl Jürgen Bock, Skeldegård (2008): Skriftlige oplysninger
 

Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk