Anlæggets
formål og funktion
I foråret 1944 anlagde den
tyske marine et signalforsøgsanlæg på Broagerland ved Borreshoved
2 km SSE for Skelde.
Efter alt at dømme var denne stilling en aflægger af det
store forsøgsanlæg på
Hørup Klint.
Man eksperimenterede
sandsynligvis med at sende og modtage infrarødt lys mellem Borreshoved og Hørup Klint. Der er 13 km imellem de to
forsøgsstationer og fri sigt
over Sønderborg Bugt.
Stillingens placering
Luftfotoet nedenfor til højre er et udsnit af
fotografiet til venstre. Selv om det er taget i august 1945
ses det at der stadig ligger mindst en barak eller skurvogn i
stillingen og tydeligvis flere runde genstande;
sandsynligvis to lyskastere. Ved den venstre pil ved
spørgsmålstegnet ligger der muligvis en barak. Hertil førte
et elkabel strøm til stillingen.
Efter krigen var der på dette sted en pyntelig vagtbarak som
de danske grænsegendarmer brugte. Den lå på en terrasse på
kystskrænten (3).
(Luftfotos: Royal Airforce / Kort- og Matrikelstyrelsen
02.08.1945. Udsnit af
E52-5043).
Stockholmarkivet
Der findes
nogle få illegale danske indberetninger om stillingen i det
såkaldte Stockholmarkiv. De bringes nedenfor.
20.04.1944.
04.05.1944.
21.06.1944.
21.10.1944.
December 1944 (1).
Bemanding
Mandskabet i stillingen bestod især af ældre soldater og
tilskadekomne. Der skete udskiftning i
bemandingen det
årstid stillingen eksisterede. To af soldaterne blev af
naboerne kaldt for "Berlineren" og "Gamle Poul" (8).
Landheim Schelde
Det menes at en del af personalet boede i Landheim Schelde
(9),
der var en feriekoloni
oprettet i 1939
for Deutsche Jungenschaft
Nordschleswig (DJN), en underorganisation af Hitlerjugend. I
dag er det Deutscher Jugendverband für Nordschleswig der
ejer Landheim. En organisation der blev oprettet efter
krigen og intet har med DJN at gøre (11).
Landheim ligger mindre
end 1 km fra stillingen på Borreshoved, og der gik under
krigen en markvej dertil fra Frydenhavn.
Se billedet til højre.
Hegn og strøm
Omkring anlægget var der militær pigtråd og
de lokale havde ingen adgang (8).
Fra en transformatorstation lige vest for Frydenhavn, som
senere er revet ned, var der lagt et jordkabel med strøm op
til stillingen. En gang kom en ansat på gården "ved et
uheld" til at slukke for strømmen. Der var en simpel
knivafbryder i transformatoren som ikke var sikret mod
sabotage (3).
Grunden til at transformatoren ikke var sikret bedre var
muligvis at værnemagten, ligesom ved stillingen på Hørup
Klint, havde sikret sig strøm fra 2 kilder. Ved gården
Rojhus VNV for stillingen var der
(Luftfotos: Royal Airforce / Kort- og
via et målerskab koblet et
jordkabel på en elmast der førte strøm
Matrikelstyrelsen 02.08.1945.
Udsnit
op til stillingen. En
beboer på Broagerland købte i juli 1946 kablet
af
E52-5043).
(10).
Generalstabens Efterretningstjeneste
Den mest
udførlige forklaring om anlægget blev lavet i
maj 1945 efter befrielsen fra Generalstabens efterretningstjeneste:
”Borreshoved: Paa Sydøstspidsen af Broagerland findes en
tysk forsøgsstation, der synes at have nogen tilknytning til
forsøgsstationen i Hørup Hav.
Stationen består af tre lyskastere, tilsyneladende af en
seriefremstillet type. Det indre af lampehuset er erstattet
med særlige instrumenter, ligesom spejlet i det ene er
fjernet. Engelske eksperter mener, at det drejer sig om
forsøg med infrarøde stråler. Til stationen hører endvidere
flere barakker med værksteder og beboelsesrum, samt en
påhængsvogn fra telegraf- eller telefontropperne. En del
elektrisk materiel findes endnu, blandt andet de særlige
aggregater, der er indbygget i lampehusene. Pladsen ligger
afsides og er afspærret og aflåst. Nøglen til porten findes
hos en gaardejer i nærheden, og nøglerne til barakkerne mv.
findes på kommandostationen i Broager”
(2).
Forbindelsen til Hørup Hav
I flere kilder antydes det at
forsøgsstationen ved Hørup Hav og stillingen på Borreshoved
var tæt forbundne. Således nævnes følgende i krigsdagbogen
for Admiral Skagerak den 26. maj 1944:
”Byggeplanerne for
Signal-forsøgskommandoerne (NVK =
Nachrichten-Versuchs-Kommando) i henholdsvis Hørup Hav og
Broager skal gennemføres nu ifølge chefen for den militære
overkommando Øst” (MOK Ost) (7).
Lyskaster i brug
En gang kom der allierede fly forbi stillingen og en af
lyskasterne blev rettet ind efter flyene men der blev ikke
skudt efter dem. Beboerne på nabogården Frydenhavn frygtede
at der kunne blive skudt eller bombet fra flyene men intet
hændte (8).
Kampvogn på gårdspladsen
En dejlig sommerdag i 1944 kom der pludselig en kampvogn
rullende ind på gårdspladsen ved Frydenhavn. Mellem
stuehuset og hestestalden drejede den op ad markvejen langs
et markhegn til stillingen. Kampvognen blev ikke på
markvejen men pløjede rundt i marken så det gik ud over
afgrøden til stor fortørnelse for gårdejeren Andreas
Andresen (8).
Retur til fronten
På et tidspunkt opførte en af soldaterne sig truende overfor
beboerne i Frydenhavn. Det skulle han ikke have gjort. Han
blev sendt retur til fronten! (3).
Nedlæggelse
Stillingen var i
brug lige til 2. verdenskrigs afslutning. Efter at det tyske
personale havde forladt stillingen blev den i hvert fald til
sommeren 1945 bevogtet af danske frihedskæmpere. Blandt
andet gik Kristian Sibbesen fra Broager vagt i
stillingen en enkelt dag omkring den 20. maj 1945. Kristian
mener at stillingen på det tidspunkt var ryddet for teknik.
Der var meget beskidt i stillingen og den barak Kristian
husker var også tom - der lå kun en enkelt madras tilbage
(9).
Hvor barakker og lyskastere blev af vides ikke. De sidste
rester fra stillingen blev fjernet af lokale og
frihedskæmpere (3). Der blev blandt andet hentet
sveller til en lokal skytteforening (5).
Pigtråden omkring
stillingen blev
ikke genbrugt til lokale kreaturindhegninger som man kunne
forvente. Dengang benyttede man normalt ikke arbejdshandsker
og piggene sad så tæt at pigtråden ikke var til at arbejde
med (8).
Skydning
Da krigen var slut piftede kuglerne en sommerdag i 1945 hen
over hovederne på Frydenhavs beboere. Det var
frihedeskæmperne der gik vagt i stillingen som skød.
Aftægtsmand Jens Andresen fik de øvrige på gården til at
kaste sig ned. Han blev rasende og ringede efterfølgende til
politiet. Ingen kom heldigvis til skade ved episoden (8).
Anden historie
Under 1. verdenskrig fandtes der på
Borreshoved en tysk
lyttepost med en lille hytte, som var gravet ind i skrænten.
Før 1920 var der på et tidspunkt planer om at bygge et
fyrtårn på Borreshoved. Man nåede så langt i planlægningen
at fyrtårnet blev tegnet ind på landkort. Imidlertid blev
fyret aldrig bygget, uvist af hvilken grund.
De danske grænsegendarmer gik efter genforeningen vagt langs
kysten. De havde en vagthytte liggende ved Borreshoved på en
lille hylde på skrænten i skellet mellem Frydendal og
Frydenhavn. De holdt hytten i fin stand og dyrkede blomster ved den
(3).
Kilder
1.
Stockholmarkivet i Rigsarkivet. Pakke XX
2. Henrik Skov Kristensen og Inge Adriansen (1995): Als og
Sundeved 1940-45. Artikel af H.S. Kristensen,
side 178 – 196.
3. Birthe
Beyer,
Borreshoved (2008): Mundtlige oplysninger
4. Hans
Andresen, Skeldemark (2001 og 2007): Mundtlige oplysninger
samt skriftlige oplysninger via
Carl Jürgen Bock, skeldegård
5. Peter
?. Var medlem af ventegruppen i Broager. (2001): Mundtlige
oplysninger.
6. Broager
lokalhistoriske arkiv (besøg 2001).
7. Leif
Petersen, Haderslev (2002 og 2004). Skriftlige oplysninger
8. Kurt Jonasson, Gårslev pr. Børkop (2008): Mundtlige
oplysninger
9. Kristian Sibbesen, Broager (2008): Mundtlige
oplysninger via Carl Jürgen Bock, Skeldegård
10. Direktoratet for Vareforsyning, Kontoret for Tyske
Efterladenskaber, pk. 118. I: Landsarkivet for Sønderjylland
11. Carl Jürgen Bock, Skeldegård (2008): Skriftlige
oplysninger
|
