Skydebane i Nørreskov ved Aabenraa

Forhistorie
Skydebanen i Nørreskov er anlagt i 1870´erne eller 1880´erne. På det tidspunkt blev der oprettet en militærgarnison i Aabenraa. Garnisonen var  ikke indkvarteret på en kaserne, men soldaterne boede i lejede huse i byen. De havde eksercerplads foran Amtshuset på H.P.Hanssensgade (2). I 1888 blev garnisonen flyttet til Haderslev.
Herefter var byen uden fast militærbelægning indtil 1914 hvor der kom ældre soldater til byen; såkaldte Landsturmsoldater.
Året efter, den 15. marts 1915 blev Aabenraa igen Garnisonsby. Denne gang for
2. Ersatz­bataljon nr. 86 (regiment). Ifølge en kilde var der på dette tidspunkt ingen skydebane i Aabenraa og soldaterne måtte marchere frem og tilbage til Haderslev når de skulle øve skydning på bane! (3). En uforståelig oplysning da skydebanen i Nørreskov på det tidspunkt burde kunne bruges.


Skydebanen i Nørreskov på et tysk militærkort fra 1905. Skydebanen er
trukket op med gult.


Skydebanen på et tysk landkort. Årstallet kendes ikke men sandsynligvis er
det fra omkring 1919. Skydebanen og to rektangler, der sandsynligvis
symboliserer barakker med tilknytning til skydebanen, er malet gule.


Oplysninger fra 2. verdenskrig

August 1940
Midt i august 1940 henvendte den tyske kaptajn Habisch sig til skovrider Poul P. Jessen på Aabenraa Statsskovdistrikt med en anmodning om at Værnemagten fik lov til at benytte skydebanen i skoven.

Skovrideren skrev til Direktoratet for Statsskovbruget: ”Tropperne ville selv sætte den i stand (skydebanen). Jeg udbad mig, at vi (skovdistriktet) kom til at foretage den nødvendige ophugning; men hertil bemærkede kaptajnen, at det kun drejede sig om ganske lidt Oprensning langs Kanterne. Jeg mente saa, at vi kunde gaa det efter, naar vi engang fik Raadighed over Arealet igen. De første Dage blev der ogsaa kun foretaget en svag Grenekapning, hvorved der desværre var anvendt Stigsporer i stor Stil. Men da jeg i Gaar (den 30. august 1940) var der oppe igen, havde de hugget en hel række Træer langs Vestsiden af Skydebanen paa et længere Stykke. Træet har de benyttet dels til at sætte den gamle Skydevold og Markørstilling i Stand og dels til at rejse en ny Skydevold, saa at der skydes i begge Retninger fra Midten. Der er anvendt flere rette Ege- og Bøgestammer som kunde have været benyttet som Hegnspæle og Generatorbrænde. Det er selvfølgeligt vanskeligt at vurdere det rigtigt nu, hvor det til dels er dækket med Jord; men løseligt skønnet vil jeg anslaa Værdien til ca. 100.- Kr.
Der er ikke Tvivl om, at man overfor vore egne Tropper vilde have paatalt et saadant Forhold under normale Forhold; men det Tyske Militær ser øjensynligt med andre Øjne paa mange Forhold end vi Danskere. Jeg vil derfor gerne forespørge, om jeg skal paatale dette Forhold og eventuelt forlange Erstatning for det anvendte Træ og eventuelt for den skete Skade, samt hvorvidt jeg i mulige senere Tilfælde kan stille strengere Betingelser med Haab om at faa Medhold fra højere Instanser” (1).

 

September 1940 

Den 7. september 1940 svarede Poul Lorenzen og E. Lassen fra Direktoratet for Statsskovbruget følgende: ”Derimod anser man den fra Militærets Side anvendte Fremgangsmaade med Hensyn til Skydebanen i Nørreskov af en saadan Art, at De bør paatale, at der i Modstrid med forudgaaet Forhandling blev udført større Indgreb i Skoven og af unødvendig skadelig Karakter (Stigsporer). Samtidig maa der forelægges Erstatsningskrav saavel med Hensyn til det huggede Træs Værdi som til Skader og Ulemper. Frugter en saadan Henvendelse ikke, vil Sagen være at forelægge højere tysk instans, og viser det sig stadigt vanskeligt for Dem at opnaa Anerkendelse af Deres Synspunkter, vil Direktoratet efter fornyet Forelæggelse her tage Skridt til Henvendelse til de højeste tyske Myndigheder her i Landet…….”(1).


Oktober 1940

Den 11. oktober sendte skovrideren krav om erstatning for træ og ulemper til Værnemagten på 250,- kr (1).


Marts 1941

Den 25. marts 1941 skrev skovrideren til Værnemagtens 3. kompagni i anledning af at skydebanen atter blev brugt en del. Han bad om, ifølge gældende aftale, at der blev givet besked forud for skydning til skovfogeden i Jørgensgaard. Desuden bad han om at der ikke blev skudt mere end nødvendigt i vildtets yngletid i foråret (1).


November 1942

Den 15. november 1942 var den gal igen. Skovrider Jessen skrev en anmeldelse til politimesteren i Aabenraa om at tyskerne nu havde opført et træskur ved siden af skydebanen uden aftale med skovdistriktet (1).


Januar 1943
Den 2. januar 1943 svarede S. Michalsik fra politiet i Aabenraa at han efter henvendelse på den tyske Ortskommandantur i Aabenraa af Oberfeldwebel Schönfeldt havde fået at vide at skuret var opført efter ordre af Heeresbaudienststelle i Silkeborg som havde fået tømrermester Detlefsen i Karpedam til at bygge det. Skuret blev benyttet til redskaber og det blev beklaget fra tysk side at der ikke var indhentet tilladelse fra skovdistriktet hvilket der ville blive ved lignende tilfælde i fremtiden! (1).


I dag 
I dag findes skydebanen endnu i skoven. Den er totalt tilvokset og kun lidt synlig. Godt 600 meter lang og 15 meter bred. Planeret med skarpt tegnede kanter i begge sider som volde i indtil 2 meters højde. Mod syd ender den uden vold hvorimod den mod nord ender i en meget kraftig jordvold på ca. 5 meters højde. Foran denne en lille fordybning – muligvis til markøren – samt murstensbrokker og rester af gammel jerntråd.


Skydevolden for nordenden af skydebanen set fra syd, 2005.

Fra nord mod syd findes der i østsiden af skydebanen følgende: En rektangulær ca. ½ meter høj forhøjning på ca. 3 x 3 meter. En skydevold af jord ca. 2 meter høj og 5 meter bred, en ca. 1 meter høj og 3 meter bred vold med lavninger på begge sider samt længst mod syd to stensatte trapper. Alle volde ligger på tværs af skydebanens længderetning.


Den øvre del af trappen for sydenden af skydebanen, 2005.

Sønderjyllands Amatørarkæologer
I 2006 undersøgte Sønderjyllands Amatørarkæologer skydebanen med metaldetektor for om muligt at stedfæste barakken fra 2. verdenskrig. Der blev fundet indicier på hvor de to barakker fra før 1920 havde stået, men det lykkedes ikke at finde stedet hvor barakken fra 2.verdenskrig havde stået.


Kilder

1. Aabenraa Statsskovdistrikt, aflevering til Landsarkivet for Sønderjylland: J. nr. 63.8:
    Krigsskader
2. Ottomar Loff, Aabenraa (2006): Mundtlige oplysninger
3. www.123hjemmeside.dk


 

Forside

Martin Reimers ©2015                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk