|
Forhistorie
Skydebanen i
Nørreskov er anlagt i 1870´erne eller 1880´erne. På det
tidspunkt blev der oprettet en militærgarnison i Aabenraa.
Garnisonen var ikke indkvarteret på en kaserne, men
soldaterne boede i lejede huse i byen. De havde
eksercerplads foran Amtshuset på H.P.Hanssensgade (2). I
1888 blev garnisonen flyttet til Haderslev.
Herefter var byen uden fast militærbelægning indtil 1914
hvor der kom ældre soldater til byen; såkaldte
Landsturmsoldater.
Året efter, den 15. marts 1915 blev Aabenraa igen
Garnisonsby. Denne gang for
2. Ersatzbataljon nr. 86
(regiment). Ifølge en kilde var der på dette tidspunkt ingen
skydebane i Aabenraa og soldaterne måtte marchere frem og
tilbage til Haderslev når de skulle øve skydning på bane!
(3). En uforståelig oplysning da skydebanen i Nørreskov på
det tidspunkt burde kunne bruges.
Skydebanen i Nørreskov på
et tysk militærkort fra 1905. Skydebanen er
trukket op med
gult.
Skydebanen på et tysk
landkort. Årstallet kendes ikke men sandsynligvis er
det fra
omkring 1919. Skydebanen og to rektangler, der sandsynligvis
symboliserer barakker med tilknytning til skydebanen, er
malet gule.
Oplysninger fra 2.
verdenskrig
August
1940
Midt i august 1940 henvendte den tyske kaptajn Habisch sig
til skovrider Poul P. Jessen på Aabenraa Statsskovdistrikt med
en anmodning om at Værnemagten fik lov til at benytte
skydebanen i skoven.
Skovrideren skrev til Direktoratet for
Statsskovbruget:
”Tropperne ville selv sætte den i
stand (skydebanen). Jeg udbad mig, at vi (skovdistriktet) kom til at
foretage den nødvendige ophugning; men hertil bemærkede kaptajnen,
at det kun drejede sig om ganske lidt Oprensning langs Kanterne. Jeg
mente saa, at vi kunde gaa det efter, naar vi engang fik Raadighed
over Arealet igen. De første Dage blev der ogsaa kun foretaget en
svag Grenekapning, hvorved der desværre var anvendt Stigsporer i
stor Stil. Men da jeg i Gaar (den 30. august 1940) var der oppe
igen, havde de hugget en hel række Træer langs Vestsiden af
Skydebanen paa et længere Stykke. Træet har de benyttet dels til at
sætte den gamle Skydevold og Markørstilling i Stand og dels til at
rejse en ny Skydevold, saa at der skydes i begge Retninger fra
Midten. Der er anvendt flere rette Ege- og Bøgestammer som kunde
have været benyttet som Hegnspæle og Generatorbrænde. Det er
selvfølgeligt vanskeligt at vurdere det rigtigt nu, hvor det til
dels er dækket med Jord; men løseligt skønnet vil jeg anslaa Værdien
til ca. 100.- Kr.
Der er ikke Tvivl om, at man overfor vore egne
Tropper vilde have paatalt et saadant Forhold under normale Forhold;
men det Tyske Militær ser øjensynligt med andre Øjne paa mange
Forhold end vi Danskere. Jeg vil derfor gerne forespørge, om jeg
skal paatale dette Forhold og eventuelt forlange Erstatning for det
anvendte Træ og eventuelt for den skete Skade, samt hvorvidt jeg i
mulige senere Tilfælde kan stille strengere Betingelser med Haab om
at faa Medhold fra højere Instanser” (1). |
September 1940
|
Den 7. september 1940 svarede Poul Lorenzen og E.
Lassen fra Direktoratet for Statsskovbruget følgende:
”Derimod anser
man den fra Militærets Side anvendte Fremgangsmaade med Hensyn til
Skydebanen i Nørreskov af en saadan Art, at De bør paatale, at der i
Modstrid med forudgaaet Forhandling blev udført større Indgreb i
Skoven og af unødvendig skadelig Karakter (Stigsporer). Samtidig maa
der forelægges Erstatsningskrav saavel med Hensyn til det huggede
Træs Værdi som til Skader og Ulemper. Frugter en saadan Henvendelse
ikke, vil Sagen være at forelægge højere tysk instans, og viser det
sig stadigt vanskeligt for Dem at opnaa Anerkendelse af Deres
Synspunkter, vil Direktoratet efter fornyet Forelæggelse her tage
Skridt til Henvendelse til de højeste tyske Myndigheder her i
Landet…….”(1). |
Oktober 1940
Den 11. oktober sendte skovrideren krav om
erstatning for træ og ulemper til Værnemagten på 250,- kr
(1).
Marts 1941
Den 25. marts 1941 skrev skovrideren til Værnemagtens 3.
kompagni i anledning af at skydebanen atter blev brugt en
del. Han bad om, ifølge gældende aftale, at der blev givet
besked forud for skydning til skovfogeden i Jørgensgaard.
Desuden bad han om at der ikke blev skudt mere end
nødvendigt i vildtets yngletid i foråret (1).
November 1942
Den 15. november 1942 var den gal igen. Skovrider Jessen
skrev en anmeldelse til politimesteren i Aabenraa om at
tyskerne nu havde opført et træskur ved siden af skydebanen
uden aftale med skovdistriktet (1).
Januar 1943
Den 2. januar 1943 svarede S. Michalsik fra
politiet i Aabenraa at han efter henvendelse på den tyske
Ortskommandantur i Aabenraa af Oberfeldwebel Schönfeldt
havde fået at vide at skuret var opført efter ordre af
Heeresbaudienststelle i Silkeborg som havde fået
tømrermester Detlefsen i Karpedam til at bygge det. Skuret
blev benyttet til redskaber og det blev beklaget fra tysk
side at der ikke var indhentet tilladelse fra skovdistriktet
hvilket der ville blive ved lignende tilfælde i fremtiden!
(1).
I dag
I dag findes skydebanen endnu i skoven. Den
er totalt tilvokset og kun lidt synlig. Godt 600 meter lang
og 15 meter bred. Planeret med skarpt tegnede kanter i begge
sider som volde i indtil 2 meters højde. Mod syd ender den
uden vold hvorimod den mod nord ender i en meget kraftig
jordvold på ca. 5 meters højde. Foran denne en lille
fordybning – muligvis til markøren – samt murstensbrokker og
rester af gammel jerntråd.
Skydevolden for nordenden af skydebanen set fra syd,
2005.
Fra nord mod syd findes der i østsiden af
skydebanen følgende: En rektangulær ca. ½ meter høj
forhøjning på ca. 3 x 3 meter. En skydevold af jord ca. 2
meter høj og 5 meter bred, en ca. 1 meter høj og 3 meter
bred vold med lavninger på begge sider samt længst mod syd
to stensatte trapper. Alle volde ligger på tværs af skydebanens
længderetning.
Den øvre del af trappen for
sydenden af skydebanen, 2005.
Sønderjyllands Amatørarkæologer
I 2006 undersøgte Sønderjyllands Amatørarkæologer
skydebanen med metaldetektor for om muligt at stedfæste
barakken fra 2. verdenskrig. Der blev fundet indicier på
hvor de to barakker fra før 1920 havde stået, men det
lykkedes ikke at finde stedet hvor barakken fra
2.verdenskrig havde stået.
Kilder
1.
Aabenraa Statsskovdistrikt, aflevering til
Landsarkivet for Sønderjylland: J. nr. 63.8:
Krigsskader
2. Ottomar Loff, Aabenraa (2006): Mundtlige oplysninger
3. www.123hjemmeside.dk
|
